Leder

Overblik over overblik

14. april 2009

DEN BORGERLIGE regering havde ved sin tiltræden i 2001 den noble hensigt at internationalisere det danske kulturliv. Der skulle hentes inspiration fra det store udland til danske kunstnere, så de ikke var så provinsielle. De skulle bibringes udsyn, så de kunne konkurrere med de fremmeste internationale kunstnere, og hvem ved - oh, fromme håb - skabe kunst til eksport og indtægter til det danske samfund i stedet for ideligt at koste os støttekroner. Det sidstnævnte blev ikke formuleret lige sådan, men meningen var der. Kulturministeren, der dengang hed Mikkelsen, forestillede sig alliancer mellem kunst og erhvervsliv, og retorikken handlede også om, at kunstnere skulle blive mere selvhjulpne. Der skulle være mere kulturudveksling landene imellem.

Hvordan er det så gået? Det er vanskeligt at få et overblik, da området består af mange små og store delområder. Men så kan man da i hvert fald få et overblik over det overblik, som åbenbart mangler helt.

DAGBLADET BØRSEN, der har penge og erhverv som niche, har også nogle sider med kultur bagerst i avisen - ofte med historier, som andre aviser ikke dyrker. Det holder øje med kulturens penge. Børsen havde forleden en artikel, som skulle belyse, hvad staten bruger på eksportfremmende initiativer inden for kulturen, og hvor mange penge der eksporteres kultur for. Børsen skriver, at ingen af de ministerier, styrelser og organisationer, man har talt med, er i stand til at svare på spørgsmålet. Kultureksporten er uden styring, hedder det. Der findes tilsyneladende ikke noget samlet overblik. Eller sagt med andre ord: Det sejler.

Kulturminister Carina Christensen erkender problemet. Hun siger, at der er nedsat et udvalg. Hun siger også: "Jeg tror, vi skal tænke nyt - mere globalt!" Og så er vi tilbage ved udgangspunktet.

I REGERINGSGRUNDLAGET i 2001, året for det såkaldte systemskifte, betitlet 'Vækst, velfærd og fornyelse', henvistes til den internationale succes, som dansk film, litteratur og musik havde høstet. Dermed var kimen til "et spirende vækstmarked" lagt, stod der, og regeringen ville skabe "de bedst mulige vilkår for kultureksport".

I regeringsgrundlaget for den anden VK-regering fra 2005, betitlet 'Nye mål', står ikke et ord om det internationale, men i grundlaget for VK III fra 2005, 'Mulighedernes samfund', er det atter nævnt, nu nærmest som en grimasse. Man vil fremlægge en strategi for, hvordan kunststøttesystemet kan bidrage, og man vil have mere kulturudveksling.

Man vil også gøre mere for vore nationale monumenter. Lige dét har Dansk Folkeparti som mærkesag i kulturpolitikken. For mens V og K vil internationalisere, trækker støttepartiet DF i modsat retning: Mere danskhed i kulturlivet. I øvrigt er internationaliseringen ikke en borgerlig opfindelse. Allerede kulturminister Jytte Hilden så potentialet og var således blandt andet med til at betale for oprettelsen af et kunstgalleri i New York som et vigtigt udstillingsvindue.

IKKE SÅDAN, at regeringen slet ingenting har gjort. I de penge, der flyder ud til enkeltstående projekter i provinskommunerne, favoriserer Kulturministeriet for eksempel og blandt andet ideer, som indeholder internationalt samarbejde. Derfor står kommunerne på hovedet for at få ideer, der inkluderer udenlandske kunstnere.

Man kan også styrtdykke ned i et delområde som Statens Kunstfond. Den kulturminister, der hed Mikkelsen, havde som erklæret mål, at der skulle være en international repræsentant i hvert af de tremandsudvalg, som uddeler støttepengene. Det lykkedes da også at få anbragt et par svenskere samt en dansktalende litteraturprofessor fra Amsterdam. Det smagte da lidt af tulipan. I dag ser man langt efter det internationale islæt i udvalgene, hvad der fortæller noget om famleriet.

DE FØRENDE kunstnere klarer det selv. Olafur Eliasson og Per Kirkeby er eksempler. Danske billedkunstnere flytter til Berlin. Film eksporteres. Bøger oversættes. Danske musikere hitter lejlighedsvist. Men selvfølgelig kan staten gøre meget mere for at understøtte udviklingen, som den gør det med andre erhverv. Ifølge Mark Lorentzen fra Copenhagen Business School, som udtaler sig i Børsens artikel, og som forsker i oplevelsesøkonomi, er der "et fundamentalt problem i, at Kulturministeriet sjældent betragter kultur som et erhverv".

Jamen, det var jo det, de borgerlige så gerne ville. Er det sådan, at de alligevel fortsat betragter kunstnere, som nogen, der altid blot siger "send flere penge"? Så har de et problem. Sagt, mens vi afventer kulturudspillet fra Lars Løkke Rasmussens nye regering, når den ellers får overblik over overblikket.

Rent faktisk er kultursektoren i de vestlige samfund blevet en stor eksportvare på linje med landbrug og industri - i USA den største eksportvare - og fortjener også derfor at få statslig opmærksomhed ud over gnier-holdningen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu