Leder

Et imageproblem

28. maj 2009

I SIDSTE UGE begik en mand i 80'erne og hans psykisk syge søn, der var i 60'erne, kollektivt selvmord ved at springe i Københavns Havn. Angiveligt skyldtes tragedien, at far og søn åbenbart havde svært ved få et endeligt tilsagn om, at de kunne flytte på plejehjem sammen.

Umiddelbart er der intet, der tyder på, at kommunen har begået fejl, men bag det hele lå historien om, at de i løbet af sagsbehandlingen havde fået en lang række modstridende beskeder og havde været i kontakt med en hærskare af sagsbehandlere og var fanget i bureaukratiet mellem kommune og psykiatri.

For kort tid siden kom det frem, at plejepersonalet på et plejehjem i Århus var tvunget til at vaske de svage og gamle om natten for at effektivisere driften. Harmen var stor, og det samme var enigheden om, at det er langt fra de idealer, som det danske velfærdssamfund bør baseres på. Det samme gør sig gældende, når politiet ikke tager telefonen, fordi det har for travlt med at udfylde timesedler eller blot har for mange andre opgaver.

Og det samme gør sig gældende i gårsdagens historie i Information, der dokumenterede, at skolepsykologer kigger på kommunens økonomi, inden de kigger på det enkelte barn, når der skal træffes beslutning om tilbud om specialundervisning, selv om det er i strid med folkeskolelovens retsgaranti om, at børn har krav på den undervisning, de har brug for.

FRA ET ARBEJDSGIVERSYNSPUNKT er det naturligvis vældig godt med omkostnings- og ressourcebevidste medarbejdere, men dette tilfældige udvalg af eksempler illustrerer, at kvaliteten af den danske velfærd er under et stort pres. Det samme er tilliden, hvilket til fulde blev bekræftet af endnu en meningsmåling i den forgangne weekend.

Årsagerne er som altid mangfoldige. Borgere er blevet til forbrugere, også når det gælder forventningerne til velfærd, og det øger naturligvis krav og pres på den offentlige sektors evne til at udvikle velfærden og rekruttere medarbejdere. Men der er ingen tvivl om, at den absolut største årsag skal søges i de seneste års omkalfatring af den offentlige sektor. Skjult under fraser om new public management oplever offentligt ansatte sig spændt ude mellem administrative målsætninger, timesedler, øgede krav om produktivitetsmål og mindre og mindre tid til det egentlige, kontakt til klienter, patienter og så videre. Samtidig har kommunalreformen øget presset mod den kommunale økonomi, så man konstant står over for en håbløs opgave i forhold til at udfylde hullet mellem de politiske løfter og realiteterne. Det er disse forringelser, som Venstres politiske ordfører Peter Christensen gennem ugen har negligeret og kaldt et simpelt imageproblem for velfærdsstaten. Varen er god nok, mener han. Det er den ikke. Ud over at bekræfte, at VK-regeringen efterhånden har siddet så længe, at den ikke er i stand til at forholde sig kritisk til fortidens (sine egne) politiske beslutninger, tyder Peter Christensens udsagn på, at det måske er hans egen regering, der har et imageproblem.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu