Leder

Bøsse-rollespil i Moskva

16. maj 2009

HOMOSEKSUELLE SIND har det med at drages af rollespil. Ikke underligt, for den homoseksuelle bliver tidligt i sin opvækst stillet over for vanskelighed ved at leve op til andre menneskers forventninger om en af livets vigtigste roller: kønsrollen. Spændet mellem andres forventning og den indre virkelighed skaber akavede situationer, fristelse til forstillelse og dobbeltspil. Nogle forbliver i dobbeltspillet hele livet, hvad der kan afstedkomme megen ulykke for dem selv og deres nærmeste. Andre vælger at stå ved, hvem de er. Ud af dem er der nogle, der søger at gøre sig mindre sårbare over for stiklerier ved at spille deres kønsrolle eftertrykkeligt, til tider ud i det groteske.

Kønslig identitet er noget, som homoseksuelle uafladeligt må forholde sig til. Deri ligger også en forklaring på, at der i den homoseksuelle populærkultur er en særlig glans om skikkelser, som har en særpræget sexudstråling. Enten fordi de er så meget mænd eller kvinder, at det nærmest er løgn. Eller fordi de er tvetydige. Ikonet Marlene Dietrich tiltrækker både bøsser og lesbiske. (At hun tilmed har kunnet være gispe-objekt for heteroseksuelle mænd og selvstændig-kvinde forbillede for heteroseksuelle kvinder, siger noget om Frau Dietrichs talenter.)

Som andre bøsse-lesbiske ikoner kan nævnes James Dean og Edith Piaf, der begge fremtræder på én gang markante og skrøbelige i deres kønslighed.

MED DENNE UDREDNING er vi selvfølgelig kommet frem til MGP - Det Internationale Melodi Grand Prix. For der er noget i MGP, der må tiltrække homoseksuelles sind: De karrikerede kønsroller, de uoprigtige kærlighedssange, den opstyltede iscenesættelse af erotisk tiltrækning: Rigtige bøsser & lesbiske elsker bare Melodi Grand Prix! Måske også, fordi showet med skadefryd kan beskues som heteroseksuel selvudlevering.

I aften er Moskva scenen for årets MGP-finale. Byens hoteller melder ifølge den britiske avis The Independent om påfaldende mange værelsesbestillinger fra europæiske par af mænd. Deres vestlige valuta er velkommen i den russiske hovedstad, men det er deres seksualitet ikke.

Rusland er homofobt. Det ansete amerikanske forskningsinstitut Pew Center har ved rundspørge konstateret, at kun 20 procent af russerne mener, at samfundet bør acceptere homoseksualitet.

Tilløb til bøsse-lesbiske manifestationer i det russiske gaderum bliver pryglet af en fælles stormtrop af politi, skinheads og russisk-ortodokse aktivister.

DET KUEDE homoseksuelle miljø i Moskva har set MGP-begivenheden som en chance for at gøre sig synligt. Det har anmeldt en parade til at finde sted i dag - på linje med de bøsse-lesbiske optog, der efterhånden pryder de fleste hovedstæder i den civiliserede verden.

Men er Rusland nu et civiliseret land? Moskvas bystyre har forbudt paraden. Borgmester Jurij Lusjkov har kaldt homoseksuelle for "satanister" og lader via en talsmand melde, at politiet vil slå hårdt ned: "Moskva har aldrig haft homoseksuelle parader og vil heller aldrig have det." Den truende tone blev i går skruet op af det russiske indenrigsministerium. Politistyrkernes generalmajor Leonid Vedenov erklærede: "Vi vil handle på samme måde, som vi ville handle over for enhver anden ulovlig begivenhed."

Påfaldende nok har Moskvas bystyre tilladt en moddemonstration mod den ulovliggjorte parade. 'Forenede Ortodokse Unge' vil marchere i protest mod homoseksuelles undergravning af samfundet. Hvis russiske og/eller besøgende bøsse-lesbiske gør sig synlige i flok, kan der frygtes bl0dsudgydelser med politiet som ivrig deltager.

ANSVARET HVILER tungt, både på MGP-arrangører og deltagere. Skal showet overhovedet gennemføres, hvis myndighederne lader uskyldiges blod flyde i gaderne? Svaret bør være nej.

Men ansvaret rækker længere endnu. Rusland blev efter murens fald medlem af Europarådet. Et certifikat på landets demokratiske ægthed.

Ironien er, at Rusland vældigt gerne vil pryde sig med det certifikat - og samtidig opføre sig som et stort, dumt og ondskabsfuldt dikatur.

Hidtil har det nok rumlet blandt de øvrige 46 medlemmer af Europa-rådet, om Rusland hører hjemme i kredsen. Men det vindende ræsonnement har været, at Rusland vil opføre sig endnu værre, hvis landet bliver smidt ud.

Holder den? I går fremhævede næstformanden for den danske delegation til Europarådet, socialdemokraten Mogens Jensen, at Rusland som medlem har "forpligtet sig på at beskytte og forsvare menneskers ret til at ytre sig - også gennem demonstrationer." Mogens Jensen kalder Moskvas paradeforbud "uacceptabelt" og vil tage sagen op i Europarådet.

Fint. Men der skal endnu mere til. Det russiske dobbeltrollespil må bringes til ophør. dr

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Per Thomsen

Da der for nyligt var olympiade i Kina forsøgte de vestlige massemedier med al kraft at misbruge begivenheden til at starte en ny kold krig mod kineserne. Et forsøg der mislykkedes og endte med at blive noget nær en total fiasko.

Nu er der så Melodi Grand Prix i Rusland, og nu forsøger den vestlige presse så det samme nummer én gang til.

Noget af det mest ynkelige ved det igangværende stunt er, at det er dybt xenofobiske lande som Holland og Danmark der fører an i kampagnen mod russerne. Det vil sige, at det er lande der notorisk selv har voldsomme problemer med at behandle deres mindretal ordentligt, der nu beskylder russerne for det samme.

Det er helt gratis og omkostningsfrit for David Rehling at skrive en harmdirrende leder over, hvor dårligt udsatte mindretal bliver behandlet i Rusland, men man fristes i den forbindelse unægtelig til at spørge, hvornår David Rehling sidst har haft mod og mandshjerte nok til i en leder at kritisere den måde vi behandler mindretal på herhjemme?

Per Thomsen

I øvrigt var det en såkaldt andengenerationsindvandrer, der vandt årets Melodi Grand Prix for nordmændene.

Nordmændene har åbenbart i modsætning til danskerne forstået, at indvandrerne er en dyrebar ressource, der kan bidrage med meget godt til deres land. Det ville jo være helt utænkeligt, at danskerne der som bekendt bliver styret af Dansk Folkeparti ville have kunnet finde på at sende en kandidat til konkurrencen, der ikke kan dokumentere, at vedkommende har vesteuropæiske rødder mange generationer tilbage i tiden.

Når danskerne sender såkaldte andengenerationsindvandre ud af landet, er det jo aldrig fordi de skal repræsentere Danmark ved presstigefyldte konkurrencer. Næh, så er det fordi de er blevet forsynet med en enkeltbillet og en udvisningsdom.

Det havde været modigt og prisværdigt, hvis David Rehling havde haft overskud til at vælge en sådan vinkel på sin leder om Melodi Grand Prix…

Heinrich R. Jørgensen

Tak og ros til Per Thomsen for højst relevante og gennemtænkte kommentarer.

Og for at gøre tråden læseværdig ;-)