Leder

Historiens nytte

5. maj 2009

DANSK FOLKEPARTI BENYTTEDE befrielsesdagen i går til at slå et slag for flere historietimer i gymnasiet. Partiet har en god sag. For en af konsekvenserne af gymnasiereformen, der blev indført i 2005, er, at gymnasielærere og -elevere har skullet løse det dilemma at opfylde de skærpede faglige krav, som reformen opstiller, med et reduceret timetal.

Med formand for historilærerforeningen Agnete Holst Andersens ord kan man "ikke nå målene i læreplanen med det timetal, vi har". Det har haft den forudsigelige konsekvens, at man i den bedste kanontradition har været tvunget til at opprioritere kronologi på bekostning af fordybelse og kildekritik.

Kronologi er vigtigt, men burde ideelt set være mere eller mindre på plads, når man når frem til gymnasiet. Historisk overblik kan i hvert fald ikke stå alene, da det i sig selv ikke giver nogen forudsætning for at forholde sig kritisk til de historiske kilder og dermed til samtiden. Historie er netop intet værd i sig selv, hvis ikke den bruges som en aktiv refleksion af nutiden. Og samtidig er der, hvis kronologi og bevidstløs indlæring af kongerækker, epoker og forløb vinder over fordybelse, kritik og reflekteret historiebevidsthed, i historieløse tider frit spil for misbrug af historien. Det er også netop, hvad historielærerne frygter.

ET EKSEMPEL PÅ ovenstående kunne i går fejre seks års jubilæum. For netop på befrielsesdagen i 2003 holdt daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen den nok så berømte tale for frihedskampens veteraner, hvor han kaldte den danske samarbejdspolitik under krigen for "et politisk og moralsk svigt".

Talen blev holdt kort tid efter, at Danmark havde valgt med det snævrest mulige folketingsflertal at slutte sig til USA's krig i Irak, og tjente derfor også det formål at legitimere et skift i den danske udenrigspolitik. Man kunne ikke længere sejle under "bekvemmelighedsflag", som det hed, underforstået at det kun havde bragt landet ulykker hidtil.

Foghs syn på samarbejdspolitikken har ikke ført til varige faghistoriske forandringer. Faktisk er langt de fleste historikere enige om, at talen var unuanceret og banaliserende. Men i en mediestyret og historieløs virkelighed betyder det mindre, så længe budskabet trænger ind hos befolkningen. Samarbejdspolitikken skal som alle andre historiske begivenheder og fænomener ikke være hævet over kritik. Tværtimod kan der være nok så mange og gode grunde til at kritisere netop samarbejdspolitikken, ligesom mange andre af myterne fra besættelsestiden med nye generationer af historikere også genfortolkes.

Men enhver historisk periode og begivenhed skal kritiseres og forstås på sine egne præmisser, ikke på baggrund af nutidens værdier og politiske dagsordner. Da er der for alvor grund til bekymring for misbrug og desto større grund til oprustning for, at befolkningen selv kan vurdere, når det er dét, den udsættes for.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu