Leder

I seng med fjenden

Debat
13. marts 2009

REGERINGSPARTIET Venstre er i sin forberedelse af statsminister Anders Fogh Rasmussens afgang i færd med at udforme et nyt politikprogram med godt 150 nye såkaldte frihedsforslag, der skal gøre det nemmere og mere frit at være dansker.

Det er sikkert alt sammen vældig fint - hvem vil ikke gerne have mere frihed og en lettere hverdag. Forhåbentlig indtænker de også en revision af terrorlovgivningen. Nå, men hvis frihed virkelig ligger regeringen på sinde, burde den som noget af det første beslutte sig for at gå forrest i EU og melde klart og tydeligt fra til FN's såkaldte Durban II-konference, som finder sted i Genève i Schweiz fra 20. til 24. april.

Længe har man diskuteret, hvorvidt Danmark skulle deltage i konferencen, der på papiret er en fortsættelse af Durban-konferencen i 2001 om racisme. Allerede ved den lejlighed endte konferencen i skandale, fordi den ikke kom til at handle om andet end verbale angreb på Israel, hvilket fik både Israel og USA til at forlade konferencen i den sydafrikanske by.

Forventningerne er mindst lige så lave til Durban II, idet ansvaret er lagt i hænderne på lande som Rusland, Cuba og Libyen, hvor sidstnævnte med præsident Muammar Gaddafi i spidsen har formandskabet for FN's Menneskerettighedsråd, der arrangerer konferencen. Dertil skal lægges, at flertallet i Menneskerettighedsrådet udgøres af de flere end 50 islamiske stater, som er samlet i den internationale islamiske organisation OIC.

Det, at arrangørerne og flertallet i rådet består af en række af de værste undertrykkere af menneskerettigheder, ytrings- og pressefrihed, skal naturligvis ikke i sig selv forhindre hverken dialog eller konferencedeltagelse. Tværtimod.

Men især under indflydelse af OIC's massive påvirkning vil det slutdokument, som allerede ligger i et færdigt udkast, der blot vil blive handlet af på konferencen, gøre det fuldkommen meningsløst at møde op. Tværtimod vil man sende et kraftigere signal ved at blive væk, fordi man dermed vil signalere, at menneskerettigheder ikke er noget, man kan forhandle om, og at man ikke vil deltage i en farce, der handler om de dyrebareste værdier, der findes.

FOR HELLER IKKE denne gang vil Durban-konferencen handle om racisme og menneskerettigheder. I stedet fokuserer slutdokumentet på at få indført censur af alle former for ytringer, der kan fornærme religion eller religiøse følelser. Og som en yderligere skærpelse i forhold til de første udkast, som cirkulerede sidste år, ønsker man censuren indført i de nationale lovgivninger. Det skal med andre ord forbydes ved lov.

Til gengæld går dokumentet let hen over seksuel, kønsmæssig eller racerelateret undertrykkelse. Hvorfor? Fordi forfølgelse af seksuelle og politiske minoriteter, antisemitisme og kvindeundertrykkelse hører til dagens orden i ikke så få af de lande, som arrangerer konferencen og står bag slutdokumentet.

Argumentationen er med andre ord vendt på hovedet, for at de undertrykkende stater kan fortsætte deres undertrykkelse og samtidig kriminalisere den nødvendige kritik af den religion, som mange steder er spændt for en totalitær politisk ideologi. Udgangspunktet for FN's menneskerettigheder er netop, at individet skal beskyttes og står over systemets interesser, men som der er lagt op til her, er det udemokratiske statsinteresser, der skal beskyttes mod kritik.

Det har allerede fået Italien, Israel, Canada og USA til at meddele, at det cirkus har de ikke i sinde at spilde tid på, mens Frankrig og Holland overvejer at melde fra.

Men selv om Danmark for blot et par år siden var genstand for en voldsom debat om forholdet mellem ytringsfrihed og religiøse følelser, har udenrigsminister Per Stig Møller hidtil danset en pinlig dans på stedet.

Retfærdigvis skal det siges, at han har gjort sig ihærdige anstrengelser for at splitte de afrikanske lande og bryde OIC's flertal. Men den kamp er tabt på forhånd, og samtidig har det danske udenrigsministerium i sin nye menneskerettighedsstrategi formuleret en række forbehold i forhold til ytringsfriheden, som i de forkerte ører vil lyde som en opbakning til slutdokumentet.

Det er en skandaløs glidebane, som man ikke håber ender i Genève, hvor udenrigsministeren stum og magtesløs ville kunne se Gaddafi og konsorter vedtage deres uhørte slutdokument.

Som den tidligere chefredaktør for den svenske avis Dagens Nyheter og formand for svensk PEN, Arne Ruth, har sagt, er "Durban II et grundskud mod FN's troværdighed". Hvis man virkelig vil kæmpe for ytringsfriheden i FN-regi, skal kræfterne i stedet bruges på at generobre debatten og FN fra de udemokratiske kræfter. Ellers vil Durban II blot blive endnu et symbol på den internationale organisations magtes- og indholdsløshed.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ritzau:

”Eller skal Danmark blive væk og sende et stærkt signal om, at ytringsfrihed ikke kan gradbøjes?”

Hvis Danmark bliver væk er der ingen tvivl om at vi sender et stærkt signal. Ritzau, dagbladet informations chefredaktion og den øvrige del af den regeringstro presse vil i givet fald være rørende enige om at den danske regering sender ”et stærkt signal om, at ytringsfrihed ikke kan gradbøjes”. Så kan de fandeme lære det!

I udlandet vil en dansk boykot imidlertid blive opfattet på en ganske anden måde. Man vil med god grund opfatte den danske udeblivelse som et tegne på, at landet med Karikaturkrisen og EU's mest xenofobiske regering ikke tør møde op og gå i dialog med deres kritikere.

Man vil opfatte danskerne som en flok kujoner der stikker hovedet i busken og bliver hjemme, fordi de er pinligt bevidste om, at de har en meget dårlig sag. Man vil konkludere at EU's mest racistiske land ikke tør vise sig ved en antiracistisk konference!

Den danske boykot vil derfor først og fremmest komme til at skade danskerne selv, i lighed med alle de øvrige bizare tiltag VKO har initieret i forbindelse med deres racistiske kulturrevolution fra 2001.

Tænk sig at vi virkelig er kommet så langt ud i hampen, at Danmark seriøst overvejer at boykotte en antiracistisk konference, der afholdes af FN!

Palle Weis:

"Nå, men hvis frihed virkelig ligger regeringen på sinde, burde den som noget af det første beslutte sig for at gå forrest i EU og melde klart og tydeligt fra til FN's såkaldte Durban II-konference, som finder sted i Genève i Schweiz fra 20. til 24. april."

Det tror jeg bestemt ikke Anders Muhammedkrise Rsmussens spindoktorer vil være enige i!

Hvis Rasmussen skal gøre sig blot den mindste forhåbning om en retrætepost i udlandet, vil det bestemt ikke være tilrådeligt, hvis han atter engang vælger at optræde på den internationale scene som en ekstermsitisk højrepopulistisk xenofob og islamfob. Det er heldigvis kun i Danmark, at den slags udskejelser giver pote.

Det er vist en ommer, Palle Weis...