Leder

De små hårde kriminelle

17. april 2009

Det er egentlig ret ligegyldigt i forhold til at gøre noget ved problemet med hårde ungdomskriminelle, at regeringspartierne skændes om, hvorvidt det er en god ide at sænke den kriminelle lavalder, sådan som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lagde op til i sin tale tirsdag.

For det er slet ikke meningen, at forslaget skal gøre nogen forskel for de unge kriminelle. Det er ren symbolpolitik fra Venstres side. Det kan selvfølgelig undre, at Løkke Rasmussen blotter en kendt uenighed om den kriminelle lavalder mellem de to regeringspartier, Venstre og Konservative, som ny regeringsleder. Men hans tale handlede på den anden side først og fremmest om at signalere til vælgerne, at de får akkurat den samme tryghedspakke, som de kender fra forgængeren Fogh. Og samtidig giver han en værdipolitisk luns til Dansk Folkeparti.

Yderligere har regeringen selv nedsat en ungdomskommission, der om en måneds tid fremlægger sit forslag til bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Ifølge professor dr. jur. Eva Smith, der som medlem af kommissionen har været med til at analysere andre landes praksis på området, får en sænkelse af den kriminelle lavalder ikke den konsekvens, at de unge begår mindre kriminalitet.

I Storbritannien er den kriminelle lavalder 10 år, mens flere andre lande har indført ungdomsdomstole, hvor det er personer med særlig pædagogisk indsigt, der afgør sagerne mod unge under 15 år. Dansk Folkepartis Peter Skaarup, der har talt om en sænkelse af lavalderen til 12 år, foreslår noget lignende indført i Danmark.

Men Eva Smith siger til Politiken: "Kriminalitetsstatistikken er den samme, og de sanktioner, som de unge idømmes, er også de samme i de lande, der har ungdomsdomstole, som i de lande, hvor de sociale myndigheder afgør sagerne. Den eneste forskel er, om det er jurister eller sociale myndigheder, der træffer afgørelserne."

Kriminalitetsstatistikkerne peger ligeledes på, at Venstre og Dansk Folkeparti med vanlig træfsikkerhed blæser et problem ud af proportioner for at kunne fastholde vælgernes opfattelse af et utrygt Danmark, hvor stramninger er den eneste vej frem.

De unge kriminelle er ikke blevet mere kriminelle i de senere år. Men karakteren af lovovertrædelserne har ændret sig. Således begår børn og unge mellem 10 og 14 år færre indbrud, mens antallet af voldsforbrydelser er steget fra 207 i 2000 til 546 i 2007. Ser man alene på de voldsforbrydelser, hvor der er tale om alvorlige overfald, drejer det sig om 20-30 sager årligt, hvor de øvrige sager kan dække over ting som at spytte på andre.

Hvis der var et reelt ønske om at løse problemerne med unge, hårde kriminelle, der skubbes foran i bandekriminalitet, fordi de ikke kan idømmes fængselsstraffe, som Peter Skaarup har fremført - er der andre muligheder. For der er reelle problemer, men de kræver saglig diskussion i stedet for signalpolitik. En rundspørge blandt SSP-medarbejdere foretaget af dagbladet Politiken viser, at hver tredje oplever, at de ungdomskriminelle bliver yngre. Men samtidig efterlyser de mere forebyggelse, ikke mere straf.

Den forebyggende indsats skulle man imidlertid kigge langt efter i Lars Løkke Rasmussens tiltrædelsestale. Havde han for eksempel skelet til den viden, der ligger på området, ville det fremgå, at der er noget, der virker. En ny rapport fra SFI-Cambell viser, at såkaldte mentorordninger har tydelig effekt på ungdomskriminelle. Unge under 18, der får en form for "professionel ven", som kan dele ud af sine erfaringer og støtte den unge i valgsituationer, gør den unge i stand til at bryde en kriminel løbebane. Cambells forskningsoversigt fastslår, at mentorordninger "har en positiv reducerende effekt på kriminalitet, overfald, stofmisbrug og faldende skoleaktivitet. Især ses den positive effekt på overfald, som er blevet væsentlig reduceret."

Det var måske sådan en mentor, den 15-årige dreng fra Aalborg, der sparkede en 48-årig ihjel, skulle have haft. Og de to drenge af tyrkisk oprindelse, der dræbte den italienske rygsækturist Antonio Curra, lige så. Fælles for dem og andre børn og unge, der havner i en kriminel løbebane, er, at deres forældrene faktisk har bedt om hjælp til at håndtere deres uregerlige unge. En ny kortlægning af kommunernes foranstaltninger til udsatte unge, som Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har lavet, viser desuden, at der langt fra gribes tidligt nok ind over for børn, der er på vej ud i kriminalitet. Kommunernes 'forebyggende foranstaltninger' skulle sikre en tidlig indsats, men rapporten viser, at de unge allerede har massive problemer, når kommunerne kommer på banen. De unge i 'forebyggende foranstaltninger' har lige så massive problemer, som de unge, der er anbragt uden for hjemmet, fremgår det.

Men det er åbenbart mere tiltrækkende at slå politisk mønt af hårde straffe til de voksne kriminelle, end at forsøge at rette dem ind, mens de er unge ballademagere. Hvor betryggende.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu