Leder

Afgrundens rand

22. maj 2009

HILLARY Clinton opholdt sig i går to timer og tre kvarter i Beirut - længe nok til at forsikre politikerne i den regerings-bærende 14. marts-bevægelse, der er på valg om halvanden måned, at hun og hendes chef, Barack Obama, "aldrig vil sælge Libanon for en aftale med Syrien". Det er faktisk en interessant erklæring, idet den indikerer, at amerikanerne går efter en aftale med Syrien - i dag allieret med Iran, Hizbollah og Hamas. I Mellemøstens risiko-zone udgør Syrien nøglen til inddæmning af Iran, og Barack Obamas opsummering af situationen efter hans snak i tirsdags med Jordans kong Abdullah II - "det er tid at træde væk fra afgrunden," sagde han - er tegn på, at USA-diplomaterne har taget arbejdshandskerne på. Hillary Clinton var i Irak og Libanon i weekenden, to diplomater er sendt til Syrien for at lodde stemningen og Benyamin Netanyahu, Israels premierminister, Mahmoud Abbas, den palæstinensiske leder på Vestbredden, og Egyptens præsident, Hosni Mubarak er inviteret til Washington i maj og juni - med USA's erklærede forventning om 'signaler om gode viljer' - tiltag mod den 'to-stats-løsning', der indebærer et suverænt Palæstina som nabo til Israel.

OBAMA ved, at dersom tilbageskridt fra afgrunden skal blive fremskridt, må de fire andre aktører i afgrunds-teateret på banen: Iran, Hizbollah, Syrien og Hamas. Og USA's strategi synes at gå ud på at neutralisere Iran og de to ikke-statslige proselytter via løsning af den israelsk-palæstinensiske konflikt, fulgt op af en aftale med Syrien om politisk og økonomisk bistand til gengæld for ro i lejren. Sideløbende fastholder Obama en 'vilje til dialog' med præsterne i Teheran, sidst demonstreret, da han valgte at ignorere EU-udvandringen på Durban 2-mødet i Geneve, hvor Irans populistiske præsident sagde drøje sandheder om israelsk racisme i de besatte områder. Obama var 'skuffet', og altså ikke vred, for han ved, at kun en mellemøstlig fredsaftale kan lægge pres på Iran og neutralisere Hizbollah og Hamas.

Denne strategi har vakt bestyrtelse, ikke kun i Israel, det var forventet, men også i de knogleskøre sunni-regimer i Golfen, der er mere bange for præsterne i Teheran end høgene i Jerusalem. For Golf-araberne og Egypten tror ikke på Israels vilje til at tale fred, og altså heller ikke på, at Iran med proselytter kan isoleres i regionen. Og for dem udgør de iranske atom-ambitioner en større trussel mod fortsat manøvre-frihed end Israel. Et nyt persisk imperium - et shiitisk Stor-Iran - er det sunni-arabiske mareridt. Derfor ønsker Golf-staterne status quo bevaret, og israelerne kan påregne stiltiende støtte, hvis - eller når - deres kampfly sætter kurs mod de iranske atom-anlæg. En angrebs-plan er allerede udarbejdet og lækket til The Times i London - formentlig for at teste amerikanernes reaktion. Den udeblev ikke. Hillary Clinton erklærede torsdag, at hvis israelerne vil bevare "stærk arabisk støtte" i arbejdet på at imødegå den iranske trussel, kan de ikke "forblive på sidelinjen" i forhold til fredsprocessen med palæstinenserne. "De to ting går hånd i hånd," sagde hun. Nu ser vi.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu