DET VAR LIGE, hvad verden gik og manglede. Midt i den globale finanskrises depression, står verden muligvis også over for en pandemi - en såkaldt verdensomspændende influenzaepidemi - som ingen kender rækkevidden af. Indtil videre har den muterede svineinfluenza, som smitter mennesker og mennesker imellem, kostet over 100 mennesker livet i Mexico. Den er konstateret i Canada, en række amerikanske stater, heriblandt New York, på det europæiske kontinent i Spanien, Storbritannien og så fjernt fra Mexico som i New Zealand.
Bekymringsideologerne i Dansk Folkeparti, der nok kan genkende en sag med folkelig frygtpotentiale, når de ser den, var vakse ved havelågen i går. Selv om det i denne sag er vanskeligt for partiet at finde en særlig muslimsk vinkel, da muslimer som bekendt nødig omgås svin, er faren stor. Det forstod man på partiets sundhedsordfører, Liselott Blixt, der i TV 2/News krævede, at danske sygeplejersker skal udstationeres i de danske tjekpoints - lufthavne, grænseovergange osv. - for at screene de indrejsende. Jo tak, her skal ikke tages chancer. Som Dansk Folkeparti kender medierne også deres besøgelsestid, når en sygdom som svineinfluenza dukker op og truer den globale sikkerhed. I løbet af dagen i går var der stort set ikke en medarbejder på Statens Serum Institut, der ikke på et eller andet tidspunkt blev interviewet til de rullede kameraer, mens studieværter med til lejligheden passende panderynker supplerede med oplysninger fra den store verden.
SELV OM SUNDHEDSMINISTER Jakob Axel Nielsen bakket op af eksperter fra Danmark og hele verden i går forsøgte at tale svineinfluenzaen lidt ned, forhindrede det ikke de første symptomer i at ramme hele verden: panik og kontrolleret hysteri.
Ingen i hele verden er i skrivende stund i stand til at sige, hvordan pandemien vil udvikle sig. Den kan brede sig som andre influenzaepidemier til hele verden og blive rigtig alvorlig, men den kan også være gået i sig selv igen om en uge. Som en medicinsk ekspert sagde i går, så befinder verden sig lige nu i en 'grå zone', hvor de kommende dage vil afgøre, hvordan den udvikler sig.
Men når den udløser de voldsomme reaktioner, skyldes det, dels at den i sagens natur er uforudsigelig og kan ramme alle, dels at den udstiller vores sårbarhed. Fuldstændig som en global finanskrise, der i det stille udspringer af en usikker lånepolitik på det amerikanske boligmarked og i løbet af kort tid lammer hele det globale marked, udstiller svineinfluenzaen også den indbyrdes afhængighed.
NÅR EN SYGDOM nærmest simultant registreres i Mexico, New York og New Zealand, afspejler det den sårbarhed, som globaliseringen og den afledte livsstil fører med sig. Næret af tidligere frygt for SARS, kogalskab, fugleinfluenza og ikke mindst kemisk terror er der en diffus angst for netop en situation, som den svineinfluenzaen i værste fald kan føre med sig.
Det er naturligvis vigtigt, at man ikke undervurderer faren. Det lader da også til, at det globale alarmberedskab er klar over det, og at lagerbeholdningen af blandt andet Tamiflu, der kan dæmpe influenzaen, er noget større end den finansielle lagerbeholdning er i forhold til finanskrisen. Men det er mindst lige så vigtigt, at man ikke lader den panik, som med garanti spreder sig hurtigere end sygdommen, bide sig fast.
Den internationale økonomiske organisation World Economic Forum (WEF) beskrev for et par år siden i sin årlige risikovurdering, hvad konsekvensen ville være, hvis man på én og samme tid fik en global finanskrise og en pandemi.
På det tidspunkt var begge dele hypotetiske, men konklusionen var klar. Konsekvensen ville være en global sammentrækning, der ville få voldsomme følger for den økonomiske efterspørgsel. Samtidig ville den politiske reaktion være en stærk forøgelse i antallet af militaristiske og autoritære styreformer, som ville omforme den globale geopolitiske situation afgørende.
Da World Economic Forum skrev sin risikovurdering, var både den globale finanskrise og en sammenfaldende pandemi som sagt hypotetisk. I dag er i hvert fald en af forudsætningerne til stede, og selv om pandemien hos WEF udløser finanskrisen, er det et skræmmende scenarium, der tegnes, hvor asiatiske lande omdannes til militærdiktaturer, mens hærene får en langt større rolle at spille i de vestlige demokratier. Det burde være overflødigt at sige, at verdenshandlen også lammes, mens de enkelte lande forskanser sig protektionistisk bag deres grænser. Der er man ikke endnu, og man kommer der formentlig heller ikke. Men mens aktiekurserne prompte reagerer, SF afkræver sundhedsministeren svar på, om danskerne skal aflyse grisefesten i Spanien til sommer, og Dansk Folkeparti kræver grænserne lukket, kan man håbe på, at fornuften og perspektivet trods alt vil holde de hoveder kolde, som skal sørge for, at globale problemer løses globalt i globaliseringens tidsalder.
