Leder

Enhedslistens valg

13. maj 2009

FARC er en modstandsbevægelse, som fører en berettiget kamp mod et voldeligt regime. En stor del af den colombianske landbefolkning støtter da også FARC, fordi den ikke ser andre løsninger på konflikten i landet.
Folketingskandidat for Enhedslisten, Christine Lundgaard

Enhedslisten valgte på sit årsmøde i weekenden den 34-årige Christine Lundgaard som en af sine 'sikre' kandidater til Folketinget. Hun bliver nummer fire på listen efter de tre nuværende medlemmer af Folketinget Johanne Schmidt-Nielsen, Frank Aaen og Per Clausen. Dermed tegner hun til at blive valgt, hvis ellers Enhedslisten kommer over spærregrænsen. Christine Lundgaard støtter den colombianske oprørsbevægelse FARC, som hun har besøgt i 2000. Tidligere har hun været talsmand for foreningen Oprør. På foreningen Oprørs hjemmeside er FARC beskrevet som en frihedsbevægelse med disse ord: "FARC er en guerillahær, som fører væbnet kamp i Colombia mod regeringshæren og mod statens højreorienterede dødspatruljer. FARC er en marxistisk organisation og samtidig Latinamerikas største og ældste oprørshær. Bevægelsens mål er at vælte det korrupte styre og indkalde alle grupper i samfundet til at danne en ny demokratisk grundlovgivende forsamling. FARC arbejder for en mere retfærdig fordeling af Colombias jord og naturressourcer. Mange medlemmer af guerillaen var tidligere aktive i det legale venstrefløjsparti UP, men greb til våben, efter at regimet i 1980'erne og 90'erne dræbte omkring 4.000 af partiets medlemmer, inklusive dets præsidentkandidater, parlamentsmedlemmer og borgmestre. Andre guerillaer har været aktive i fagforeninger, der også er hårdt ramt af angreb fra dødspatruljer. I gennemsnit bliver tre fagforeningsfolk myrdet i Colombia hver uge."

Virkeligheden er dog en anden og mere gruopvækkende end denne fremstilling. For mange oprørsbevægelser i verden gælder det, at betegnelsen frihedsbevægelse eller terrororganisation afhænger af øjnene, der ser. Men sådan er det ikke med FARC. FARC er efter alle begreber en kynisk terrororganisation, og dem, der støtter den med enten penge eller ord, er havnet på et antidemokratisk sidespor, hvor målet helliger midlerne - sådan som det tidligere er sket for så mange på den yderste danske venstrefløj. FARC er i dag opført på EU's terrorliste, hvilket bl.a. førte til, at flere medlemmer af foreningen Fighters+Lovers for nylig blev idømt betingede fængselsstraffe for at støtte FARC økonomisk. Årsagen til, at FARC står på listen, er, at den benytter sig af drab på civile, vold, frihedsberøvelse og meget andet for at nå sine politiske mål. I februar stod FARC bag likvideringen af yderligere otte indianere fra den såkaldte Awa-folk. Ifølge FARC var der tale om stikkere for den colombianske regering. Human Rights Watch fordømte mordene med følgende ord: "FARC's mord på omkring 17 indianere af Awa-folket er et klart bevis på organisationens fuldstændigt manglende respekt for civile liv og dens manglende respekt for de mest basale principper bag menneskerettighederne."

FARC er desuden part i den blodige narkokrig, som sidste år kostede mere end 10.000 menneskeliv i regionen. Awa-folket bor uheldigvis på en af de vigtigste narkoruter igennem Colombia, som Sydamerika-kenderen Jesper Løvenbalk Hansen beskrev det i Information i marts i år. Dertil kommer en af FARC's vigtige sideforretninger: kidnapningerne, som, alt efter hvilken kilde man stoler på, tegner sig for mellem 1.500 til 7.000 personer siden 1996. Den mest spektakulære af disse var den tidligere præsidentkandidat Ingrid Betancourt, som under sin valgkamp havde sat sig op imod hele den forhadte colombianske elite og derfor ikke ligefrem kunne beskyldes for at være en del af den. Seks år sad hun i FARC's fangenskab og gjorde bl.a. følgende observation: "Hos FARC har kvinder stort set ingen rettigheder. De kan ikke selv vælge, hvem de vil være sammen med. Skulle de blive gravide, tvinges de til at abortere. Får de alligevel et barn, bliver det taget fra dem kun seks måneder gammelt. Herefter bliver de opdraget militært, så de er klar til kamp i 12-13-års-alderen."

Med Betancourts ord, så repræsenterer FARC desværre for mange på venstrefløjen "en romantisk tanke om en guerillabevægelse som bevægelserne fra 1960'er og 70'erne og med et stænk af Che Guevara-melankoli." Om Christine Lundgaard besidder denne romantiske melankoli, er ikke til at sige, men hendes støtte til FARC betyder, at hun bliver genstand for berettigede, voldsomme angreb både i en valgkamp og efterfølgende. Samfundsdebattøren Niels Krause-Kjær har stillet det spørgsmål, om det er 'i orden' at opstille hende som kandidat. Til det er der vel kun at sige, at det er op til vælgerne, om de vil stemme på hende og Enhedslisten. Mange vil være dybt uenige med hende. Og hvis hun fastholder sin støtte, er der ingen tvivl om, at det vil klæbe til hende og gøre et regeringsalternativ til den nuværende endnu vanskeligere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Om FARC er en terrororganisation eller en frihedsbevægelse har jeg ikke kendskab nok til at afgøre. Men i mine øjne er det godt hvis denne debat kunne komme op på et sagligt niveau og herunder en debat om EU og de amerikanske terrorlisters pålidelighed. Derudover var salget af bluserne vel mere en af prøvelse af de danske Terrorlove. Her virker det også underligt at den gamle modstandsgruppe, der har sendt penge til FARC også i modstand mod Terrorlovene ikke er blevet sigtet.
For mig er det et meget vanskeligt spørgsmål. Fx blev vores egen modstandsbevægelse også betegnet som terrorgrupper og det var ikke kun den tyske besættelsesmagt der brugte denne betegnelse. Derudover skød modstandsfolkene også uskyldige civile.
Men det korte af det lange lad dog vælgerne afgøre om Christine Lundsgaard er værdig til at sidde i Folketinget. I mine øjne er fx skatteminister Kristian Jensen ikke værdig, når han bryder den danske Grundlov ved at håndhæve en lov før den er færdigbehandlet og vedtaget i Folketinget.

Per Thomsen

I øvrigt sjovt at iagttage, hvordan Annegrethe Rasmussen altid sender kommentarer, der hepper på hendes kollegaers mest reaktionære bidrag. Er ambitionen monstro at blive Dagbladet Informations svar på Helle Ib?

Heinrich R. Jørgensen

Der er næppe nogen tvivl om, at der vil opstå masser af støj pga. Christine Lundgaards medlemskab af Oprør, og hendes synspunkter vedr. FARC og PFLP.

Desværre lader det til, at de færreste har forstået, at ideen med Oprør var at udfordre terrorlovene. At de konkrete lovbrud skete som støtte til meget tvivlsomme organisationer, overskygger desværre total for den nødvendige udfordring af lovene og de såkaldte terrorlister.

Enhedslisten var ved det seneste valg tæt på at udradere sig selv, ved at have Asmaa Abdol-Hamid opstillet.

Spørgsmålet denne gang er måske, om ikke det vil styrke Enhedslisten af have en tidligere talsperson for Oprør på opstillingslisten? Der er formodentligt stærk bekymring om retstilstanden i kongeriget blandt de der kunne overveje at stemme på Enhedslisten, og måske kan Enhedslisten vende modstanderes spin til egen fordel?

Inger Sundsvald

Det skal jo nok lykkes visse at gøre Christine Lundgaard til terrorist. Der gøres i hvert fald, hvad der kan gøres, og lidt til, for at miskreditere hende og Enhedslisten. Hvorfor mon?

Heinrich R. Jørgensen

Inger Sundsvald:
"Hvorfor mon?"

Næppe for at styrke Enhedslisten, give Oprør gratis reklame og gøre opmærksom på den gældende retsuorden.

Mon ikke smædekampagnerne blot kommer til at handle om, at Enhedslisten består af, og støtter, islamister, FARC, PFLP og andre terrorister?

Frej Klem Thomsen

I modsætning til Annegrethe Rasmussen er det en af de ringeste ledere jeg kan huske Information have præsteret. Lad være at dens politiske højredrejning ikke tjener noget formål som er avisen værdigt. Men reflektions- og argumentationsniveauet i lederen er under lavmål.

Lad os tage et par eksempler:
"FARC arbejder for en mere retfærdig fordeling af Colombias jord og naturressourcer. Mange medlemmer af guerillaen var tidligere aktive i det legale venstrefløjsparti UP, men greb til våben, efter at regimet i 1980'erne og 90'erne dræbte omkring 4.000 af partiets medlemmer, inklusive dets præsidentkandidater, parlamentsmedlemmer og borgmestre. Andre guerillaer har været aktive i fagforeninger, der også er hårdt ramt af angreb fra dødspatruljer. I gennemsnit bliver tre fagforeningsfolk myrdet i Colombia hver uge."

Virkeligheden er dog en anden og mere gruopvækkende end denne fremstilling. "

Det er især det sidste vi bør hæfte os ved. For det er den (virkeligheden) jo netop ikke. Der er (desværre) ikke et eneste af de horrible udsagn om den colombianske højrefløjs kup af staten og overgreb på civilbefolkningen som er hverken forkert eller overdrevet. Det som Winther derimod påpeger er at dette ikke er hele historien. Men der er immervæk forskel på at sige noget der er faktuelt forkert, og på kun at sige nogle ting og ikke nogle andre (som Winther synes er relevante og burde have været nævnt).

"For mange oprørsbevægelser i verden gælder det, at betegnelsen frihedsbevægelse eller terrororganisation afhænger af øjnene, der ser. Men sådan er det ikke med FARC. FARC er efter alle begreber en kynisk terrororganisation, og dem, der støtter den med enten penge eller ord, er havnet på et antidemokratisk sidespor, hvor målet helliger midlerne - sådan som det tidligere er sket for så mange på den yderste danske venstrefløj."

Der er så mange ting galt her at det er svært at vide hvor man skal starte. Lad ligge at det (som altid i højrepopulistiske diskurser) lige skal klemmes ind at venstrefløjen "for så mange tidligere var ude på et antidemokratisk sidespor". Det er en ubegrundet, irrelevant og propagandistisk stikpille (jeg vil gerne vædde penge på om det er den danske højrefløj eller venstrefløj der historisk har været mest antidemokratisk...).

Hvad værre er at Winther her reproducerer en af de hyppigste misforståelser i diskussionen af terror, nemlig sammenblandingen af de to principper om jus ad bellum og jus in bellum, eller på godt dansk: retten til væbnet kamp, og rettighederne under væbnet kamp. Det er to vidt forskellige ting, som nok har nogen indflydelse på hinanden, f.eks. ved at konsekvent tilsidesættelse af reglerne for krigsførelse svækker legitimationen for retten til at føre krig, men som dog i udgangspunktet må vurderes forskelligt. Eller sat på spidsen: FARC kan sagtens på en og samme tid være både en frihedsbevægelse (altså en bevægelse som har moralsk og juridisk ret til at føre væbnet kamp) og en terrororganisation (altså en bevægelse som i sin væbnede kamp overtræder krigens love, f.eks. ved at angribe civile mål). Det kan virke som en detalje, men det er det bestemt ikke.

"FARC er i dag opført på EU's terrorliste, hvilket bl.a. førte til, at flere medlemmer af foreningen Fighters+Lovers for nylig blev idømt betingede fængselsstraffe for at støtte FARC økonomisk."

Hvilket i sig selv er et af de væsentligste retspolitiske problemer i Europa pt. For det er politiske beslutninger om og hvilke organisationer der skal indføres på terrorlisten. Det bliver således mere end almindeligt spændende at se hvad der sker med retssagen mod F+L når den (forhåbentlig) når til Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.

I sidste ende er det, som tidligere bemærket, for det første rigtigt at F+L var og er en politisk protestbevægelse hvis formål var en art civil ulydighed mod hvad de opfattede som et alvorligt angreb på vores politiske frihed. Den slags fredelige forsvar for friheden ville man have troet at netop Information havde mere sympati for.

Og det er værd at bemærke at FARC kan være nok så usympatisk en organisation, men at selv det at terrorstemple den ikke fritager os fra at tage nuanceret stilling til situationen i Columbia. Om ikke andet så netop fordi den columbianske højrefløjs institutionaliserede terror i så fald ville tvinge os til at behandle den columbianske regering, og de danskere der på nogen måde har "støttet, ytret sympati for eller samarbejdet med den" med præcis samme hårdhed som FARC og F+L.

Kort sagt: Terror, retssikkerhed og F+L-sagen er for kompliceret til så reduktionistiske, følelsesladede og ureflekterede behandlinger som den Winther har begået. Det MÅ Information kunne gøre bedre.

Inger Sundsvald

Lederen var altså alligevel ikke uangribelig. Tak til Frej Klem Thomsen for at tilføre et par interessante nuancer.

Søren Rehhoff

@Frej Klem Thomsen

"Kort sagt: Terror, retssikkerhed og F+L-sagen er for kompliceret til så reduktionistiske, følelsesladede og ureflekterede behandlinger som den Winther har begået. Det MÅ Information kunne gøre bedre."

Artiklen handler jo ikke om Fighters og Lovers sagen. Christine Lundgaard nøjes jo ikke med at forholde sig kritisk til afgørelsen i den sag, hun støtter direkte FARC.

Henning Jensen

Det mest beskæmmende ved lederen er ikke bedømmelsen af FARC, som organisation eller som bevægelse. God journalistik ser flere sider af en sag. Lederen nævner men tager ikke stilling til følgende:
Mange medlemmer af guerillaen var tidligere aktive i det legale venstrefløjsparti UP, men greb til våben, efter at regimet i 1980'erne og 90'erne dræbte omkring 4.000 af partiets medlemmer, inklusive dets præsidentkandidater, parlamentsmedlemmer og borgmestre. Andre guerillaer har været aktive i fagforeninger, der også er hårdt ramt af angreb fra dødspatruljer. I gennemsnit bliver tre fagforeningsfolk myrdet i Colombia hver uge."

Det får være, at ikke alle mål helliggør alle midler. Men engle har ikke en chanse, uden at bruge djævelens egne våben!

Niels-Holger Nielsen

Hvorfor er Uribe og hans dødspatruljer ikke på EUs terrorliste, eller CIA for den sags skyld? Hvorfor kan ingen drages til ansvar for at PET samarbejder med syriske torturbødler. Er til dato nogen europæisk statsborger dømt for at deltage i USAs hemmelige fangeoverførsler. Vil det ske?
FARC bør kritiseres nådesløst for drab på civile og kidnapning af uskyldige, men kan altså godt være en legitim modstandsbevægelse selvom der forekommer alvorlige fejl og overtrædelser af internationale konventioner. Det virkelige problem er, at Uribes illegitime styre holdes oppe af amerikanske penge og militær.

Få så orden i proportionerne, Bent Winther!
Christine Lundgårds verbale støtte til FARC, tåler næppe sammenligning med den danske regerings meget aktive indsats for at fremme Israels handels-forbindelser med EU, samt udbygning af associeringsordningen med det statsterroristiske Israel.

Per Thomsen

Når Bent Winther og Annegrethe Rasmussen læser kommentarerne til denne tråd, kunne de jo passende spørge sig selv om, hvorvidt de mener, at de befinder sig på linje med deres kunder, Dagbladets Informations læsere, der som bekednt betaler deres løn.

Hvordan synes i egentlig selv, det går?

Lennart Kampmann

@ Per Thomsen

Det får jo ingen konsekvens.
Du køber jo avisen alligevel........

Med venlig hilsen
Lennart

Per Thomsen

@Lennart Kampmann
Det er der så til gengæld mange andre, der ikke gør. Information er vurderet på kiloprisen langt den dyreste avis i landet. Derfor må man som læser også kunne forvente, at se en kvalitativ forskel på Information og den småborgerlige omnibuspresse.

Det er ikke ligefrem en forskel som Bent Winther og Annegrethe Rasmussen i væsentlig grad bidrager med at tilvejebringe...

Inger Sundsvald

Det taler til Informations ros, at der i dagens læserbreve er op til flere dækkende bredsider imod artiklen.

Jeg har altid troet, at en avis’ leder udtrykte en journalistisk, politisk eller etisk holdning for avisen. Det har vi fået oplyst for nylig ikke er tilfældet, så det må man jo så trøste sig med, og måske ærgre sig over, at lederne så ofte er useriøse og ude af trit med læserne.

Søren List

Under krigen var Information et illegalt blad der støttede modstandskampen. Dermed var de (set med tyskernes og den danske regerings øjne) en del af et teoristisk netværk.

Havde tyskerne vundet, var hele redaktionen med stor sansynlighed blevet henrettet.

Det er sejerherren der difinere begreberne

Lennart Kampmann

@ Per Thomsen

Ja kvalitet må vel handle om at det skal være dyrt for at være godt, eller hva? ;)

Heldigvis afføder artiklerne jo ofte en livlig debat her på siderne, hvilket jo forlænger effekten af mediet. Heldigvis.

med venlig hilsen
Lennart

Hugo Barlach

Research, Bent Winther - research. Men når der ikke foretages nogen nævneværdig af slagsen, er det næsten umuligt at kommentere den slags pjank - og så oven i købet en Leder.

Hvilken verden opholder du dig i? Under ingen omstændigheder den Latinamerikanske. Heller ikke i de internationale organisationers principielle af slagsen. Og debatten i din egen avis omkring emnet har du åbenbart heller ingen respekt for. Fakta synes også at være en forhindring for dig. Hvor langt under par vil du med provokationen?

Med venlig hilsen