Leder

Spildt tid i Genève

25. april 2009

FN'S KONFERENCE OM racisme og menneskerettigheder, Durban II, åbnede i kaos, da de tilstedeværende EU-repræsentanter udvandrede under den iranske præsident Ahmedinejads skandaløse angreb på Israel og Vesten for at træde menneskerettighederne under fode. Det kom fra en mand, hvis styre systematisk forfølger sine modstandere og henretter homoseksuelle. EU-udsendingene skal have ros for deres udvandring. Ligesom der også er grund til at rose, at man benyttede lejligheden til at lægge pres på de muslimske lande, så slutdokumentet kunne underskrives allerede tirsdag.

Det betød, at det i det mindste var muligt at holde konferencen i Genève nogenlunde til temaet. Det havde forud for konferencen været frygtet, at den ville komme til at handle om en sidestilling af krænkelser af religion med brud på menneskerettighederne samt ensidig kritik af Israel.

Men selv om der således er grund til at glæde sig over, at kombinationen af boykot fra blandt andre USA's præsident, Barack Obama, og hårdt diplomatisk arbejde fra ikke mindst udenrigsminister Per Stig Møller (K), gav resultater, er der god grund til at sætte spørgsmålstegn ved, hvad der er kommet ud af konferencen.

DURBAN II FUNGEREDE som opfølgning på og evaluering af den første Durban-konference i 2001. Men intet blev evalueret. Konferencen har været præget af taler af ministre og embedsmænd om generelle forhold omkring racisme og menneskerettigheder, men uden at man på noget tidspunkt har været konkret i evalueringen af den globale situation.

Forholdene i Gaza og på Vestbredden og fordømmelser af Israels fremfærd er som det eneste blevet nævnt ved navn. Men ingen har fulgt op på situationen i Darfur, Kina, Iran, Hviderusland, Rusland, Cuba eller Libyen, eller for den sags skyld andre steder, hvor der foregår brud på menneskerettighederne.

Uden tvivl fordi samtlige af ovenstående lande enten er med i FN's Menneskerettighedsråd eller den muslimske konferenceorganisation, OIC. Som en illustration af konferencens hulhed har de samme landes udsendinge taget afstand fra racisme og brud på menneskerettigheder ved at underskrive slutdokumentet og fordømme det fra talerstolen. Skåltalerne har været mange, men ingen er efterfølgende blevet forpligtet på at fastholde en efterlevelse af principperne, når først man har forladt Genève.

Når dertil lægges, at slutdokumentets formuleringer omkring såkaldt hate speech og kritik af religion ikke helt udelukker, at ytringsfriheden kan komme under pres, er der absolut ingen grund til at fremhæve Durban II for en sejr for det danske diplomati. I så fald er det en pyrrhussejr, der både har udstillet FN's store svagheder og EU's splittelse på et væsentligt udenrigspolitisk område. Hvis ikke det skal være spild af tid, at de europæiske udsendinge vendtetilbage til konferencen efter Ahmedinejads tale, må Durban II føre til en vestlig indsats for atter at gøre menneskerettighedssagen troværdig i FN's regi.

weis

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu