Leder

Spin i Istanbul

7. april 2009

BALLADEN om Fogh landede til alles tilfredshed: Fogh fik sit job, Tyrkiet fik sine 'indrømmelser' og ros i arabiske aviser - og USA-præsident Obama fik æren for et 'forlig', som selvfølgelig ikke er et kompromis i den forstand, at det har politisk substans, men fordi det ret beset er en korridor-aftale om at sikre tyrkerne et antal forfremmelser i NATO's kommandostruktur, herunder en vicegeneralsekretær, der får til opgave at kigge Fogh over skulderen.

Altså en tæppe-sjakren med spin og dertil et eksempel på, at selv om verden er blevet mindre ved globale kommunikations-netværk, kunne parterne servere deres egne versioner i deres respektive offentlige rum - og blive troet.

HERMED ikke være sagt, at Tyrkiet ikke mente angrebet på Foghs egnethed som NATO-generalsekretær alvorligt. Tyrkerne ved bedre end andre i NATO, at islamiske ekstremister med Fogh får et genkendeligt målområde forærende for agitation mod Vesten og alt dets sataniske væsen - men de islamisk rodfæstede ledere, præsident Abdullah Gül og premierminister Recep Erdogan, var samtidig klar over, at hvis de ikke kunne levere en alternativ kandidat, f.eks. den canadiske forsvarsminister Peter MacKay - og det veg Obamas rådgivere øjensynlig tilbage fra på dette sene tidspunkt - måtte de æde Fogh.

Tyrkernes bekymring var, om deres accept af danskeren kunne sælges til en pris, der sikrede bifald i baglandet. Det mål blev nået med Erdogans melding om, at Fogh ville 'undskylde' for karikaturkrisen og 'tage aktion' mod den kurdiske satellitkanal, ROJ-tv, der sender fra København. Lovprisninger strømmede i tyrkisk og arabisk presse - ikke fordi nogen seriøst forventede, at Fogh ville smide sin ulastelige habit og trave til det muslimske Canossa, in casu Istanbul, iklædt sæk og aske, men fordi bataljens symbol-værdi blev så klar og tydelig: Muslimernes lansespids i Vestens magtsfære havde talt med store bogstaver og var blevet hørt. Eller blev de hørt?

I GÅR ankom Fogh til 'års-konferencen for civilisationer' med højre arm bundet op efter et natligt fald på sit hotelværelse efter et 'ærinde', som illustrerede den lokums-aftale, der blev limet i Nato. Men han bekræftede ikke 'forligets' postulerede indhold, selvom ordene lød tilforladelige, ja som en beklagelse. De var ikke undskyldende, og han sagde kun, hvad han sagde i 2006, da hans kontrafej gik op i røg overalt i den muslimske verden, nemlig at han aldrig selv ville tegne Profeten på sårende facon, tilsat en uimodsigelig flovse om, at 'ytringsfrihedens værste fjende er censur, der bremser for dialog og forståelse' - med andre ord: Fuck You!

Et tilsvarende signal var allerede afsendt i ROJ-tv-sagen, hvor Fogh allerede lørdag aften lagde luft til sit angivelige løfte om 'aktion' - det er et domstols-anliggende. Således blev alle reddet: Tyrkiet, Fogh og NATO. Eneste offer i hele denne ballade er substansen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu