Leder

Driftchefen

15. april 2009

HVIS MAN HÅBEDE, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ville indvarsle nye tider og nye visioner i dansk politik i sin første statsministertale i Folketinget, gik man skuffet bort. For det er muligt, landet har fået ny statsminister, men kursen er indtil videre uændret.

Lars Løkke Rasmussen er den første statsminister, der er født i 1960'erne, og han har selv nævnt, at det med ham, Lene Espersen (K) og Helle Thorning-Schmidt (S) er en ny generation, der tager over i dansk politik. At dømme ud fra den første statsministertale må det derfor håbes, at den først og fremmest indvarsler en gradvis afslutning på noget gammelt frem for begyndelsen på noget nyt.

Lars Løkke Rasmussen har ganske vist kun haft lidt over en uge til at vænne sig til at være statsminister, men han har haft det meste af et år til at vænne sig til tanken. På den baggrund sidder man stadig tilbage med spørgsmålet om, hvad manden, der allerede i gymnasiet blev kaldt 'statsministeren', egentlig vil med magten andet end at bevare den.

Men hvis man et øjeblik skal stryge statsministeren med hårene, var denne tale uden for nummer. Det rigtige åbningstale skal holdes til oktober, når Folketinget atter træder sammen.

DET MÅ VÆRE en smagssag, om Lars Løkke Rasmussen fyldte den nye skræddersyede statsministerhabit ud, på den symbolske måde forstås. Men der er ingen tvivl om, at der stadig er et stykke op til forgængerenens til tider skræmmende retoriske styrke.

Dertil var Lars Løkkes tale både for famlende og indholdsløs, men det vigtigste for statsministeren i går var også at sende det signal til danskerne, at stabiliteten og kontinuiteten er intakt i det omfang, den kan være det midt i den alvorligste økonomiske krise i mange årtier. Han skulle forsikre, at han er i besiddelse af den nødvendige handlekraft. Og det lykkedes for så vidt i en tale, hvor han i sagens natur brugte meget tid på den økonomiske krise, der, som det fremgik af en meningsmåling kort før påske, er det eneste politikområde, hvor befolkningen har større tillid til hans lederskab end til Helle Thorning-Schmidts.

Lars Løkke understregede krisens alvor og dybde og markerede her måske en forskel til Anders Fogh, der især i den sidste tid som statsminister blev anklaget for at være fraværende i håndteringen af den økonomiske krise og for decideret at tale dens betydning ned. Statsministeren forsikrede, at han og regeringen nøje vil følge udviklingen og løbende sætte ind med initiativer, der kan stimulere økonomien, frem for som oppositionen kræver det at iværksætte flere store vækstpakker nu og her.

LARS LØKKE RASMUSSEN appellerede til fælles indsats og bredt samarbejde i Folketinget om at løse krisen. Men selv om han dermed antydede, at regeringen vil lægge op til brede forlig, og selv om talen ikke rummede de skarpeste kanter til oppositionen, så blev det mere end antydet, at han også er parat til til enhver tid at benytte det eksisterende flertal baseret på Dansk Folkeparti. Med andre ord bliver de brede forlig på regeringens præmisser.

Ud over krisehåndteringen fokuserede han på sundhedsområdet, som han som tidligere sundhedsminister kender til hudløshed og forstår betydningen af. Skattestoppet blev slået fast. Det danske udenrigspolitiske engagement blev betonet og indsatsen i Afghanistan bekræftet.

Dernæst understregede han vigtigheden af det kommende klimatopmøde i København, hvor det bliver en mærkesag for regeringen og ikke mindst Lars Løkke Rasmussen at få de deltagende lande fra hele verden til at opnå enighed om en bindende klimaaftale.

Lars Løkke Rasmussens tale var rundt om og rund i sin beskrivelse af de aktuelle dagsordner, men det var ikke mindst en tale til Dansk Folkeparti. Selv om støttepartiet før Lars Løkkes udnævnelse har understreget, at han lever på dets nåde, og selv om partiet både før og efter talen har efterlyst en klar markering fra Lars Løkke Rasmussen på værdipolitikken, så måtte partiet tilfreds kunne sætte flueben ud for statsministerens markeringer på EU-forbeholdene, hvor en eventuel afstemning blev skudt til hjørne, udlændingepolitikken og retspolitikken, hvor statsministerens flirt med den kriminelle lavalder kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen.

Men først og sidst tjente Lars Løkke Rasmussens noget upersonlige og visionsløse tale til at bekræfte over for befolkningen, at driften og stabiliteten er intakt på de nære områder, som de fleste danskere er optaget af. Det er klart, at nu træder hverdagen ind, hvor der skal regeres og reageres i forhold til krisen. Det kræver arbejdsro, og Lars Løkke Rasmussen har vundet sig noget tid.

Men inden længe skal han indvarsle nye visioner og et nyt grundlag for den borgerlige regering, hvis han vil vise, at den nye generation ikke bare vil det samme som den forrige.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu