Leder

Pinefuldt, pinagtigt og pinligt

22. april 2009

DE HUJEDE, og de hylede, som var de til rockkoncert. Chefen søgte at tysse dem med ordene:

"Det hér er en meget højrøstet velkomst fra en gruppe, der formodes at være tavse krigere."

Chefen hedder Leon Panetta, og den hylende og hyldende forsamling var de ansatte i CIA's hovedsæde i Langley nær den amerikanske hovedstad. Washington. Og den hyldede?

Ja, hvem andre end USA's præsident, Barack Obama, formår at vække jubel de dystreste steder på kloden? Altså også i sit eget efterretningsvæsens hovedkvarter.

INGEN RINGE bedrift. Obama havde nemlig sendt sig selv ud på en vanskelig mission. Han skulle glatte ud, efter at han forleden bragte CIA i en pinagtig situation ved at frigive fire hidtil hemmeligholdte notater. I pinefulde detaljer beskriver notaterne de torturmetoder, som topjurister i forgængerregeringen under George W. Bush erklærede for lovlige ved afhøring af mennesker mistænkt for terror. Iblandt dem:- at banke den mistænktes hoved mod en mur 30 gange i træk- at berøve den mistænkte søvn i mere end en uge - at indespærre den mistænkte i en trang, mørk kasse i timevis- at slå den mistænkte gentagne gange i ansigt og underliv- at hindre den mistænktes vejrtrækning ved brug af vand - den pinselsmetode, der på engelsk kendes som waterboarding, på dansk: simuleret drukning.

Bush-regeringstoppens udførlige og ufølsomme kliniske beskrivelse af 'det tilladelige' har vakt chok. Også fordi det rent faktisk ikke er tilladt, men forbudt efter den Internationale Konvention mod Tortur, som USA har ratificeret.

PINLIGHEDEN FORSTÆRKES af den forhistorie, at USA efter Anden Verdenskrig krigsforbryderdømte japanske militærforhørsledere for at anvende simuleret drukning og andre af de metoder, som Bush-regeringens notater godkender. Det er nu afsløret, at CIA udsatte den al-Qaeda-mistænkte Abu Zubaidah for druknemetoden 83 gange i august 2002 og den formodede planlægger af 2001-terroranslaget, Khalid Sheikh Mohammed, 183 gange i marts 2003.

Straks efter sin tiltræden som præsident erklærede Obama anvendelse af tortur for utilladelig.

Men den grufulde historie, som Bush-regeringen har belastet USA med - hvad skal Obama stille op med den? Det var ikke med begejstring, at han gik med til at frigive de hemmeligholdte torturnotater. Men hen over CIA-chef Panettas protest overbeviste USA's justitsminister, Eric Holder, præsidenten om, at regeringen havde dårlige juridiske argumenter for at blive ved med at holde notaterne skjult - bl.a. fordi en del af deres indhold allerede er offentliggjort i tidligere CIA-chef George Tenets erindringsbog og - minsandten - i en tale holdt i 2006 af George W. Bush.

Ved frigivelsen af notaterne søgte Obama en balancegang ved på den ene side at tale om "et mørkt og pinefuldt kapitel i vor historie". På den anden side talte han imod en omfattende undersøgelse af den ulovlige tortur: "Intet vil være vundet ved at bruge vores tid og energi på at fastlægge skyld for det forgangne".

BALANCEGANGEN prøvede Obama at fastholde under sit møde med de CIA-ansatte. Han svang sig op til at sige:

"Lad mig gøre det fuldstændigt klart for alle: Vi vil beskytte jeres identitet og jeres sikkerhed, ligesom I handlekraftigt udfører jeres missioner. Jeg vil være så handlekraftig i at beskytte jer, som I er handlekraftige i at beskytte det amerikanske folk."

Jovist, Obama fik også fortalt CIA-folkene, at en demokratisk regering må bygge på respekt for loven. Men hans hovedbudskab var: 'I har intet at frygte. Far holder hånden over jer.'

Hvor klogt er det? CIA's drabelige fejlvurderinger og groteske aktioner har bragt adskillige amerikanske præsidenter i fedtefadet. Nu binder Obama sin skæbne til de dunkle agenter.

Det gør Obama, fordi han føler sig presset. Republikanerne har beskyldt ham for at svække nationenens sikkerhed ved at frigive tortur-notaterne.

Nye pres venter forude. Det amerikanske regeringssystem er principielt uregerligt. Begge Kongressens kamre er i gang med torturkulegravninger og har bedt Obama om ikke at give afkald på at holde nogen ansvarlig, før alt er bragt på det rene. Røster i Det Demokratiske Parti har luftet muligheden af, at man nok lader de torturerende CIA-folk gå fri, men til gengæld strafforforfølger de Bush-jurister, der gjorde vold på loven.

Juraprofessorer har imidlertid betvivlet, at man kan drage skellet dér - uden at give alle fremtidens torturbødler - i USA og andre lande - fribillet til at henvise til ordrer ovenfra. På samme linje er argumentet om, at USA nødvendigvis må igennem et fuldstændigt retsopgør for at vaccinere sig mod tilbagefald til tortur.

Der er masser af pine, som Obama ikke slipper for.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu