Respekt Zone

"Hvid Zone" hedder en ny kampagne, der skal få flere unge til at uddanne sig til sundhedssektoren, der lider under voldsom mangel på personale.

Målet er at skaffe 1.200 flere studerende på et år. Det svarer til det antal tomme pladser, der i øjeblikket er på landets sygeplejerske-, radiograf- og bio-analytikeruddannelser.

Men undervisnings- og sundhedsministerens glade budskaber om uddannelser med "fantastiske muligheder" klinger imidlertid hult, når man læser bioanalytiker Elin Kallestrups udsagn i Information i går:

"Jeg synes, det er forfærdeligt ikke at blive anerkendt for at tage en akademisk uddannelse. Jeg er ansat som akademiker - alt, hvad jeg laver, er akademisk arbejde. Så det er utilstedeligt, at jeg ikke får den anerkendelse (...) bare fordi jeg kommer fra en bestemt uddannelse."

Elin Kallestrup har efter sin uddannelse til bioanalytiker taget en sundhedsfaglig kandidatuddannelse på Aarhus Universitet.

Alligevel er hun ikke sikret den samme løn som sine akademiske kolleger. Den eneste årsag er, at hun oprindelig er uddannet bioanalytiker - og altså er professionsbachelor og ikke universitetsbachelor.

Hundredvis af andre dygtige sygeplejersker og andet sundhedsfagligt personale, der har taget den ti år gamle sundhedsfaglige kandidatuddannelse, står med samme problem. De er kun sikret samme løn, som før de tog en kandidatgrad. Professionsbache-lorer som Elin Kallestrup betaler endda op mod 30.000 kroner for at læse videre på universitetet. Det kræver nemlig suppleringskurser at komme ind, selv på de uddannelser der udelukkende er rettet mod sygeplejersker, jordmødre og lignende, og under de seks til 12 måneders fuldtidsstudier har de oftest heller ikke ret til SU.

Med den slags barrierer i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet er det måske ikke så underligt, at mange unge vælger sundhedsuddannelserne fra. For selvfølgelig vil de fleste unge gerne have et trinbræt videre i uddannelsessystemet, uden at de skal betale penge for det.

Og selvfølgelig vil de ikke finde sig i, at de efter fem års studier og en kandidatgrad stadig ikke er sikret samme løn, som psykologen eller djøf'eren får i det offentlige sundhedsvæsen.

Når de faglige organisationer og Personalestyrelsen efter ti år ikke har formået at få forhandlet sig frem til, at de sundhedsfaglige kandidater kan få løn som fortjent, så virker det unægteligt som mangel på respekt for deres evner.

Og uden den kan politikere, embedmænd og fagforeningsfolk sætte nok så mange reklamekampagner for sundhedsuddannelserne i gang.

Problemerne med efteruddannelse og ligeløn skal tages alvorligt, hvorfor skulle de unge ellers tage budskabet om uddannelser med 'fantastiske muligheder' alvorligt?