Leder

Mere af det samme

Debat
5. marts 2009

"På Nørrebro-siden er det hele mere tilfældigt. Det kan være, at en har set nogle mænd med rygmærker eller supporter-T-shirts. Så ringer man til et par kammerater, og så kører man ud for at skyde."

Den anonyme 'TA', som har tilknytning til indvandrerbanderne på Nørrebro, i interview med Jyllands-Posten.

DET ER SVÆRT at vide, hvad der skal til for at standse den bandekrig, som har skabt så stor utryghed og frygt på Nørrebro i København. Der er tale om ikke blot en politimæssig og socialt meget kompliceret sag, men også politisk er den blevet til en strid om ansvar og skyld. Der er stemmer at vinde ved at reagere hurtigt og resolut, udvise handlekraft og forståelse for de uskyldige ofre, og der er stemmer og sympati at tabe ved ikke at gøre det. Derfor har de seneste dage budt på en hagl-byge af forslag og nye initiativer, som skal komme skyderiet og bandekriminaliteten til livs. Københavns Kommune har en plan, politiet har en, samtlige partier i Folketinget har en plan, og alle, der blot har en perifer berøring med feltet, giver gerne deres besyv med. Fri hash, en særlig hotline, livstidsstraffe, væresteder og fjernelse af hele familier er blandt forslagene. I går var det så justitsminister Brian Mikkelsens (K) tur til at fremlægge sin bandepakke. Den samme Mikkelsen, der ellers for kort tid siden sagde, at politiet havde situationen under kontrol, og at skudepisoderne kun var et udtryk for, at banderne nu var meget pressede.

NÅR EN LÆGE eller en terapeut gennem længere tid har forsøgt sig med samme behandling, og den har vist sig ikke at virke, så vil de fleste forsøge sig med alternativer. Eller måske se på, om diagnosen er den rigtige. Men sådan er det ikke med Brian Mikkelsen. I går fremlagde han en hasteplan af god traditionel, konservativ politik bestående af hårdere straffe, mere overvågning, mere politi og større mulighed for at udvise kriminelle indvandrere. Konstant afregning, hårdt mod hårdt og mere af det, som VK-regeringen har stået for de seneste syv-otte år, og som SR-regeringen stod for før den, for øvrigt. Tough on crime, som det hedder på politikersprog. Den nuværende helt ekstraordinære situation kræver naturligvis, at der sættes massivt ind med politi, og at politiet får de redskaber, det har brug for til at pågribe dem, der dræber uskyldige, skyder på åben gade, visiterer almindelige mennesker og truer og afpresser beboerne i området. Men det kan da ikke stå alene. Det massive politiopbud og den skærpede indsats vil givetvis få banderne til at stikke piben ind for en tid, men så dukker de op igen, måske i en ny og mere desperat form.

Problemet for regeringen er, at dens retspolitiske kurs helt åbenlyst ikke har virket, og at den ikke kender andre sprog end politi og domstoles. De fleste af de forslag, der har været fremme, tager nemlig sjældent udgangspunkt i, hvad der er årsagerne til kriminaliteten og de mange skudepisoder. Og når strengere straffe og mere politi tilsyneladende har sine begrænsninger, så må man tage fat et andet sted. Som baggrunden og bandernes motiver ligger belyst nu, er der især to forklaringer på opgøret mellem indvandrergrupper på Nørrebro og rockere i Hells Angels og støttegruppen Ak81. Den ene er som ovenstående citat fra 'TA' antyder, et mere eller mindre tilfældigt hævnopgør, som begyndte med et drab i Tingbjerg og siden er løbet fuldstændig løbsk. Begge grupper er drevet af, hvad der forekommer som meget gammeldags æresbegreber og frygt for selv at blive slået ihjel, hvis ikke man er i stand til at slå først. Normløshed, ringe integration og en helt forskruet opfattelse af samfundets indretning og retfærdighed eri den kontekst den egentlige årsag, koblet med rockernes tilsyneladende uantastede muligheder for at udfolde sig 10-15 år efter den store nordiske rockerkrig i 90'erne. Kunne nogen forestille sig at mægle mellem grupperne?

DEN ANDEN FORKLARING er, at der er tale om et egentligt opgør om markeder for hash og hårde stoffer. Efter at hashhandlen er fjernet fra Christiania, har nye grupper søgt ind på det lukrative marked, og de er parat til at slå ihjel for deres andele. Det er big business, og vinderen står til en stor økonomisk gevinst. Begge forklaringer på krigens ophav bærer sandsynligvis en del af sandheden, men midlerne er vidt forskellige, alt efter om der er tale om narkogangstere eller normløse utilpassede indvandrerdrenge og rockerspirer. Uro og voldelig kriminalitet har præget Nørrebro i årtier og er taget til i styrke i takt med, at nye lillebror-generationer er vokset op i endnu mere afstumpede miljøer. Når kriminaliteten er blevet særlig rå og spektakulær, har den fået al opmærksomhed for en tid, og kravet om forebyggelse, mere politi og større social indsats har lydt alle steder fra, men så snart kameraerne er slukkede og skyderierne forstummet, så lukker også værestederne, og politi og gadearbejdere sendes hjem, indtil næste gang det brænder på.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Karen Faurfelt

Mere af det samme

Det er almindeligt kendt, at det ikke duer blot at gøre mere af det samme. Når det man gør ikke virker, så må man gøre noget andet.

Jeg mener at det er godt, at sættes ind med en socialpædagogiske indsat.

Det er naturligvis ikke første gang i historien, at
man har problemer med utilpassede og voldelige unge.

Det findes velgennemprøvede forskningbaserede metoder, som bl.a. er beskrevet af to svensker, Björn Magner og Helena Magner, som arbejdede med utilpassede unge i svenske forstæder.

Bogen som beskriver deres arbejde hedder "Det bevidste menneske" udgivet på Gyldendal 1980

Det kan være vigtigt at sikere sig, at de socialpædagoger, der skal arbejde med de unge også er godt uddannet til den ikke helt lette opgave.
Så det vil være klogt at give dem en efteruddannelse, som tage højde for den forskning, der har fundet sted, også selvom den har nogle år på bagen.

Der tale også en del om fordelene ved at folkeskolerne og erhvervsskolerne oprette lektiekaffeer. Det er også sket mange stede, og jeg ved at de lokale folkeskoler har fået tildelt timer til dette arbejde.

Men hvordan udnyttes disse timer? Hvem er brugerne af lektiekafeerne? Bruges de overhovedet, eller bruges timerne til at dække vikarer og andet?

Jeg har en fornemmelse - kun en fornemmelse, af at der på nogle skole kunne strammes op på området. Hvad gør man der hvor det fungerer godt?

Lav en interviewsrunde på Nørrebros skoler, spørg hvem der står for lektiekaffeen. Hvem bruger den? Hvordan foregår det? Hvordan omtaler eleverne den?

Velskrevet artikel med fokus på væsentlige ting.

Det forholder sig formentlig sådan at både hævn, ære og hashmarkedet spiller ind, lige som det har gjort i alle tidligere rockerkonflikter.

Det var uklogt at politikerne forlangte "Pusherstreet" ryddet, således at konflikten spredte sig - ikke kun til Nørrebro, men til flere større byer.

Det var jo i sin tid en konservativ justitsminister der frigav pornoen i Danmark, måske skulle vor nuværende justitsminister tænke på sit politiske eftermæle og være kendt som den konservative justitsminister, der frisindet frigav cannabis i Danmark.

Så ville der kun være hævn og ære tilbage at slås om, og det er der ikke mange penge i.

Niels Mosbak:

"Det var jo i sin tid en konservativ justitsminister der frigav pornoen i Danmark, måske skulle vor nuværende justitsminister tænke på sit politiske eftermæle og være kendt som den konservative justitsminister, der frisindet frigav cannabis i Danmark."

Man kan nattuligvis godt forestille sig at Brian Mikkelsen fortog en handling, der var visionær og forud for sin tid. Men så skal man da vist have røget en ordentlig rumcigar først...