Leder

Koks på Cypern

Debat
21. april 2009

I DAG mødes det græske Cyperns EU-godkendte præsident Dimitris Christofias med Mehmet Ali Talat, præsidenten for Den Tyrkiske Republik Nordcypern, der kun anerkendes af Tyrkiet. De to ledere - begge gamle kommunister og således teoretisk gamle 'kammerater' - ses i den beton- og pigtråd-befæstede bufferzone i Nicosia, der har været delt siden 1974, da tyrkiske tropper besatte øen efter massakrer på det tyrkiske mindretal. En konflikt, der mageligt kan konkurrere med 1990'ernes Balkan i modbydelighed.

FOR Talat er det en akavet situation, idet hans mandat er udhulet med resultatet af gårsdagens parlamentsvalg, hvor 44 pct. af de 161.373 vælgere gav hans politiske ærkefjende, unionspartiets Dervis Eroglu, 26 af de 50 parlamentssæder, altså en absolut majoritet. Talats eget og hidtil regerende republikanske parti blev omtrent halveret fra 24 til 15 pladser, mens tre mindre partier, herunder Denktas-klanens 'demokratiske parti', tog resten.

Den nationalistiske skallesmækker Dervis Eroglu er nu i den politiske førertrøje, og hvis det ikke var, fordi valgets betydning faktisk er omvendt proportionalt med dets overfladisk set bagatelagtige Mickey Mouse-karakter, kunne man tage det roligt.

MEN SAGEN er, at nationalisterne er modstander af den samtalemodel, Talat fører med den græske side, og som blev genoptaget sidste år, efter at en FN-fredsplan blev forkastet af den græske side i 2004. Talat er villig til at dele de 250.000 tyrkiske cyprioters suverænitet med de græske cyprioter, der er dobbelt så mange. Det er Eroglu ikke - og der er han på kollisionskurs med Ankaras islamisk hældende AKP-regering, der uden for referat er godt trætte af Cypern-problemet, ikke kun fordi det koster den tyrkiske statskasse 400 mio. dollar om året i bistandshjælp, men fordi det - ifølge EU's Tyrkiet-forhandler, hollænderen Joost Lagendijk - af Frankrig, Østrig og selvsagt (det græske) Cypern bruges til at blokere for tyrkisk medlemskab.

Eroglu og hans nationale unionister kræver, at en løsning stort set bevarer status quo, altså med en fuldt suveræn tyrkisk stat i en føderation. Den holdning vil umuliggøre en aftale år fremover - netop som såvel Talat, men også FN's Cypern-udsending, Alexander Downer, har signaleret, at en løsning er nærmere end nogensinde.

DET KAN man tvivle på - den græske side har sagt nej en gang og har kun interesse i en genforening, hvis den indebærer tilbagelevering af al beslaglagt græsk ejendom - herunder det meste af Kyrenia, det græsk-ortodokse patriarksæde indtil 1974. Den knast kan selv Talat få svært ved at høvle ned. Og Eroglu høvler ikke med, men vil tværtimod tildele Talat 'en assistent' i forhandlingerne. Talat forudser følgelig 'et autoritetssammenstød', der kan lamme alt. Til skade for fornuften i at få tyrkerne i EU, inden stormagt-fantasierne løber af med dem, og de vender sig til deres muslimske trosfæller til skade for Europa. Men det er måske netop nationalisten Eroglus hensigt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jesper Gunderslev

En tilbagelevering af al beslaglagt græske ejendom, vil betyde en reetablering af situationen i 1974, hvilket jo er lige præcis det som Tyrkcyprioterne ønsker at undgå. Hvis dette krav gennemtrumfes i fredsforslaget af Christiofas, så kan han være 100% sikker på et "Nej" fra Nordcyprioterne, ved en fremtidig afstemning. Grækerne må indstille sig på at gå på kompromis, det var græskcyprioter, der forsøgte et statskup i 1974, efter at man i en længere periode op til dette tidspuntk havde undtertrykt tyrkerne. Det bliver uhyggelig svært at konstruere en fredsplan som kan give et "ja" på begge sider af øen, hvis ikke man er indstillet på at give indrømmelser. Annanplanen, som Tyrkcyprioterne sagde ja til, indeholdt mange indrømmelser fra Tyrkisk side bl.a. en reducering af tyrkiske tropper, overdragelse af hen mod 50 byer herunder Morphu og Varosha (den døde by i famagusta) til grækerne. Men det var som bekendt ikke nok for grækerne, som stemte klart nej, hvorefter de blev optaget i EU. Siden er en række løfter fra EU ikke blevet indfriet på nordcypern, bl.a. grundet veto fra Cypern. Så hvordan man får overtalt Nordcyprioterne til at stemme "ja" til fredspakke som sandsynligvis er meget dårligere for nordcyprioterne end Annan-planen, samtidig med at man fra EU's side ikke har holdt, hvad man lovede Nordcyprioterne i forbindelse med det forrige "ja" fra nordcyperns side, kan virke som en umulig opgave. Den almindelige nordcypriot har ihvertfaldt ikke mærket nogen fremskridt efter at de sidste gang stemte "ja" til Annan-planen den erofori har lagt sig er er blevet erstattet af en noget mere skeptisk holdning specielt til EU.