Leder

L212

30. maj 2009

MED ET MASSIVT flertal bestående af V, K, DF, A, SF og R vedtog Folketinget i går den omstridte lov L212, der vil skærme ministerkalendere mod aktindsigt og offentlig opmærksomhed.

Pudsigt nok blev loven vedtaget på dagen, hvor det kom frem, at tidligere økonomi- og erhvervsminister, Bendt Bendtsens (K), departementschef Michael Dithmer, der var sat til at rådgive ministeren om gaveture, ligesom sin chef også selv har modtaget gratis jagtture.

Selv om loven er blevet forsøgt solgt ind af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) som en styrkelse af åbenheden, idet ministre for fremtiden af egen drift skal fremlægge oplysninger om udgifter, gaver og aktiviteter. Dette er ikke en del af lovforslaget, men kun indgået som politiske aftale.

Begrundelsen for lovforslaget, der nu gør ministerkalendere til lukket land for offentligheden, er, at den nugældende offentlighedslov forstærker en udvikling, hvor ministerkalendere på grund af blandt andet pressens interesse kun indeholder overfladiske oplysninger og derfor ikke længere kan bruges som styringsredskab af ministerens aktiviteter.

Det er det rene skinbarlige vrøvl, idet den hidtidige lovgivning faktisk har gjort det muligt at friholde private oplysninger i ministerkalenderen fra offentlig opmærksomhed. Det har med andre ord været muligt at beskytte ministres privatliv. Sammenholdt med forløbet omkring vedtagelsen af denne lov, som er blevet hastet igennem på lidt over en måned, er det kun med til at styrke mistanken om, at man åbenbart har noget at skjule. Endda med tilbagevirkende kraft, idet alle ansøgninger om aktindsigt i ministerkalendere vil blive afvist efter lovens fremsættelse. Det betyder, at det for eksempel i hele Anders Fogh Rasmussens embedsperiode for fremtiden bliver umuligt at opnå information om ministres officielle og repræsentative aktiviteter, i hvert fald gennem deres kalendere.

LOVEN ER NU vedtaget. Det er sket med et sådant hastværk, misbrug af Ombudsmandens udtalelser og tilsidesættelse af almindelig praksis omkring lovvedtagelser, at det er både bekymrende og beskæmmende for den demokratiske proces.

Loven ikke bare ligner, men er en reel indskrænkning af offentlighedens adgang til oplysninger, også selv om politikerne har forsøgt at lancere den politiske aftale om åbenhedsordningen som en styrkelse af offentlighedsloven.

Det er det ikke. Når love - især love, der vedrører åbenhed omkring den offentlige forvaltning - hastes igennem på en måde, der set udefra ligner panik oven på historierne om Bendt Bendtsens jagtture og Lars Løkke Rasmussens bilag, udelukkes den debat, som kan sikre en nuancering og balancering. Når det som i dette tilfælde sker uden debat, med dispensation fra de almindelige høringsperioder mellem lovbehandlingerne og uden høringsrunde i Offentlighedskommissionen svækker det tilliden til demokratiet og styrker afstanden mellem politikere og de borgere, som har valgt dem.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Per Thomsen

Er L212 ikke så typisk dansk som noget næsten kan blive?

I stedet for at sætte Bendtsen bag tremmer, hvor han rettelig hører hjemme, laver man i stedet loven om, så man i fremtiden vil have langt vanskelig ved at afsløre korrupte ministre.

Som en Wilhelm Shakespeare ville have udtrykt det:

There is nothing to come after in The State of Denmark…

Per Thomsen

Berlusconi er vel på sin vis også meget dansk i sin måde at forvalte magt på. Han praktiserer den italinske udgave af værdien: Der er ikke noget at komme efter/Der er kke fejet noget ind under gulvtæppet/Lad os nu se fremad....

Heinrich R. Jørgensen

Berlusconi har for nyligt foreslået den danske model for folkestyre indført i den italienske parlament. Nemlig at repræsentanter for de politiske grupper mødes, og hver stemmer med den vægt deres bagland udgør. Den arbejdsform et naturligvis meget mere effektiv og mindre besværlig, end at hvert enkelt parlamentsmedlem selvstændigt skal tage stilling til noget.

Det er derfor passende, at Lars Løkke & Co. kvitterer med at indføre italienske tilstande, hvor love skal forhindre den politiske elite i at blive draget til ansvar.

Inger Sundsvald

Man kan jo ikke lade være med at tænke på, om det massive flertal: V, K, DF, A, SF og R har en personlig interesse i, at der ikke graves for dybt i hverken fortiden, nutiden eller fremtiden.

Jeg håber at pressen vil finde andre udveje end kalendervejen i fremtiden til ’utidig’ indblanding.

Erik Nissen

Jeg er rystet. Gid at det vil gå dem som det går fuskerne i det britiske parlament.

Ud til højre - helt ud.