Filmisk åndehul

For ikke så længe siden havde Danmark to spillefilmfestivaler, Natfilm Festivalen og Copenhagen International Film Festival, der nok havde forskellig profil - CIFF fokuserede på Europa; Natfilm på hele verden og gerne skævt og skørt - men bejlede til det samme publikum.

Efter en lang og svær proces blev de to festivaler sidste år og ganske fornuftigt til én, CPH: PIX, med erfarne folk fra begge festivaler i ledende stillinger. Det er første udgave af denne filmbegivenhed, som i aften sparkes i gang i Imperial-biografen.

Der findes sikkert de, som mener, at filmfestivaler er det rene tidsspilde, for hvorfor i alverden bruge tid og penge - CPH: PIX har et budget på ni millioner kroner - på mærkelige film, som ingen har hørt om, og som kommer fra lande, man alligevel aldrig kunne finde på at rejse til?

Svaret er egentlig ganske ligetil: I hvert fald én gang om året bør det danske biografpublikum have mulighed for at opleve film, det ellers ikke er muligt at opleve på lærreder, der i vid udstrækning er domineret af amerikanske og danske film.

Publikum fortjener en filmfestival med et internationalt udsyn, hvor vi kan stifte bekendtskab med andre måder at leve på og lave film på og få udvidet vores menneskelige og kunstneriske horisonter.

Vi har brug for at blive udfordret på det, vi ved eller mener at vide. Ellers bliver det hele så småt og farveløst.

Som CPH: PIX' festivalchef, Jacob Neiiendam, i går sagde til Information: "Lige nu kører tegnefilmen Monsters vs. Aliens i stor stil i de danske biografer, og det giver nærmest ingen åndehuller til dem, der ikke gider se den, og ingen plads til de lidt smallere film. Det er forståeligt, fordi distributørerne jo er der for at tjene penge. Men det faktum gør det bare nødvendigt, at der også er nogle alternativer."

Der findes ca. 1.000 årlige filmfestivaler verden over - fra små, obskure genrefestivaler til store A-festivaler som Cannes og Berlin - og det er indlysende svært at retfærdiggøre dem alle.

Og rigtigt er det, at der inden for de seneste 10 år nærmest er gået inflation i antallet af filmfestivaler, hvorfor enhver mellemstor provinsby med respekt for sig selv har ambitioner om at få sig en sådan - eller havde det i hvert fald, indtil finanskrisen ramte os.

Men Danmark er trods alt en filmnation af en vis betydning, både hjemme og ude, og hvis alt går vel - hvilket selvfølgelig i høj grad afhænger af festivalen selv og de film, folkene bag vælger at vise - vil CPH: PIX med årene vokse sig stor i betydning og vække genklang i det internationale filmmiljø.

Man må også håbe på, at det brede, filminteresserede publikum vil tage godt imod den nye festival og dermed hjælpe til med at gøre den første, svære gang til den utvetydige succes, der kan overbevise ikke mindst sponsorer og støttegivende politikere om, at CPH: PIX gør en forskel og er kommet for at blive.