Leder

Planken ud

20. april 2009

OM 20 ÅR vil vi se tilbage på starten af det nye årtusind, som den periode af historien, hvor den teknologiske udvikling løb fra os. Som overvægtige astmatikere efter en dopet Ben Johnson halser underholdningsbranchen, lovgivere og politikere efter internettets hastige udvikling. Seneste slag i luften er retssagen mod folkene bag fildelingstjenesten The Pirate Bay, der i fredags blev idømt hver ét års fængsel, samt et erstatningskrav på 30 millioner svenske kroner. Dommen blev anket med det samme, og appelsagen vil ifølge tjenestens bagmænd fortsætte i fire-fem år. For det første vil den teknologi, som The Pirate Bay bliver sagsøgt for at benytte, til den tid være forældet, og for det andet vil én af sidens 22 millioner brugere åbne en ny side i samme sekund, som The Pirate Bay lukker - og så kan vi starte forfra.

Underholdningsindustriens metoder til bekæmpelse af piratkopiering er kendetegnet ved desperation. Den ene kortsigtede løsning følger den anden. Lukningen af fildelingstjenesten Napster gjorde plads for fildelingstjenesten KaZaa, der efter dennes spærring gjorde plads til The Pirate Bay. Antipiratgrupper verden over går efter de små fisk og giver enkeltpersoner en gæld, som de kan bruge resten af livet på at betale af på. Ligegyldigt hvor mange pirater og piratsider, de lader gå planken ud, vil der altid være én mere. Derfor er der brug for nytænkning og en omlægning af underholdningsindustriens strategi.

Dermed ikke sagt, at det ikke er både forkert og ulovligt at hente f.eks. musik og film, som man ikke har betalt for. Der er ingen undskyldning for piratkopiering. Lige så vel som det er ulovligt at kopiere Gucci-tasker og Rolex-ure, er det ulovligt at kopiere Kashmir og Kongekabale. Kunstnerne er nødt til at have rettighederne over deres produkt. Selv om kunst og økonomi efter manges mening ikke burde have noget med hinanden at gøre, er det realiteten i dag. For at vi skal kunne nyde et nyt album fra Kashmir eller en ny film af Nikolaj Arcel, er kunstnerne nødt til at kunne tjene penge på deres produkt. Langt de fleste, der henter ulovligt materiale på nettet, har sandsynligvis større sympati for kunstnerne end for de gigantiske multinationale selskaber som Sony Music og 20th Century Fox. Lukning og censur af enkelte sider og retssager mod enkeltpersoner løser ikke problemet.

INTERNETTET GIVER mulighed for at springe et led over i kæden af folk og selskaber, der bider af pengekagen, før den når frem til den oprindelige afsender: Nemlig musikeren eller filmmageren, der sjældent får mere end de krummer, der er tilbage på kagefadet. Hvis brugerne vidste, at størstedelen af de 100 kroner, de bruger på at købe det nyeste album fra Kashmir, gik til bandet, ville incitamentet til at betale for musikken sandsynligvis være væsentligt større. Internettet faciliterer en mere direkte forretningsmodel mellem kunstner og forbruger. En forretningsmodel, der langtfra er udnyttet optimalt endnu. Dette skyldes blandt andet, at underholdningsindustrien med næb og klør forsøger at holde fast i et indtjeningsområde, som teknologien for længe siden har overflødiggjort. Mellemmændene er nødt til at indse, at teknologien er ved at overtage deres distributionsfunktion.

De lovlige alternativer er også en del af løsningen. Selv om de er blevet bedre, er de stadig langt bagud i forhold til de ulovlige. Den lovlige digitale musik er nem at hente ned, men halter stadig bagefter, fordi de indbyggede kopispærringer i de filer, man henter ned, gør det enten besværligt eller umuligt at kopiere musikken over på en anden computer i hjemmet eller over på sin mp3-afspiller. Ligeledes har man endnu ikke set en filmside, der både hurtigt, i god kvalitet og til en konkurrencedygtig pris kan tilbyde leje af de nyeste dvd-film.

The Pirate Bay's bagmænd er teknisk set ikke skyldige i andet end at udbyde en service, hvor folk kan dele filer med hinanden. At 99 procent af det materiale, brugerne vælger at dele, er ulovligt, mener gruppens talsmand, Peter Sunde, ikke er deres problem.

"Man skal straffes for det, man selv har gjort, ikke det andre har gjort", understregede han og advarede Google om, at det nok var deres tur næste gang, da man også via deres service kan finde tonsvis af ulovligt materiale. Spørgsmålet er, med hvilket formål Google og The Pirate Bay har lavet deres sider. Man må næsten forvente, at de tre bagmænd, der alle har stor erfaring med fildeling, vidste, hvad Pirate Bay ville blive brugt til.

Uanset om The Pirate Bay kommer til at gå planken ud eller ej, er deres kamp både et udtryk for internettets mange muligheder - og for de problemer, der følger med, når teknologien overhaler os.

Hvis underholdningsbranchen og lovgiverne ikke vælger en ny tilgang til bekæmpelsen af piratkopiering, kommer det i sidste ende til at gå ud over internettets vigtigste funktion, nemlig den frie udveksling af information. Den må ethvert demokrati forsøge at beskytte.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu