Læsetid 2 min.

Piraterne

27. april 2009

PIRATPARTIET HEDDER et relativt nyt dansk parti, som lørdag holdt landsmøde i Assens. Hvis De ikke har hørt om det, er det ikke Deres skyld, for mediedækningen har ikke været stor. Der er da også tale om et (endnu) ganske diminutivt parti - i modsætning til den svenske pendant, som er blevet sit lands fjerdestørste parti, målt efter partimedlemmer, og som det danske har 'piratkopieret' sit program fra, som Kristeligt Dagblad så vittigt skrev.

Piratpartiet har som et hovedmål at afskaffe piratkopieringen. Den skal lovliggøres, hvorefter det ikke kan kaldes pirateri mere. Derved vil partiets navn være forældet, men ikke partiet som sådan, for det har også andre hensigter: beskyttelse af informationsfriheden, ytringsfriheden, privatlivet og den personlige integritet. Partiet vil også patentsystemet til livs. Alt i alt dog et ensidigt grundlag for en partidannelse.

Men her og nu handler det om fildeling, altså det, at man kan hente film, bøger og musik gratis ind fra nettet. Hvilket da også vil være et paradis for den, der ønsker kulturoplevelser, ligesom det ideelt set er i kulturfolkets interesse: Man får sine værker udbredt i et frit flow af kultur. I praksis fungerer det allerede sådan, og en ny generation ønsker det afkriminaliseret. Ung Pirat er den største ungdomsafdeling i et parti i Sverige.

DET, SOM HAR GIVET det svenske piratparti vindi sejlene, er dommen for nylig over fire unge, der organiserede en lettere adgang til herlighederne via netstedet Pirate Bay. De fik et års fængsel hver, og de skal betale 30 millioner kroner i erstatning. En slem en at løbe rundt med resten af livet, men det sidste ord er heller ikke nødvendigvis sagt, idet dommeren muligvis var inhabil.

Også i Danmark verserer der sager om ulovlige download, hvor 'pirater' har fået store bøder. Der er også sket frifindelser, som da myndighederne ikke kunne påvise præcis hvem i en husstand, der havde foretaget pirateriet. Man kan jo bare holde sin kæft- ligesom dem i Blekingegadebanden - uden sammenligning i øvrigt.

PIRATPARTIET HAR OGSÅ lidt et andet nederlag, idet Europa-Parlamentet netop har forlænget beskyttelsen af ophavsretten til musik fra 50 til 70 år. Men også dette kan give yderligere vind i sejlene, og partiet håber at få nogen valgt ind ved valget til EP den 7. juni. Imidlertid har partiet ikke et kvalificeret bud på det grundlæggende problem: Hvordan kompenseres kunstnerne for den udvidede brug af deres værker? For som eksbeatlen Paul McCartney siger: Man betaler jo også for at køre med bussen. Kunstnernes fagforeninger er glade for Stockholm-dommen, om end den kan synes for hård. Var det blevet frifindelse, kunne de rent ud pakke sammen. Nu kan de fortsat klamre sig til det eneste aktiv, de har: ophavsretten, som er kunstnernes levegrundlag. Piratpartiet skylder et acceptabelt løsningsforslag til det tilsyneladende uløselige. Bjørk

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Michael Skaarup
Michael Skaarup

bare en lille tilføjelsen. Ophavsretten på musik, som er blevet forlænget er, som udgangspunkt ikke i musikkernes interesse. fordi det er pladeselskabernes ret til et profitere på vegne af den de skabende kunstnere, der er blevet forlænget fra 50 til 70 år.
Dvs. at mediemongulerne har 20 år mere, hvor de kan kræve penge for vores fælles kulturarv, og på vegne af afdøde kunsterne som Elvis, Sinatra, Marley.

Altså den teknologiskræmte musikorienteret samlebåndsindutri, har 20 år mere, til finde ud af det der internet-noget og måske lave en forretningsmodel, der har sin base online.

Personlig tror jeg ikke at piratpartiet i Danmark, har nogen stor politisk fremtid. Det skyldes at vi i Danmark, ikke har noget karismatiske fortalere for fildeling, indvolveret i Piratpartiet, og at den politisk hensigt med partiet, er for smal.
Altså, Piratpartiets program, kan let overtages at de etableret partier, og indskrives i deres hensigtserklæringere.

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

En læserbrevsskribent mener i dag, at piratkopiering ikke er tyveri, da man jo ikke mister noget bortset fra et muligt salg, og at man må skelne mellem ejendomsret og ophavsret.

Jeg har svært ved at se forskellen.

Ifølge den logik kan enhver flytte ind i mit hus uden at betale. Jeg mister jo ikke huset og kan fortsat blive boende.

Det koster noget at producere en bog, noget musik m.v., ligesom det koster noget at bygge et hus. Hvem vil mon i fremtiden bygge huse, producere musik og litteratur, hvis retten til at bruge produkterne er frit tilgængelige for alle uden betaling?

Brugerbillede for Troels Møller
Troels Møller

Når jeg får lyst til at høre et nyt musikalbum, står jeg med et valg: Skal jeg downloade det fra The Pirate Bay nemt og gratis, eller skal jeg købe det til overpris og fyldt med DRM, og dermed medvirke til at forøge ophavsretsindustriens profit?

Jeg vil gerne kompensere kunstneren, men jeg vil ikke kompensere pladeindustrien - og sådan tror jeg mange har det.

En kopi af et musikalbum har en marginal produktionsomkostning på lige omkring 0 kroner. Men ophavsretsindustrien forsøger at skabe en kunstig knaphed og indkapsle den digitaliserede kunst i en vare-kategori. Denne strategi er nyttesløs i internettets tidsalder. Det må ophavsretsindustrien indse - eller gå en endnu mere frustrerende død i møde.

Jeg er talsperson for Piratgruppen. Vi er ikke parti - men vi har flere hundrede aktive brugere på vores hjemmeside og masser af aktiviteter og kampagner bag os. Vi tror på, at vi kan påvirke systemet i form af en interesseorganisation og ikke som parti.

Vi har ingen skræddersyet løsning på problematikken, men vi kan se problemerne i, at ophavsretsindustriens advokater og lobbyister har for meget magt til at påvirke lovgivningen og dens fortolkning. Der er brug for nytænkning og vi opfordrer til, og deltager gerne i, kvalificeret debat i samfundet om hvordan man kan tænke ophavsret og intellektuel ejendomsret i det 21. århundredes informationssamfund.

Og mht. Paul McCartney og busserne, så er offentlig trafik jo også et område hvor den marginale omkostning for den næste passager er meget lav - især hvis bussen eller toget kører halvtom rundt. Her betaler man også overpris - prisudviklingen på en 2-zoners billet i Kbh. er jo uhyrlig - men sjovt nok har man flere steder i Danmark succes med at lade folk køre gratis med. Det går jeg ind for!

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Når man kører ’gratis’ med busserne, så er der andre der betaler.

Når man gerne vil kompensere kunstneren men ikke pladeindustrien, så svarer det til at man gerne vil betale arkitekten eller bygherren men ikke håndværkerne – eller omvendt.

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Jeg kan godt se, at for miljøets og klimaets skyld, så ville det være hensigtsmæssigt med ’gratis’ transport. Men så er det noget helt andet til fælles bedste som foregår. Ikke noget hvor nogen nasser på andres arbejde.

Tænk hvis der ikke fandtes forlag som satsede, men at alle forfattere selv skulle bekoste udgivelsen og distributionen af et værk.

Brugerbillede for Michael Skaarup
Michael Skaarup

Inger Sundsvald" Tænk hvis der ikke fandtes forlag som satsede, men at alle forfattere selv skulle bekoste udgivelsen og distributionen af et værk."

udfra din præmis, med fysiske kopier i træ(bøger),så er piratkopiering ikke noget nyt, Næ, nærmest en del folkeskolepensum,når der skulle spares på bog indkøb.
Derudover taler vi om digitale kopier, når det handler om brug af torrentprotokolen.
¨Hvorfor sammenligningen imellem et fysisk og et digital obejkt ikke er retfærdig.
Og her er den digitale distrubition igennem f.eks. torrentprotokolen, mange millioner gange mere effektiv og rentable end den analoge træudgave(bogen) og det distrubitionsnet som er forbundet.¨
du ved ned med træerne, igennem syrebadet så det er hvidt, også fyædet det med blæk, stable dem i bunker, og transportere den rundt i lastbiler, og rundt til alle boghandlere ( måske i hele verden).

Du nævner selv, at gratis busser er godt for miljøet. Det er digitale kopier også. -altså godt for miljøet

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Michael Skaarup

Jeg forstår ikke en hylende fis af ”torrentprotokolen” og ”syrebadet”. Hvis I vil have gamle forhenværende it-nørder, som mig, eller nogle helt uvidende (også mig efterhånden) så må I udtrykke jer klarere ;-).

Selvfølgelig forstår jeg dette:
”Du nævner selv, at gratis busser er godt for miljøet. Det er digitale kopier også. - altså godt for miljøet”.

Jeg opponerer kun imod nasseri på andres arbejde, og mon ikke de digitale kopier skal viderebringes af nogen som også skal have løn?

Jeg kan godt se en helt ny verden for mig, hvor unødvendig transport er et gode, men jeg har da også hørt om, at det koster på miljøregningen at købe, bruge og bortskaffe en pc når den er udtjent ;-).

Lige p.t. er jeg ved at fortvivle, fordi mit trådløse netværk hele tiden hopper af, måske skal det udskiftes.

Brugerbillede for Troels Møller
Troels Møller

For en god ordens skyld vil jeg lige sige, at mit første indlæg ikke er et svar på Inger Sundsvalds indlæg, det blev postet mens jeg skrev mit.

Inger Sundsvald skriver:
"Når man gerne vil kompensere kunstneren men ikke pladeindustrien, så svarer det til at man gerne vil betale arkitekten eller bygherren men ikke håndværkerne – eller omvendt."

Nej, det mener jeg er forkert. Både arkitekten og håndværkeren har deltaget i skabelsen af huset. Pladeindustrien og til dels forlagsindustriens rolle derimod, består ikke i meget andet en at få trykt og distribueret fysiske udgaver af værkerne. Hvilket Michael Skaarup har argumenteret for ikke er nødvendigt med digitale kopier. Bevares, de står også for promotion og talentspotting, men det er også begge områder som internettet i stigende grad giver mulighed for at kunstneren selv eller nonprofit sammenslutninger kan tage sig af meget let. Faktisk er fildeling på fx torrent-siderne og sider som last.fm nogle af de bedste former for promotion - masser af mennesker får lejlighed til at høre noget som de ellers aldrig ville have hørt (læs: købt)

Så derfor når Inger Sundsvald skriver "mon ikke de digitale kopier skal viderebringes af nogen som også skal have løn?" så er svaret egentlig bare "Nææ". Men det vil pladeindustrien bare have os til at blive ved med at tro.

PS: Torrentprotokollen er en teknologi bruges til at dele filer på nettet internetbrugere imellem. Se fx http://en.wikipedia.org/wiki/BitTorrent_(protocol)

PS: Syrebad er vist nok det man bruger til at blege papiret så det bliver hvidt :-)

Brugerbillede for Michael Skaarup
Michael Skaarup

Kære Inger. Det var ikke for at sætte dig af. Troels har til fulde forklaret min hensigter.

Du skriver, at det er er nasseriet, som du opponerer imod.
Men hvem er det der nasser?
er det kun de dem som deler, deres indkøbte musik med andre, eller er kun dem, som kun suger, uden at dele videre selv?,
er det også dem der ikke betaler licens?.

Kan man ikke sige at pladeselskaberne, deres lobbyister, og div. juridiske medarbejdere, også nasser.
Det er jo ikke dem som skriver den fede sang, spiller den onde spade, tæsker de lækreste tønder, eller programmere de sprødeste beats.
Eller optræder foran publikum, skriver autograffer, laver interviews, osv..

Nej de mennesker, er bare med på en nasser. Det er talentet, der laver arbejdet, og pladeproduceren får/tager 83 % af omsætningen fra pladesalget.

Hvem er det lige der nasser på hvem?

Brugerbillede for Kasper Guldmann Nielsen
Kasper Guldmann Nielsen

Med hensyn til pirateriet vil jeg mene at pladeselskaberne til dels selv er skyld i deres situation. De har simpelt hen ikke givet kunderne det de ville have.
Jeg tænker her primært på "kopibeskyttelse" (DRM), der forringer musikkens værdi betydeligt. Det gør det umuligt at flytte musik fra f.eks. en iPod til en Nokia-telefon; en ting man ellers sagtens kan hvis man køber en CD eller henter fra Piratebay.
Desuden lægger man sin musiksamling i hænderne på et enkelt firma, så hvis de går nedenom og hjem, bestemmer sig for ikke at sælge musik længere, eller bare bliver uvenner med dig så er dit bibliotek tabt.

Der er ganske vist enkelte steder der tilbyder musik uden DRM, men i Danmark begrænser det sig til ét enkelt sted (Apples iTunes). Og hvis man ikke har drukket Apples Cool-aid så er det ret bøvlet at få musikken over i ens bibliotek.
Der er det simpelt hen meget lettere at hente musikken ulovligt. En enkelt søgning, og man har alverdens musik klar til at blive spillet på mobiltelefoner, xboxe, linux-computere og playstations.

Og når de store pladeselskaber samtidig lukker for en masse produkter der ellers skaber uvurderlig reklame, så er de svære at tage seriøst. Et par eksempler:
Universal fjerner deres musikvideoer fra youtube, fordi youtube ikke betaler nok. Men det må da være pladeselskaberne der skal betale for at få vist deres reklamer og give deres potentielle kunder en måde at prøve før de køber.
Netradioen Pandora lukker for folk udenfor USA efter pres fra pladeselskaberne. Igen en innovativ service med stor reklameværdi for pladeselskabernes produkter. Måske endda den bedste reklameplads, fordi man pr. automatik bliver præsenteret for en masse musik man ikke kender, men som ligger tæt op ad de genrer man godt kan lide.
Netradioen Last.fm lukker for folk udenfor en lille gruppe lande. Samme historie...

Kort fortalt, Piratebay og alle de andre uautoriserede distributører gør et meget bedre job end den "gamle" branche. Ikke kun på prisen, som Jesper Bay fra IFPI antyder, men bestemt også på service og kvalitet.

Brugerbillede for Niels Elgaard Larsen
Niels Elgaard Larsen

Inger Sundsvald kan ikke se forskellen på brud på ophavsretten og på tyveri.

Tyveri er ifølge straffeloven borttagelse af en rørlig genstand.
Hvis nogen uretmæssigt kopierer en MP3-fil på internettet har de ikke taget en rørlig genstand fra nogen.

Det betyder ikke at det er i orden at bryde ophavsretten. Kun at der er tale om to forskellige overtrædelser, som derfor naturligt er behandlet i to forskellige love.

Brugerbillede for Stig Larsen

En måde at løse problemet på er at indføre et copy-dan system i lighed med det der bruges i skolerne for betaling af fotokopier fra ophavsretsbeskyttet materiale.
pengene betales fra en pulje, hvor indtægterne enten tages fra medielicensen, eller opkræves af internet udbyderne.
Nogle udvalgte sites registrerer hvad der downloades, dette bruges som fordelingsnøgle til at uddele pengene.
Der findes allerede operatøre der kan håndtere denne opgave: Koda,Gramex,Copydan.
Taberne: pladeindustrien, de mister kontrollen.

Invending: Jeg vil ikke betale for andres forbrug.
Sv: det gør du allerede i stort omfang, og det udjævner sig i det lange løb.

Brugerbillede for Stig Larsen
Stig Larsen

Situationen er egentlig ret besynderlig.
I normale situationer, hvor man har en konflikt mellem en stor del af befolkningen og nogle økonomiske interesser, går staten ind for at skabe et retsgrundlag som borgerne kan leve med og kompenserer de økonomiske interesser. F.eks. lovgivning om forbrugerkøb, forsikringer osv.
I denne her sag, har staten stillet sig helt ensidigt over på økonomisiden, for at bekrige, stort set, hele folket.
Det plejer der ikke at komme noget godt ud af.

Brugerbillede for Mikkel Mortensen
Mikkel Mortensen

Inger Sundsvald skriver:

"Ifølge den logik kan enhver flytte ind i mit hus uden at betale. Jeg mister jo ikke huset og kan fortsat blive boende."

Det er ikke korrekt. Hvis du skal dele dit hus med andre har du mindre af huset til dig selv. Hvis du vil bruge analogien med huset, så svarer det til at nogen bygger et hus præcist magen til dit, med en have magen til og med de samme møbler i.

Er det et tab? Hvis jeg boede i et sejt hus som andre ville have magen til, så ville jeg tage det som en kompliment.

Og ved du hvad? Måske ville de endda ikke bare bygge et hus magen til, men lære af mine fejl og gøre det ENDNU bedre. Ville det ikke være dejligt?

Og hvis vi tager dette og fører over til en ophavsretslig analogi, så svarer det til at jeg måske retter nogle kommafejl, tilføjer et kapitel og omskriver slutningen på en bog så den bliver endnu mere spændende. Men det må jeg desværre ikke, for så bryder jeg forfatterens ophavsret.

Jeg er ikke som sådan modstander af ophavsret, men som det fungerer nu gavner den ingen andre end de firmaer der har industrialiseret andres kunst. Og det synes jeg er dumt og decideret skadeligt for kunsten.

Brugerbillede for Peter Hansen
Peter Hansen

Der er et helt andet principielt spørgsmål: en indspilning er ikke kunst, den er en dokumentation af en realisering af kunst - eller rettere af kunst i to planer: den komponerede kunsts udførelse.
Musikindustrien har vendt op og ned på musikken som kunstart, så det nærmest er studieproduktet, der er det egentlige og den faktisk realt udførte musik, der er det sekundære. Det er d selvfølgelig meget behageligt at kunne hente millioner på én gang udført arbejde, men hvor rimeligt er det?
Det er rimeligt, når andre tjener penge på det, man har skrevet ved at opføre det for penge, men måske er det ikke særlig rimeligt, at man kan blive ved med at blive betalt for de samme minutter i fortiden?