Leder

Til tops

1. april 2009

Endelig sænkede freden sig, og den hvide røg kunne stige op over partierne bag forsvarsforliget. En aftale er på plads. I månedsvis har de ligget i en skyttegravskrig om, hvilken dag, der skal være ny flagdag for Danmark. Forsvarspartierne har længe gerne villet udnævne en særlig dag, hvor Dannebrog hejses på offentlige bygninger og busserne i København til ære for de soldater, som er udsendt i international tjeneste, og det er nu besluttet, at det bliver den 5. september. Sådan, det er handlekraft. Dansk Folkeparti har længe stået fast på, at det skulle være den 29. august, fordi det er årsdagen for opgivelsen af samarbejdspolitikken med Nazityskland i 1943. Forsvarsministeren har fra sin side holdt fast i, at flagdagen skulle være den 31. august - altså to dage senere, fordi det var den dag den stolte korvet Olfert Fischer på heroisk vis stævnede ud fra Langelinje med kurs mod ørkenkrigen i Den persiske Golf i 1990.

Dansk Folkepartis Søren Espersen, som har sans for drama - ikke kun tv-drama - svarede igen på forsvarsministerens udspil ved respektløst at kalde det en underlig beslutning - hvorfor vælge den dag "... bare fordi et eller andet skib sejlede." Det fik ved juletid 2008 Venstres forsvarsordfører, Karsten Nonbo, til at foreslå sig selv som fredsmægler - hvorfor ikke bare enes om den 30. august lige midt imellem som et kompromis - en "ren og historieløs dag," mente Nonbo, som troede at han kunne gøre alle glade - besættelsen mindes jo allerede med flag både 9. april og 5. maj.

Så den har de så tygget på i nogle måneder og er nu så blevet enige om den 5. september. Hvorfor det skal være den 5. september er der foreløbig ikke nogen forklaring på. Men herfra skal der kun lyde en ubetinget anerkendelse af, at Folketingets partier har fundet frem til en dato, som de kunne enes om - og når ret skal være ret, så er den ene dag vel lige så god som den anden.

Der skal slet ikke herske tvivl om, at soldaterne, som rejser ud og forsvarer danske interesser, fortjener en flagdag - og en sang i grunden også. Det er en smuk tanke at dedikere 5. september til netop dem, selv om de måske hellere ville have haft noget mere i løn og nogle flere fridage. Men lad nu det ligge. Tanken om at ære mennesker, som er levende med et blafrende flag, frem for at mindes døde - julen, påsken og Valdemars dag - er et betydeligt fremskridt inden for danske flagtraditioner.

Men hvorfor ikke tage endnu flere flagdage i brug. Hvad med de lavtlønnede sygeplejerskers flagdag. De kæmper hver eneste dag på landets sygehuse med lange arbejdsdage og sure overlæger for at redde liv og bringe trøst og lindring. Hvad med hjemmehjælpernes, politibetjentenes, husmødrenes, pædagogernes eller falckreddernes flagdag. Eller journalisternes? - nå ikke.

Men mange har i hvert fald fortjent det, og heldigvis er der 365 dage i året, så det er bare at komme i gang med at ære de levende helte. bew

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

En flagdag for soldaterne - det er vel en aprilsnar.

Jo før de forlader Afghanistan jo bedre. De gør jo alligevel ingen gavn dér.

Hejsa

Jeg blander mig ellers ikke så meget, hmm eller jo det gør jeg, kan jeg ikke komme uden om da jeg er personen bag www.soldaternes-flagdag.dk

Men ville blot lige svare Tove:

Jeg syns du skal tænke dig om inden du kommer med sådan en udtagelse, jeg var på hold 1 i afghanistan og skal nu der ned på hold 8. jeg ved meget har ændret sig siden jeg var dernede og det er til det bedre meget bedre. men lad det nu ligge...

Flagdagen er ikke et symbol på at danskerne støtter krig, men et symbol på at danskerne støtter deres drenge og piger som tro på, at verden kan blive et meget bedre sted.

De tager ud og gør hverdagen mere tryk og levevilkårene bedre for familier der ellers ikke troet på at dagen imorgen ville være noget de kunne komme til at opleve.

Dagen er for alle soldater der har været udsendt siden 1948 og frem og tro mig hvis man sætter sig ind i hvad danske soldater igennem tiden har været med til, så vil man blive meget overraskede, men jeg ved godt det kan være svært at kigge tilbage i tiden, folk har det med at kigge på på det der sker nu, jeg har altid levet efter at man skal huske sin fortid, ikke leve i den, tage de ting med som du oplevet eller så, dette skal du bruge i nutiden for ellers vil du ikke kunne se frem mod din fremtid og bruge det du lærte i din fortid.
Det jeg prøver at sige er, vi kan ikke kun se på hvad danske soldater har gjordt i Irak, Kosovo eller Afghanistan, men kigger på det store hele..

og til sidst de danske soldater tager kun af sted fordi de bliver bet om det..

Og på selve dagen er det også for de danske læger og sygeplejsker som er udsendt af forsvaret, de bære den danske uniform og derfor er de også soldater..

Ære være en soldat med Dannebrog
Ære være deres minde..

kim Eg Thygesen
www.soldaternes-flagdag.dk