Leder

Ædle ødelæggere

25. juni 2009

Det var ikke uden dansk interesse, da Grækenland i lørdags åbnede sit én milliard kroner dyre arkæologiske museum ved foden af Akropolis. For museet skal demonstrere, at grækerne selv kan tage vare på en af verdens allerstørste kulturskatte, Par thenon-templet, som gennem århundrederne er blevet plyndret i en grad, så kun omkring 40 procent af det i dag er på Akropolis. Selv om størstedelen befinder sig på British Museum, har også Danmarks Nationalmuseum Parthenon-souvenirs udstillet: tre dele af en frise, hvorpå der udspiller sig en kamp mellem mytefigurerne kentaurer og lapiter.

Hermed indskriver Danmark sig i den imponerende række af lande, som hjælper Grækenland og Italien med at passe på deres kulturarv ved at tilbageholde den. Ligesom vi gør med den etruskiske stridsvogn, som Glyptoteket først for et par år siden indrømmede at have købt af en nu dømt kunstrøver, frisk opgravet fra den italienske muld.

Museernes forsvarere bekæmper heroisk den eventuelle tåbelighed, der måtte ligge bag et ønske fra landene om at få returneret deres væsentligste kulturarv. Italienerne »kræver bare ind«, har professor Axel Bolvig forklaret. Man må ikke »blindt fordømme fortiden med nutidens alen«, siger Glyptotekets direktør, Flemming Friborg. Og også »være meget forsigtig med uden videre at kigge på nuværende grænser og stater«, supplerer Nationalmuseets direktør, Per Kristian Madsen. Museerne ser sig som varetagere af en fælles, international kulturarv.

Det synspunkt kan man sagtens argumentere for, men det mødes også med skepsis i lande som Egypten, der påpeger, at alene Frankrig ejer flere mumier end Egypten selv. Og af italienerne, som er ved at tabe tålmodigheden efter årtiers tovtrækkerier med Glyptoteket om den røvede stridsvogn - ifølge direktør Friborg selv det »flotteste, vi har«. Glyptoteket vil nemlig kun levere tyvegodset tilbage, hvis det udstilles med et skilt om, at italienerne har modtaget det som resultatet af et 30 år langt »åbent og tillidsfuldt samarbejde på Glyptotekets initiativ mellem museet og italienske arkæologer«. Newspeak, mildest talt, fra et Glyptotek, som indtil Informations afsløringer i sagen for et par år siden blankt havde afvist så meget som at medvirke til italienernes politiefterforskning af en mand, som har berøvet landet for kulturarv af en ufattelig værdi, herunder som fast leverandør til Glyptoteket.

Sagen om de 'danske' Parthenon-fragmenter er, omend ældre, så lige så speget. For de blev såmænd erhvervet i 1687 af en dansk søofficer i den venezianske flåde, der netop havde bombet Parthenon sønder og sammen. Altså ikke kun en ædel kulturbevarer og et afsnit i historien, som museerne er mindre glade for at tale om. Men de må forstå, at hverken Italien eller Grækenland idiotisk kræver hver potte og hver sten leveret tilbage. Og at visse enestående stykker kulturarv er af en sådan status, at de uanset museal ærekærhed skal have lov at komme hjem til det sted, hvorfra de har skrevet med på verdenshistorien.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu