Leder

Røgen fra ROJ

26. maj 2009

DET kurdiske ord 'roj' kan oversættes som 'daggry', og i Tyrkiets kurdiske områder er den i Tyrkiet illegale tv-kanal et farvelagt satellit-budskab om, at tiderne skifter. Godt nok er der stadig mange floder at krydse, men virkeligheden har for længst overhalet fiktionen om Eufrats og Tigris' øvre løb som hjemsted for bjergtyrkerne - i dag kun en erindring om en hæslig fortrængning. Kurdisk høres i tehuse og som arbejdssprog i 98 rådhuse. Tyrkiet udgraver nu den statslige modterrors modbydelighed i 90'erne, da hæren og gendarmeriet havde alt for frie hænder i de sydøstlige provinser, og det var breaking news, da generalstabschef Ilker Basbug sludrede med en ældre kurdisk dame via tolk og i en vigtig tale sagde "folk i Tyrkiet" i stedet for "det tyrkiske folk", den forfatnings-dikterede betegnelse for de 43 etniske og religiøse grupperinger, der befolker det store land.

DENNE begyndende normalisering har sine tilbageslag - politikere retsforfølges og det kurdiske parti, DTP, trues af lukning. Politistyrker slår demonstrationer ned - for nylig med fatale følger ved 'fejringen' af den fængslede PKK-leder Abdullah Öcalans fødselsdag, hvor to blev dræbt.

Alt dette dækkes tæt af ROJ TV med dansk sendetilladelse og produktion i Belgien. Men dækkes den gryende normalisering tilsvarende tæt? Næh. ROJ's redaktionelle vingefang synes mildt sagt smalt med dets snævre fokus på kurdisk nationalisme og kampen for udvidet politisk autonomi. Men objektivitets-kriterierne i det hjørne af verden ligner heller ikke dagbladet Informations. Imdat Yilmaz, Roj-direktøren i København, har ret, når han påpeger, at de tyrkiske medier generelt fortier statslige overgreb i de kurdiske provinser - hvis de da ikke bare lyver - og at ROJ er et nødvendigt alternativ til den tyrkiske mediemur. Han ville også have ret, hvis han sagde - hvad han af gode grunde ikke siger - at ROJ er en mobiliserende faktor i kurdernes politiske kamp for autonomi, i hvilken PKK som 'væbnet arm' er aktør på linje med DTP og de kurdiske ngo'er.

Det er ingen hemmelighed i Diyarbakir, men en hemmelighed i København, hvor ROJ og dets moderselskab, Mesopotamia Broadcast A/S, METV, har orden i alle bilag, således emsige danske politiadvokater ikke har noget at komme efter.

DENNE dobbeltmoral er ikke kun kurdisk, men først og fremmest dansk. At PKK er på EU's liste over terrororganisationer blev underkendt af EU-domstolen i 2008, men kendelsen blev ignoreret af de 27 regeringer. Så sent som forleden underkendte en tysk appeldomstol Berlin-regeringens lukning af ROJ's tyske produktionsselskab. I en europæisk-retlig optik kan kurderne med føje jævnføres med palæstinenserne i de israelsk besatte områder, med ANC i Sydafrika i 80'erne og - hold lige fast - med grønlænderne i 1970'erne. Kurderne nægtes fortsat det vigtigste princip i FN's menneskeretserklæring, som er retten til selvbestemmelse. Men som sagt indledningsvis: Daggry er i sigte. ROJ-signaler, om man vil.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ragib Welat

tak for en god artikel Lasse Ellegaard.

endelig et medie, som gør opmærksom på, at PKK er blevet frikendt som en terrororganisation af EU's næsthøjeste retsinstans.
endelig et medie, der fortæller om de europæiske regeringers dobbeltmoral i sagen.

men alligevel undrer det mig, at alle vestlige medier, altid skal understrege, at PKK er på EU's terrorliste, når de burde vide, at PKK har fået medhold i 2 domsafgørelser, senest i 2008.

terrorlisten er en politisk-liste, styrede af regeringer og ikke en juridisk-liste, som medierne gør den til.

jeg mangler fokus på denne problemstilling i de danske medier.

Kære Mistefa..
Det er ikke et spørgsmål om man er frihedskæmper eller terrorist, men det er mere et spørgsmål om man kæmper for de store nationers interesse..
Hvem ved ikke at PKK endte i EU`s terrorliste pga USA, der forhandlede det på plads. Tilgengæld gav Tyrkiet USA frit slag til at benytte det tyrkiske luftrum i deres såkaldte "Krig mod Terror".
Selv en mand som Nelson Mandela blev erklæret terrorist fordi han kæmpede for de sortes ret, imod de hvides overlegen, hvilket var et torn i øjet på stormagterne, der havde deres helt egen interesser i Sydafrika. Man gjorde det nemme, forbød Mandelas parti, erklærede ham som terrorist og smed ham i fængsel.
Det er præcis hvad Tyrkiet har gang i med hensyn til Abdullah Ôcalan, som er PKK´s leder. Han sidder i dag i fængsel for "Terror" og PKK var indtil for nylig blevet døbt som terrorbevægelse af den vestlige verden.
Derfor min kære ven, man skal ikke altid tro på hvad man får at vide, det er altid en fordel at være kritisk og sætte spørgsmål.
Det er også præcis hvad du gør - Det er godt!