Leder

Æresrunde

18. maj 2009

DA VENSTRE I GÅR holdt ekstraordinært landsmøde, foregik det på baggrund af en dugfrisk meningsmåling, der viser, at danskerne har taget godt imod Lars Løkke Rasmussen som ny statsminister.

Men selv om landsmødet officielt skulle kåre Lars Løkke Rasmussen og skatteminister Kristian Jensen som henholdsvis formand og næstformand for Venstre, var det egentlige formål at hylde Anders Fogh Rasmussen efter syv et halvt år som statsminister og 11 år som partiformand.

Derfor var der heller ikke de store politiske visionsoplæg på tapetet, bortset fra endnu en befæstning af, at alt går videre i den skønneste orden.

Dermed kunne landsmødet virke som den midlertidige kulmination på den selviscenesatte æres-runde, som Anders Fogh Rasmussen har været på de seneste par uger. Gennem voluminøse og knastfri interview i de største danske dagblade og de ufarlige samtaleprogrammer på DR og TV 2 har den forhenværende statsminister og kommende NATO-generalsekretær kunnet orkestrere sit eget eftermæle.

STORT SET UIMODSAGT har mediekontrollens mester kunnet levere konklusionerne på sin egen tid som regeringsleder og statsminister. Han har klynket over de politiske kommentatorers (psyko)analyse af ham, hyldet sig selv som 'kulturliberalisten', der har frigjort danskeren fra formynderi og smagsdommeri, hyldet de store forandringer af det danske samfund og stramningerne i retspolitikken, benægtet at kontraktpolitikken skulle have skadet den danske velfærdsforståelse, og benægtet at den aktivistiske deltagelse i Irak-krigen med et absolut minimalt folketingsflertal i ryggen skulle have splittet den danske befolkning. Her er intet at komme efter.Anderledes kan det næppe udlægges, hvis man er inden i Anders Fogh Rasmussen.

Men smagsdommeriet er afløst af nyt smagsdommeri og sundhedsfundamentalisme, sundhedssektor, politi og jobcentre er i dyb krise som konsekvens af de store kommunale reformer, den aktivistiske udenrigspolitik har splittet og trækker dybe spor, og på trods af stramninger skydes der i de københavnske gader. Og sådan kan man blive ved.

Eftermælet påhviler det først og fremmest historieskrivningen og kritiske medier at tage sig af og ikke de aktører, som har udvirket forandringerne. Det kan diskuteres, om medierne har svigtet i vurderingen af Foghs rolle som statsminister, og at de kommentatorer, som han nu kritiserer, i virkeligheden har gjort det for nemt for ham at få politik til at handle om spin og spil i stedet for substans.

Han har ret i, at han overleverer et forandret Danmark til Lars Løkke Rasmussen. Men spørgsmålet er, om det er til det bedre. Om syv års fastlåst blokpolitik har været til gavn for det demokrati og folkestyre, Anders Fogh har sendt soldater til den anden side af Jorden for at forsvare. Under alle omstændigheder må Anders Fogh Rasmussens selviscenesatte eftermæleturné ikke få lov at skygge for en kritisk vurdering af hans rolle.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Per Thomsen

Palle Weis:

"Det kan diskuteres, om medierne har svigtet i vurderingen af Foghs rolle som statsminister, ...."

Kan det?

Inger Sundsvald

Når Palle Weis er færdig med at diskutere med sig selv om spørgsmålet, kan man jo håbe, at resultatet bliver, at han vil bidrage til kritikken.

Vigtigere er det, at medierne ikke gentager den samme fejl med Løkke Rasmussen, så det ikke også bliver for nemt for ham, at ”få politik til at handle om spin og spil i stedet for substans”.

Bortset fra det, så er jeg glad og tilfreds med Palle Weis’ leder.