Leder

Store udfordringer

Debat
25. maj 2009

Auteurfilmen er filmfestivalen i Cannes' raison d'être, og den 62. udgave af den navnkundige festival, som sluttede i går, satte en tyk streg under, at auteurfilmen lever, men at den alligevel trænger til en saltvandsindsprøjtning.

2009 har været en god årgang - den bedste i flere år - med ikke færre end tre kvindelige instruktører i konkurrence og spændende film fra festivaldarlings som Loach, Tarantino, Audiard, Mendoza, Resnais, Chan-wook, Haneke og ikke mindst danske Trier. Og selv om de filmiske nyskabelser har været få, har der ikke været mange egentlige skuffelser, og man må konkludere, at artfilmens store og, for nogles vedkommende, gamle mestre kan endnu.

"Du skal ære de store auteurs, holde de allerede kendte i søgelyset og føre nye generationer frem," står der i en af de 15 regler, festivalens nuværende præsident og tidligere kunstneriske leder, Gilles Jacob, opstillede for sit virke.

Ære de store og holde de allerede kendte i søgelyset har Jacobs efterfølger, Thierry Fremaux, formået, men i hvert fald i år svigter han de nye generationer. Ingen unge talenter har fundet vej til hovedkonkurrencen, mens kun meget få, yngre filmskabere i færd med at skabe sig et navn som auteurs kan opleves i sideserien 'Un Certain Regard'. Måske vil nogle af dem avancere til hovedkonkurrencen i Cannes i de kommende år, men umiddelbart er det svært at se, hvor fornyelsen - og dermed filmfestivalens fremtidige eksistensgrundlag - skal komme fra.

Og det i en tid, hvor Cannes - som så mange andre filmfestivaler - står over for store udfordringer.

Som Martin Scorsese sagde, da han var i byen for at promovere World Cinema Foundation - der gør verdensfilmklassikere tilgængelige for publikum - er det selvfølgelig vigtigt at lancere film i Cannes. Men det store publikum skal findes andre steder - det gælder også art- og auteurfilmen - og det er vanskeligt, fordi folks filmvaner pga. teknologi hele tiden ændrer sig. Dvd, video on demand og internet har gjort det svært at hive folk i biografen - hvor den smalle film i forvejen er trængt af mainstream - og der skal tænkes alternativt for at få både filmklassikere og artfilm ud til et interesseret publikum.

Hvis ikke det lykkes, er filmfestivaler som Cannes, der ikke er for almindelige biografgængere, i fare for at blive støvede, egocentriske reservater for film, som ingen andre end filmkritikere og filmskabere ser.

Cannes og art- og auteurfilmen må som World Cinema Foundation slås for sin relevans og for indholds- og formmæssig udvikling i en foranderlig verden. Det kan blandt andet gøres ved hjælp af internettet. Flere af World Cinema Foundations film kan gratis ses på hjemmesiden TheAuteurs.com, og Cannes tilbyder på sin hjemmeside at vise de første fem minutter af film, som deltager i festivalen for på den måde at skabe opmærksomhed omkring dem.

Det er et lille skridt på vejen. Spørgsmålet er dog, om det er nok!?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her