Leder

Staters afmagt

DEN GODE NYHED FØRST. Antallet af lande, der praktiserer dødsstraf, er faldende. Til gengæld har de travlt. For den dårlige nyhed er, at de nye tal, som Amnesty International offentliggjorde i går, afslører, at dødsstraffen sidste år blev taget i anvendelse 2390 gange mod 1252 gange i 2007. Med andre ord en skræmmende og skandaløs udvikling
25. marts 2009

"Halshugning, hængning, dødssprøjter og stening hører ikke hjemme i det 21. århundrede."

Irene Khan, generalsekretær Amnesty International

DEN GODE NYHED FØRST. Antallet af lande, der praktiserer dødsstraf, er faldende. Til gengæld har de travlt. For den dårlige nyhed er, at de nye tal, som Amnesty International offentliggjorde i går, afslører, at dødsstraffen sidste år blev taget i anvendelse 2390 gange mod 1252 gange i 2007. Med andre ord en skræmmende og skandaløs udvikling.

Skandalen bliver ikke mindre, selv om 93 procent af alle henrettelser sidste år blev fortaget i fem forskellige lande. At Kina, Iran, Saudi-Arabien og Pakistan udgør fire af de fem lande, kommer måske ikke bag på så mange. Det er slemt nok, men at den internationale handelsrejsende i demokrati og retssikkerhed, USA, stadig er i top 5, er deprimerende.

Dødsstraf forklaredes af en forsker i Information i går blandt andet med, at det er en sanktion, som lande tyer til, når de føler sig truet nationalt.

I Danmark blev dødsstraffen første gang afskaffet i 1930, men geninført ved lov i 1945 i ly af det had og den uforsonlighed, der rettede sig mod besættelsestidens forbrydere.

Indtil 1950 blev omkring 50 danskere henrettet, men loven blev, hvad de færreste tænker over, først afskaffet i 1993. Den blev ikke taget i anvendelse i 43 år, men lå der som en mulighed og som en påmindelse om, hvor lidt der skal til for at sætte retsstatens og demokratiets principper ud af kraft, hvis presset bliver for stort. Samtidig viste en meningsmåling for et par år siden, at omkring 21 procent af danskere er for dødsstraf. Det er ganske vist langt fra et flertal, men man er naiv, hvis man bilder sig ind, at det tal under de rigtige emotionelle forhold ikke kunne 'tales' op, også på disse kanter.

Under alle omstændigheder understreger det, at det er godt, at spørgsmålet om dødsstraf ikke sendes til folkeafstemning fra sag til sag. Et rationelt demokrati med et retssystem baseret på retfærdighed i forhold til loven er etableret for at undgå sammenblandingen mellem hævnfølelse og straf. Et samfunds måde at straffe på skal i den forstand tjene som eksempel, og staten skal være den suveræne part, der viser sin sunde dømmekraft. Samfund, der udøver dødsstraf, sætter sig i den forbindelse på samme niveau som den dødsdømte forbryder og afslører ikke andet end sin afmagt og retsstatsmæssige brist.

Dødsstraf brutaliserer et samfund, og ingen samfund, hvor demokratiserede de end er, bør kunne slippe afsted med at tage livet af sine egne borgere. I den forstand er der vel en lille glæde i, at flere og flere lande afskaffer dødsstraffen, og at færre og færre af de tilbageværende benytter den. Men at den internationale fordømmelse af dødsstraffen må styrkes, understreges af, at det mindretal, som stadig benytter dødsstraf, gør det oftere og oftere. I gennemsnit syv gange om dagen i 2008.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu