Leder

Den forsvundne panserbasse

Debat
9. maj 2009

UTROLIGT, MEN SANDT: For at kvalificere sig som borgerlig statsministerkandidat skal man være ansvarlig for en kikset og skadelig ændring af den offentlige forvaltning.

Danmarks nuværende regeringschef, Lars Løkke Rasmussen, var som indenrigsminister ansvarlig for en stor kommunal 'reform', der har skabt flere problemer, end den har løst. Hans forgænger, Anders Fogh Rasmussen, havde som skatteminister i årene 1987-92 gennemført en række tiltag, der svækkede skatteopkrævningen.

Og se nu bare de konservatives statsministerkandidat, Lene Espersen. Hun lader ikke Venstre-folkene noget efter i offentlig forkludring. Som justitsminister fra 2001 til 2008 gennemførte hun en omfattende 'reform' af politi og domstole.

TRUTTERUT - Den fik ikke for lidt i valdhornet, da justitsminister Lene Espersen i 2005 bebudede: "En politireform, der betyder, at vi i fremtiden får frigjort flere politifolk til egentligt politiarbejde."

Fidusen i Espersens 'reform' var den samme som i indenrigsminister Løkkes: Meget færre og større administrative enheder - med deraf følgende stordriftsfordele.

Forleden offentliggjorde Justitsministeriet en rapport om, hvordan borgerne og politiets samarbejdspartnere opfatter politiets indsats, efter 'reformen' nu har to år på bagen.

Rapporten viser:- Før reformen havde hver anden borger set patruljerende politi inden for den sidste uge. Nu har kun hver fjerde øjnet ordensmagten.- Efter reformen er borgerne blevet mindre tilfredse med politiets lokale indsats - og med mulighederne for at komme i kontakt med politiet.- En tredjedel af dem, der har haft brug for politiet her og nu, er utilfredse.- Den almene tillid til politiet er faldende.

LIGE SÅ MISMODIGE er politiets samarbejdspartnere, som især er at finde i de kommunale socialforvaltninger. Med rapportens ord:

"Mange har oplevelsen af et politi bemandet af forvirrede og frustrerede medarbejdere, hvis ledelse har vanskeligt ved at kommunikere både udadtil og indadtil."

Og videre: "Den specialisering og professionalisering af politiet, som mange samarbejdspartnere havde håbet på, er foreløbigt ikke blevet til noget; det er vanskeligere at komme igennem til politiet via de officielle telefonnumre. (...) Politiet er blevet mindre synligt lokalt og har ej heller altid samme kendskab til lokale forhold som tidligere. (...) De store geografiske afstande giver ikke blot lange transporttider, men opleves også som mentale barrierer."

NAVRA. ORDET 'reform' må fremover få en ny betydning på dansk. Noget i retning af: Uoverlagt handling med svært belastende følger. En sådan meningsændring har Berlingske Tidende foregrebet ved at omtale politiet som "reformramt".

Hvad så med domstolene? Her lovede justitsminister Lene Espersen: "En domstolsreform, der sikrer borgerne, at deres sager afgøres hurtigt, effektivt og korrekt."

Forleden kom de nøgne tal fra Domstolsstyrelsen. De viser, at der ved udgangen af marts i år lå 214.873 uafsluttede sager i byretterne. Dermed er puklen vokset med 83.578 sager, siden Espersens 'reform' trådte i kraft i 2007.

Ikke alle har grund til at fortvivle over elendigheden hos politi og domstole. Tværtom må forbrydere fornøje sig. Når retsmaskineriet er forstoppet, producerer det færre dømte til indsættelse. Fængsler har måttet lukkes af mangel på kunder. En bemærkelsesværdig bedrift af en lov-og-orden hujende borgerlig regering.

ENDNU FLERE penge. Det har hidtil været den umiddelbare Christiansborg-reaktion på 'reformernes' selvdestruktive virkning. I efteråret fik politiet 850 millioner kr. oveni kasketten, hvorved dets årsbevilling kom tæt på de otte milliarder.

Politiforbundets formand, Peter Ibsen, kommenterede forleden tilstanden således: "Politiet kan helt kollapse, hvis ikke vi handler nu."

Sådanne ord kan hensætte folketingsmedlemmer i en panik, der får dem til igen at gribe i skatteborgeres lommer. Ligesom retsudvalgsformand Peter Skaarup (DF) gensvarede på Domstolsstyrelsens pukkeltal med ordene: "Der er behov for et større antal medarbejdere både på kontorsiden, men også juridiske medarbejdere."

Mon overhovedet flere penge løser noget som helst? Problemet er jo strukturelt. Større enheder er ikke nødvendigvis bedre løsninger. Spørg i det erhvervsliv, der har overfusioneret sig til handlingslammelse. Opbygningen af politi og domstole bør nytænkes fra grunden. Det kan blive et afsæt for siden at genbedømme 'alle VK-reformers moder' - Lars Løkke Rasmussens kommunalreform. Måske er der stadig en værdi i det, som Venstre hyldede, indtil Venstre blev det dominerende regeringsparti: Det nære samfund.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Erik Nissen

God leder - vigtig påpegning af, at:

set i bakspejlet kan vi nu efterhånden se omridset af den overordnede strategi med det såkaldte reformarbejde, som denne regering er ansvarlig for.

Uanset ens politiske observans er der ikke taler om reformer, der er til borgernes og almenvellets bedste.

De bør derfor retteligt heller ikke, som tidligere påpeget, kaldes reformer.