Leder

Armene i vejret, Indien!

18. maj 2009

'Please don't talk politics'

Den opfordring kan man stadig finde rundt omkring i Indiens thehuse. I landet, hvor politiske diskussioner ofte ender upraktisk ophedet, har trætte erhvervsdrivende fundet det nødvendigt, men i disse dage er der nok ikke mange, som retter sig efter den henstilling. I over en måned har verdens største demokrati haft valgfeber, og lørdag kom så resultatet. Til manges overraskelse tyder det på, at Indiens siddende premierminister, Manmohan Singhs, Kongresparti sammen med alliancepartnerne i UPA fik mandat til endnu en regeringsperiode med omkring 250 ud af parlamentets 543 pladser. Manmohan Singh kan således blive den første premierminister siden Indira Gandhi til at sidde i to hele perioder. Udfordrerne i den hindunationalistiske blok, anført af Bharatiya Janata Party (BJP), må sandsynligvis nøjes med skuffende 160 mandater.

Spillet er dog ikke overstået, da der skal 272 parlamentspladser til et flertal. Der er dog nok at tage af blandt de mange regionale partier. Mange analytikere havde forudsagt, at de store nationale partier ville miste så mange stemmer til de regionale partier, at de ville få svært ved at danne regering. Når det ikke skete, skyldtes det bl.a., at en stemme på Kongrespartiet ses som en stemme for stabilitet. Det er usædvanligt i et land, hvor det at have regeringsmagten har været grund nok til at miste den. Men situationen er også unik. Efter næsten 10 år, hvor kun himlen syntes at sætte grænsen for Indiens fremgang, truer den globale krise. Endnu er Indien fløjet under radaren og har blot ned-justeret forventningerne til den kommende vækst. Få tror på, at det kan blive ved, men økonomen Manmohan Singh ses af mange som manden, der kan afværge det værste. En anden grund til at holde fast ved ham er den højspændte situation i næsten alle Indiens nabolande. Kampen mod Taleban i Afghanistan ligner stadig mere en tabersag. Pakistan står midt i sin værste krise, siden militærstyret gav plads for den demokratisk valgte regering.I Sri Lanka overgav De Tamilske Tigre sig i går efter et kvart århundredes borgerkrig, men krisen er næppe ovre i det hærgede land. I Nepal er magtkampen i højeste gear efter monarkiets fald. Indien har stærke interesser i alle disse lande, og vælgerne ønskede øjensynlig heller ikke at skifte hest midt i et diplomatisk vadested.

Samtidig meldte en joker sig i valgkampen: Den unge, veltalende Rahul Gandhi - søn af afdøde premierminister Rajiv Gandhi og leder af Kongrespartiet Sonia Gandhi. Han ses som manden, der kan sikre både kontinuitet og forandring i det gamle parti.

At BJP fik et så dårligt valg, viser, at de hinduistiske vælgere ikke har tilladt oppositionen at lukrere på terrorangrebet i Mumbai i november og ikke gav hadsk snak om Indiens religiøse mindretal den plads, som det desværre tidligere har haft. Og flere kommentatorer peger på, at udsigten til, at Gujarats rabiate delstatsleder, Narendra Modi, overtager ledelsen af BJP efter den aldrende L K Advani, har skræmt de mere moderate vælgere væk. Modi ledte nemlig også Gujarat under de massakrer, der i 2002 kostede over 1.000 af delstatens muslimer livet. Efterspillet har nu nået Indiens højesteret. Meget tyder på, at der kommer ubehagelige sandheder frem om forbindelser mellem morderne og Modis regering.

Faren er, at Kongrespartiets store sejr kan sende vigtige stemmer ud i kulden. Gruppen af partier til venstre for midten, der blandt andet udgjorde den såkaldte Tredje Front, har i de seneste fem år været en vigtig kritisk røst, blandt andet i forbindelse med den kontroversielle atomaftale med USA, og har sat afgørende spørgsmål - som f.eks. hvordan man sikrer, at væksten kommer de fattigste til gode - på dagsordenen. Samtidig må Kongrespartiet huske på, at vælgerne i stort omfang satte krydset hos deres regionale repræsentanter. Den Tredje Front fik ikke denne gang en chance for at vise en tredje vej. Men alene det forhold, at det længe så ud til, at der var en mulighed for et komplet systemskifte, er et bevis på, at Indiens demokrati er spillevende. En stemmeprocent på over 60 i hele landet er et andet.

De seneste fem uger viste også, at det i høj grad var i landområderne, at vælgerne stod i kø. I flere landområder var der endda flere kvinder end mænd, som opgav en halv dags løn for at sætte et kryds. I Indien anno 2009 er politik ikke en elitesag og ikke en fjern størrelse langt væk fra folk, som det vedrører. Den er med den indiske debattør Ashis Nandys ord stadig en central motor for social forandring. Det er ikke indere, som i forvejen har, der står i kø for at stemme på folk, der vil give dem mere. Det er, som den indiske analytiker Mahesh Rangarajan sagde til Information, "dem, der tjener 20 rupier (2,25 kr.) om dagen, der holder liv i Indiens demokrati". De har valgt, og uanset hvad man må mene om dinosauren Kongrespartiet, er der grund til at fejre, at humlebien det indiske demokrati igen har vist, at den kan flyve som få. Armene i vejret, Indien!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu