Leder

Maersk University

Debat
24. april 2009

DENNE LEDERS TITEL er ikke nogen provokation. I dag har vi allerede "The Maersk Mc-Kinney Moller Institute" på Syddansk Universitet. Så at tage skridtet fuldt ud og lave et egentlig Mærsk- eller Danfoss-universitet, sådan som videnskabsministeren foreslår i gårsdagens udgave af Berlingske Tidende, er ukontroversielt. Ministeren har i øvrigt villet have private universiteter til Danmark længe. Ja, faktisk skrev Berlingske Tidende præcis den samme historie i sommeren 2007.

Kritikken af forslaget er også forudsigelig. SF er eksempelvis bekymret for, hvordan forskningsfriheden vil have det på et sådant universitet. "Hvordan vil reaktionen være, hvis forskere på et universitet ejet af Mærsk undersøger, hvordan en Mærskfabriki Kina udsætter sine ansatte for kræftfremkaldende stoffer, som det sker i dag?" spurgte de. Men forskningsfriheden er i lige så stor fare på de statslige universiteter, hvor virksomheder i stor udstrækningfinansierer forskning i dag. Faktisk kunne det føre til en lille forbedring. I dag kan man ikke umiddelbart se, hvem der har betalt for et forskningsprojekt på Københavns Universitet, når det præsenteres i medierne. Det ville man vide, hvis afsenderen erMaersk University.

Lidt konkurrence til de danske universiteter fra private aktører er også fint, hvis den kommer til at foregå på retfærdige vilkår. Men universiteterne konkurrerer i forvejen, så heller ikke det er der meget nyt i.

HELGE SANDERS FORSLAG lyder med andre ord mere voldsomt og vidtrækkende, end det er. Indførelsen af private universiteter vil blot være en naturlig fortsættelse ad den vej, som vi er gået de seneste år. Derfor kan man også diskutere, hvorfor det overhovedet er nødvendigt. De danske universiteter kan i dag fint arbejde sammen med erhvervslivet - og gør det aldeles ivrigt. Og ministeren har netop gennemført universitetsfusioner, som havde til formål at skabe færre, men større universiteter. Derfor virker det pudsigt, at man nu vil skabe nye små.

En anden diskussion er det naturligvis, om den vej, regeringen fører universiteterne, leder i den rigtige retning. Lige nu har omkring 150 studerende besat centraladministrationen på Københavns Universitet i protest mod netop kommercialiseringen af universiteterne. De synes det nok ikke. Og mange andre internationale og danske sammenslutninger begynder i disse måneder for alvor at råbe op om de problemer, som kommercialiseringen af universiteterne medfører.

Men at vejen herhjemme fører mod private universiteter, bør ikke overraske nogen. Videnskabsministeren kom i går med en kæk omskrivning af sit gamle slogan, som illustrerer det meget godt:

"Et privatejet universitet vil lette de unges overgang fra bog til beskæftigelse," sagde han. Forskerne skal have kortest mulig vej "fra forskning til faktura", mens de studerende skal haste "fra bog til beskæftigelse". Det er regeringens universitetspolitik.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mark Thalmay

Tjae Thomas Ole Brask J.

Det må du nok spørge om. :-)

Men gensidig frastødning er jo også en form for 'fællesskab'. :-)
Mange " -isme-mennesker" synes at tiltrækkes uimodståeligt af deres politiske "-isme-fjender".

Måske gør der sig et slags politisk 'komplementaritets-princip' gældende?

Modstand giver modstand, handlekraft, energi.

Det forudsætter naturligvis en overordnet identitet.

Samfundsmæssigt kunne dette være den kvantificerende forståelse af "det sociale".
Den monetariserede økonomi.

I denne er det samme menneske jo både en produktionsmæssig udgift som 'arbejdskraft', der helst skal være så billig som mulig, og en vareforbruger der helst skal være så købestærk som muligt.
Det er måske denne gensidigt betingende modsætning, der viser sig som politisk hinanden frastødende "-ismer"?

Jan D. And. skrev:
"Men at der er visse ligeheder med anarko-kommunister, vil jeg slet ikke afvise, ligesom at der også er mange fællesmængder med klassiske venstrefløjs tanker,..."

Han er måske mere kompleks/scitzofren (:-) ), end vi begge umiddelbart ville tro?

Nå, men godnat. :-)

@Mark Thalmay.
Først og fremmest kan jeg ikke se hvad ligegyldige provokationer skal nytte. Det plejer at være tegn på manglende argumenter, men det vil jeg overlade til læseren at bedømme, da jeg nok ikke er upartisk i den sag.

Dit spørgsmål om kongehuset er jo helt klassisk for folk der slet ikke begriber hvad liberalisme er. Som sagt går vi ind for alles frihed (ingen kan tvinge andre) og det indebærer naturligvis at ingen skal betale, støtte og bakke op om et kongehus, hvis de ikke finder det gavnligt for sigselv.

Det betyder naturligvis ikke at det skal afskaffes, da det ville være at overtræde royalisternes rettigheder. Det eneste der med rette kan ske, er at det privatiseres, således at dem der ønsker et kongehus, betaler for det og dem der ikke ønsker kongehuset, ikke betaler for det. Det er ret simpelt.

Det næste klassiske spørgsmål i rækken af misforståelser er statsstøtte til viksomheder, landbrugsstøtte, momsfritagelser, etc. Og her er svaret igen, ja disse støtte ordninger skal baseres på privat interesse og derved financiering og ikke via tvangsopkrevet skat.

Arveretten fejler ikke noget. Det er MINE penge og jeg må gøre med dem som jeg vil. Jeg må give dem til dig, uden at du derved skal straffes, eller jeg må giver dem til min søn, som heller ikke skal straffes for det.

Jeg skriver jo ordret "lighed for loven", som betyder at der ikke kan være nogle særligt priveligerede klasser, der bare har ret over andre. Hvis noget er forbudt for en borger, er det forbudt for en anden.

@Ivar jørgensen.
Naturligvis lå der liberalistiske tanker bag den franske revolution, men det er jo på ingen måde ens betydende med at den var liberalistisk. Liberalismen deler, som nævnt ovenfor også flere betragtninger med såcialismen og dette gør os ikke til kommunister.

Den franske revolution, var et oprør imod en undertrykkende overmagt (den initielt voldelige magt), der førte til en form for egalitarisme, som ikke har meget med liberalisme at gøre. Kommunismen tager en del af sine ideer fra den franske revolution.

Den Amerkanske revolution, var ligeledes et oprør imod en undertrykkende overmagt, men førte til den klassiske liberalisme, hvor hvert individ ansås for at være 100% suverænt og hvor ejendomsret var absolut og hvor regeringen regerer på basis af "undersåtternes" absolutte accept, et princip der også er grundlæggende for demokrati.

-"Du repræsenterer vist endvidere ikke majoriteten af liberalister gennem de sidste århundreder".
Som udgangspunkt er jeg hamrende ligeglad med om jeg er den eneste i verden der deler mig holdning, men ud fra et forståelses synspunkt, kan der være en pointe i at snakke om fælles opfattelser. Så du har ganske ret i, at Anarko-kapitalismen ikke er repræsentativ for liberalismen som sådan. Dog mener jeg at de principper, jeg fremhæver er i god ioverensstemmelse med den generelle liberalisme.

"magtens tredeling og minimalstat" kan jo kun eksistere på baggrund af frivillig accept/underkastelse fra borgerne og er derfor ikke stater i den forstand, som dem jeg kritiserer. Man kan ikke have absolut selvejerskab, samtidig med at man kan tvinge mennesker til at deltage i en stat.

Som eksempel kan nævnes Danmark. Jeg kan ikke melde mig ud af samfundet, uden at skulle afstå al min ejendom og betale skat af det, inden jeg flytter.

Rothbard og "østrigerne" fortolker jo blot en eksisterende teori. Det er i virkeligheden det omvendte der gælder. At nogle "liberalister" mener at ultimativ frihed og absolut selvejerskab netop ikke er ultimative og absolutte, men kan krænkes af en minimalstat.

Den Rothbardianske liberalisme, stiller jo ingen hindringer i vejen for at mennesker kan danne "stater" - fællesskaber, hvor de støtter hinanden kollektivt og betaler skatter til en fælleskasse. Således kan en minimalstat sagtens eksistere, sålænge at medlemmerne accepterer de gældende regler (typisk nedfældet i en eksplicit kontrakt).

@Mark Thalmay.
Hvorfor vil du dog ikke forstå at din høje/venstre skala bare ikke passer i den virkelig verden.

Du skriver, som kommentar på at liberalismen (AnCap) har en del til fælles med venstrefløjen:

-"Han er måske mere kompleks/scitzofren (:-) ), end vi begge umiddelbart ville tro?"

Hvad skulle fordre schizofreni? Er det ikke blot en plat kommentar, udtalt pga. manglende argumenter?

Hvorfor skulle man ikke kunne være advokat for BÅDE social frihed (klassisk venstrefløj) og økonomisk frihed (klassisk venstrefløj)?

Men du er vel heller ikke interesseret i debatten, men blot at forstyrre/provokere/destruere så meget som muligt.

Ivar jørgensen

@ JDA...

John Lockes politiske filosofi har unægteligt været en tung indflydelseskilde, på den politiske liberalismes idehistorie, og han nævner i sin Two Treatises on Government, at revolutionære metoder og midler kan være legitime.

http://plato.stanford.edu/entries/locke/#FunCivGov

Når du således siger at liberalismen er anti-revolutionær, taler du jo kun på vegne af dig selv, mens en ideologi vel må dømmes på dens teoretiske grundlag og dens praktiske udøvelse, og både teoretisk og praktisk har liberalister været venligt stemte overfor revolution under visse forudsætninger i ideologiens idehistorie.

@Ivar jørgensen.
Vil du ikke medgive at der er kollosale forskelle på det feudale frankrig, de brittiske kronkolonier i Amerika og den situation vi har idag?

Som jeg mener at have anskueliggjort, var de to revolutioner reelt selvforsvar imod en stækt krænkende overmagt. Det er vel netop selvforsvar som Locke mener når han skriver revolution. Altså oprør imod en voldelig overmagt. Det står også skrevet i den amerikanske uafhængigheds-erklæring og i flere amerikanske staters grundlov.

Idag er det ikke nogen stærkt krænkende overmagt. De overgreb som staten gør på den personlige frihed, påkalder efter min mening ikke retten til at udøve vold. Selvom staten i egentlig forstand udøver vold imod mig, behøver jeg ikke gå til ekstremet i at modsætte mig denne.

Måske har jeg overdrevet lidt denne gang. Måske er det for voldsomt at sige at liberalismen er anti-revolutionær. Potentielle liberalistiske revolutioner, kan dog af natur ikke være initierende voldelig, såsom, de fleste revolutioner i historien har været det.

Så altså, den kritik tager jeg til mig ;-).

I min seneste kommentar til Mark Thalmay ovenfor skal der naturligvis stå "klasisk HØJREFLØJ" sammen med økonomisk frihed.

Thomas Ole Brask Jørgensen

Ren afsporing af debatten. Jeg fastholder stadig mit spørgsmål om, hvad har alle disse underfundige indlæg at gøre med den mulige etablering af et Mærsk University?

Ivar jørgensen

@ JDA...

"Vil du ikke medgive at der er kollosale forskelle på det feudale frankrig, de brittiske kronkolonier i Amerika og den situation vi har idag?"

Forholdene i Frankrig var unægtelig forfærdelige op til revolutionen. Det vil jeg ikke bestride. Til gengæld mener jeg at man kan stille spørgsmålstegn ved om det britiske kongemagt var stort værre end den samfundskonstellation der er opstået på grund af den amerikanske revolution.

Det britiske kongerige havde ikke en ud af 38 voksne bag lås og slå, det er tilfældet i dagens USA. Det britiske kongehus var endvidere teknologisk afskårede fra at benytte de enorme repressive muligheder der ligger i moderne overvågningsteknologi. Vores herrer benytter derimod gladeligt denne teknologi i et stadig tiltagende omfang.

Vietnam-krigen alene, men selvfølgelig den amerikanske udenrigspolitik i sin helhed siden anden verdenskrig, overgår i repressivitet langt hvad det britiske kongehus formåede at sætte i værk.

Det britiske overherredømme var en betydelig spiller i den multipolære ordens verdensøkonomi, men man var aldrig hovedspilleren som tilfældet er med USA idag, som baserer sig på våbenmagt og industri og med verdensbankens og IMFs fortsatte forgældelse af verdens fattige som effektivt gør, at der strømmer flere penge ifa. renter mod Nord end der strømmer den anden vej ifa. bistand, mens det neoliberale EU med dets landbrugspolitik effektivt smadrer agrare økonomier i Afrika, der simpelthen ikke kan konkurrere med dumpingpriser på bevidst europæisk overproduktion.

Det britiske kongehus besad ikke våbenkapacitet til at udrydde alle pattedyr på jorden ved et tryk på en knap. Det gør vores herrer.

men vi må huske på i alt dette, at flere af de borgerlige revolutionære, mange af dem faktisk, var fabriksejere eller slaveejere. Jefferson ejede eksempelvis slaver og jeg behøver vel ikke gøre rede for, at betingelserne for arbejdere i minerne eller fabrikkerne ejet af borgerskabet på daværende tidspunkt, var langt fra forbilledlige.Borgerskabets revolutioner var ikke revolutioner mod undertrykkelse som sådan, men kun mod den undertrykkelse borgerskabet var underlagt fra kongemagten - no taxation without representation - er et slogan lavet af købmænd ikke af daglejere og slaver.

her er et Marx-citat fra 1867 du kan tygge lidt på ift. den nuværende kapitalistiske verdenssituation.

"Owners of capital will stimulate working class to buy more and more of expensive goods, houses and technology, pushing them to take more and more expensive credits, until their debt becomes unbearable. The unpaid debt will lead to bankruptcy of banks, which will have to be nationalized, and State will have to take the road which will eventually lead to communism."

Behøver jeg minde dig om, at den første statsdannelse der bygger på liberalismen, idag har udviklet sig til historiens største røver - jeg tænker selvfølgelig på den omvendte Robin Hood manøvre, hvormed Obama og Bush lavede historiens største røveri ved højlys dag, for at beskytte en verdensøkonomi der instituionelt og praktisk er patologisk og repressiv.

Ivar jørgensen

Rettelse:

"....men man var aldrig hovedspilleren som tilfældet er med USA idag, en økonomi som baserer sig på våbenmagt og våbenindustri, og som leder Verdensbanken og IMFs fortsatte forgældelse af verdens fattige, som effektivt gør, at der strømmer flere penge ifa. renter mod Nord end der strømmer den anden vej ifa. bistand....."

Ivar jørgensen

Det er den slags historiske konnotationer mange venstreorienterede gør sig, når de hører ordet liberalisme, og de forbinder det endvidere med den statsorienterede neoliberalisme som er herskende i såvel Europa som USA i dag.

@Ivar jørgensen.
Dagens USA ligger altså meget langt fra det ideal som Jefferson og de andre founding fathers havde i tankerne og med nogen success fik indført. Det er ikke fair at kalde USA for liberalistisk i dag. Det er der helt sikkert heller ikke mange amerikanere der gør.

Jeg kan ikke se hvorfor vi skal diskuterer, USA's voksende imperialisme siden 2. verdenskrig. Det har vel ikke meget med emnet at gøre?

Du nævner IMF, verdensbanken og eu's landbrugspolitik. Men ingen af disse er jo noget liberalister er særligt glade for. Du kalder endda nærmest Eu's landbrugspolitik for neoliberal. Intet kunne da være længere fra sandheden. Liberalisme er absolut anti-protektionisme. Og EU er nok langt mere et socialdemokratisk projekt end det er liberalt. Jeg medgiver, at EF tildels var et liberalt projekt i starten.

Det lyder som om du tror at jeg et mega fan af USA. Det er jeg ikke, da USA netop har udviklet sig væk fra liberalismen. De har dog stadig nogle rigtigt gode liberale tanker inkorporeret i deres samfund, men det går da helt sikkert ned ad bakke.

Undertrykkelse er vel undertrykkelse. Helt enig i at slaveriet var en dårlig ting, men det har jo netop heller ikke noget med liberalisme at gøre. Som Rothbard skriver om The Democratic Party's splittelse:
"Slavery, the grave antilibertarian flaw in the libertarianism of the Democratic program, had arisen to wreck the party and its libertarianism completely"

Jeg ser absolut intet problem i at Kapitalister forsøger at stimulere kunder til at købe mere. Sålænge der ikke er tvang involveret er jeg 100% ligeglad. Alle mennesker har deres egen frie vilje, som ikke kan slavebindes.

Til gengæld kan der være noget om pointen i den sidste sætning, men den hænger bare ikke sammen med den første.

USA brød med liberalismen ifm. Jackson og Van Burens disput om slaveri. Så fordi det startede ud som liberalistisk (med stat), har det ikke noget at gære med hvad de bedriver i dag.

Ud af alt det du her har fremført kan man hurtigt konkludere at staten spiller den afgørende rolle i de "uhensigtmæssigheder", som staten udøver (sjovt nok).

@Ivar jørgensen.
-"Det er den slags historiske konnotationer mange venstreorienterede gør sig, når de hører ordet liberalisme, og de forbinder det endvidere med den statsorienterede neoliberalisme som er herskende i såvel Europa som USA i dag.".

Men vi andre kan vel ikke holdes ansvarlige for jeres forkerte opfattelse og eller misforståelser vel?

USA er ikke særligt liberalistisk mere. Det er ikke engang en minimalstat - langt fra. Og EU er jo næsten et planøkonomisk og protektionistisk monstrum, der slet ikke kan kaldes liberalistisk.

Ivar jørgensen

@ JDA..

Du misforstår. Jeg gjode rede for disse ting fordi du sagde der ikke var grobund for revolution i dag, mens der var det under det engelske kongehus. Pointen var sådan set blot den, at undertrykkelsesmidlerne er langt mere omfattende idag, hvorfor der ud fra dine egne kriterier for hvornår revolutionære midler er legitimerede, må være grobund for revolution under det nuværende overherredømme.

USA var aldrig liberalistisk i din østrigske forstand. Allerede den anden lovgivning som Washington underskrev som den første præsident, var en protektionistisk lovgivning, der havde til formål, at gøre amerikanske producenter bedre stillede end ikke-amerikanske.

Nå jeg skriver at EU er en neoliberal konstruktion, så handler det altså om det indre marked, men også mere insitutionelt og praksis-orienteret hvor big business har meget at skulle sige, og ofte findes repræsenterede i diverse udvalg og undersøgelsesgrupper. Big Business har altså ikke noget problem med korporatisme og protektionisme, så længe den blot kommer dem til gode, og giver deres brands bedre indtjeningsvilkår på det europæiske marked, mens den neoliberalisme jeg taler om i amerikansk-britisk kontekst er den der har at gøre med thatcherismen og reaganomics, og senere NAFTA som blev lavet af politikere og tunge drenge i industrien.

Sider