Leder

Borgerlig bistand

7. maj 2009

Det nærmer sig vildledning på verdens fattigste kontinents bekostning: Statsminister Lars Løkke Rasmussen gav i går Afrika-Kommissionen æren for, at regeringen over de næste fem år - som ventet - kraftigt opprioriterer udviklingsbistanden til erhvervslivet. "Afrika-Kommissionen har samstemmende anbefalet, at privatsektordrevet vækst og jobskabelse for unge skal prioriteres langt højere. Det er det bedste middel til fattigdomsbekæmpelse," udtalte statsministeren om regeringens nye bistandsstrategi - den hidtil tredje siden 2001 - som blev fremlagt i direkte forlængelse af kommissionens slutrapport.

Når Løkkes udtalelser ligner vildledning, er det fordi spørgsmålet om, hvordan man bedst bekæmper fattigdom, lige præcis er det spørgsmål, Afrika-Kommissionen IKKE er blevet bedt om at tage stilling til - og heller ikke har vurderet.

Besynderligt nok, kunne man sige. For bekæmpelsen af fattigdom er ifølge bistandsloven dansk udviklingsbistands overordnede og vigtigste formål. Men det er et andet spørgsmål, som vi vender tilbage til nedenfor.

Først til vildledningerne: Som en lang række bistandseksperter, herunder kommissionsmedlem Christian Friis Bach fra Folkekirkens Nødhjælp, påpegede i gårsdagens Information, har Afrika-Kommissionen ikke haft lov til at fremlægge sine bud på, hvordan man bedst gør Afrika mindre fattigt. Den har derimod - med to borgerlige danske statsministre solidt placeret i opgaveformuleringen og formandsstolen - haft en ekstremt bundet opgave, nemlig at foreslå indsatser for Afrikas unge og den private sektor.

Denne opgave har kommissionen løst fint, og den har da også bestået af højt kvalificerede folk, heriblandt en række afrikanske ledere, som er vant til at skulle servicere rige landes krav om overvågning, tilpasninger og stadigt skiftende ideologiske projekter (det er noget af det, udviklingslandenes regeringer bruger mest tid på, også selv om bistanden udgør relativt lidt af deres indtægter).

MEN AT BRUGE deres målrettede svar på den stillede opgave som en undskyldning for en total nyorientering af dansk udviklingsbistand svarer, som Mellemfolkeligt Samvirkes generalsekretær Frans Mikael Jansen udtrykte det i gårsdagens avis, til at bede om anbefalinger på ældreområdet og derefter bruge dem som undskyldning for at omlægge det samlede sociale budget til at promovere ældreplejen.

Mikael Jansen kaldte den slags manipulationer for "katastrofale", mens andre eksperter vurderede, at anbefalingerne stort set ingen effekt vil have i forhold til dansk bistands eneste formål: at bekæmpe fattigdom.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs' svar på denne kritik kan kun karakteriseres som bizart. Ministeren afviste i sidste uge at tage ved lære af en stor evaluering af de strukturelle problemer med Danmarks erhvervsbistand til Indien med henvisning til, at evalueringen jo handlede om fortiden, ikke nutiden. Og i går var det de bistandseksperter, der ud fra deres mangeårige erfaring med udvikling påpegede problemerne ved privatsektorsatsningen, som ministeren kunne henvise til denne for hende irrelevante sfære: De er "røster fra fortiden". "Vi har ikke ønsket en generel analyse af Afrikas velkendte problemer," uddybede Tørnæs i går.

MÅSKE NATURLIGT NOK - for havde regeringen været interesseret i, hvad der bare helt overordnet var bedst for Afrika, kunne den jo have henholdt sig til den Afrika-kommission, som Storbritanniens premierminister Tony Blair nedsatte blot tre år før Anders Fogh fik den samme lyse ide - men med et langt bredere mandat.

Blairs kommission leverede en række væsentlige anbefalinger, som blandt andet var brugbare, fordi de handlede om det, Foghs og Løkkes kommission ikke har fået lov til at vurdere - vægtningen af indsatsen: Det er spild af tid at pøse bistand ud med den venstre hånd, så længe man opkræver lige så store afdrag på nedarvede gældsposter fra diktatorer med den højre. Det er grotesk at klage over manglen på et blomstrende afrikansk erhvervsliv, så længe man i Vesten bygger toldmure og uddeler landbrugsstøtte for lige så høje beløb, som man giver i bistand. Det er afgørende for Afrikas fremtid, at alle kontinentets børn kommer i grundskole.

Mange af disse anbefalinger, som stammer fra Blairs kommission, trængte igennem til verdensoffentligheden og førte endda til forandringer; for mange af anbefalingernes vedkommende er der stadig et stort arbejde, der skal gøres. Imidlertid blev de lanceret i marts 2005 og rammes jo derfor af Ulla Tørnæs' kritik: De er røster fra fortiden. Og ideologi er vel kendetegnet ved først og fremmest at være optaget af - uden at lade sig forstyrre af for megen indsamlet viden - at designe fremtiden. Bare synd, at denne modvilje mod at lytte til erfaringer skal gå ud over Afrika.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu