Leder

Hep Kong Henrik

Debat
13. juni 2009

SOM SKRÆMMEBILLEDE forud for tronfølgeafstemningen i søndags fremdrog Konservativ Ungdoms formand, Rune Kristensen: "Hvis vi får ligestilling i Kongehuset, så er konsekvensen, at prins Henrik skal hedde kong Henrik."

Den skrækpropaganda udløste fnis hist og pist. Men som det ofte går med politiske skræmmebilleder, har dette hastigt nærmet sig virkelighed.

I tirsdags kunne B.T. citere prins Henrik for de kongelige ord: "Jeg håber, at mænd bliver lige så ligestillede som piger. Og så vil jeg vende den om og stille spørgsmålet til befolkningen: Hvad synes I om ligestillingen?"

Hvor nydeligt! En regent spørger sit folk. Og hvad kan folket svare andet end: Da nu kongelig køns-ligestilling er landets lov, må den føres konsekvent igennem. Når kongens kone har titel af dronning, må dronningens mand have titel af konge.

DETTE VELVILLIGE svar er da også det, som et flertal af folkets valgte repræsentanter i går giver til Berlingske om Henriks kongeambitioner. Selv de überkongetro konservative er forstående. Deres politiske ordfører, Henriette Kjær, tilføjer:

"Men ideen må komme som et ønske fra det samlede kongehus."

"Det samlede kongehus"? Det kan da vist kun være dronningen, der råder i sådanne sager. Og hun har tidligere vist sig særdeles rundhåndet med at uddele fine benævnelser til sin familie. I maj 2008 besluttede Majestæten, at hendes to sønner skulle bære titlerne "greve af Monpezat", og at deres hustruer skulle være "grevinde af Monpezat", og at deres drengebørn også skulle være "greve af Monpezat" og deres pigebørn "komtesse af Monpezat" og så fremdeles i kommende slægtled.

Monpezat er som bekendt den franske landkommune, hvor Henrik har sit vinslot. Hoffet har ikke oplyst, om det har bedt om Frankrigs tilladelse til at lade dets territorium indgå i danske kongehustitler. Til gengæld var dronningen på hjemmebane, da hun efter den kongelige skilsmisse i 2005 kårede Alexandra til "grevinde af Frederiksborg" med prædikatet "Hendes Exellence".

DISSE OPHØJELSER af den samlede og udvidede familie kan naturligt krones med, at dronningen udnævner sin ægtefælle til "Danmarks Konge". Resterne af enevældens magt giver hende beføjelsen til det. Der kræves kun Folketingets efterfølgende samtykke, før Henrik er på højeste plads.

Joachim kunne der nu også gøres noget ekstra for. I dag må den stakkels andenfødte nøjes med at kunne blive tøndekonge ved fastelavnstide. Hvorfor ikke gøre ham til "Konge af Tønder"? Beliggenheden af hans gods Schackenborg giver ham mere tilknytning til Tønder end til Monpezat.

I øvrigt er der givetvis en hel masse danskere, der gerne vil smykke sig med fine titler. De pågældende skal da bare rette henvendelse herom til et kongehus, der principielt går ind for, at alle er lige.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Skaarup

Hvis man anerkender Danmark mest indavlet og genetisk degenereret families, nuværende overhoved, dronning M.s position og ret til at at give sig og sit afkom inkl. avlspartnere, div. idiotiske titler, og livslangs royal-kontanthjælp. Så det være en sand fryd, at høre henri, flæbe på gebrokken dansk, om hans royale impotens, og hans inderlige ønske om at blive en rigtig mand, som kun kan opfyldes hvis han, sådan helt rigtigt, kan kalde sig konge af Danmark.

Jeg har desværre glemt navnet, på den person, som skrev en artikel i denne avis, der som foreslog at vi genindførte kongevalget. Men jeg støtte 100% op om idéen. Ligesom jeg mener at royal degenerater, skal overholde landets love. Hvorfor jeg har svært ved at se, hvordan de prinse-fitter, kunne blive familiesammenført deres udenlandske kærester, her i landet, når deres samlet tilhørsforhold, ikke er størst i Danmark.

Jeg mener integrationsloven, er gældende for alle udlændige

Nanna Gersov

Tak til David Rehling for denne humørbombe af en artikel! Det er sjovt som smilet - eller skulle man sige grinet - kommer frem, bare man hører udtrykket "Kong Henrik".

Personligt synes jeg godt man kunne nøjes med at kalde ham "prins" frem for "prinsgemal". Ordet gemal har ligesom en komisk klang.

Og skulle han endelig avancere, kunne man overveje at kalde ham "majestæt" ligesom Dronningen også kaldes.

Men derved ville han have højere titel end Kronprinsen, hvilket måske ikke går an?

Hans Jørgen Lassen

Hv ad med denne titel: Hofnar?

Nanna Gersov

Glimrende!
;-)

Bjørn Herring

Jeg synes alle burde kunne kalde sig konge. Hvorfor skal dette forbeholdes en fransk indvandrer?

Kongehusets eksistens afhænger af dets eksklusivitet. Hvis det bliver udsat for misundelse vil det dø!

Misundelse er noget man føler overfor mennesker der ikke er for langt over en selv. Man kan ikke misuden Gud. Man kan ikke misunde dronningen og kongen fordi de er for langt væk fra ens mulighed. Men hvis kongehuset åbner for almindelige mennesker at blive medlem, så åbner det for misundelsens destruktivitet.

Sådan har det været, og derfor er det danske kongehus truet.

Både Frederik og Joachim har opført sig som Se og Hør stereotypier. Med druk og kvinder.

Dette er for tæt på folket til at kongehuset kan fortsætte sin eksistens.

I mine øjne er Margrethe den sidste regent. Efter hende syndfloden.

Bjørn Herring

Hvis enhver ung pige kan drømme om at blive dronning, og enhver ung dreng kan drømme om at blive konge, så er kongedømmets tid forbi.

Misundelsens kraft nedbryder alle sociale barrierer.

Læs f.eks. Job's bog. OK, det er måske lidt abstrakt, men prøv så René Girard. Han er slem!

Kongedømmet er truet fordi de kongelige ikke gifter sig med kongelige. De gifter sig med fitnessintruktører og businesskvinder.
På den ene side undgår de kongelige derved indgifte, men på den anden side vil misundelsens gift dræbe dem.

Sådan er det!! Sorry.

Bjørn Herring

I øvrigt bliver de også skilt! Hvad sker der så med "så levede de lykkeligt derefter"?

De kongelige er blevne for menneskelige, for overmiddelklasseagtige, for almindelige, for kedelige.

Hvis de så blot kunne udtrykke sig verbalt, men det kan de heller ikke. Frederik lyder som en brochure og Joachim som en opstyltet nar.

Nanna Gersov

Bjørn

Hvis enhver ung pige kan drømme om at blive dronning, og enhver ung dreng kan drømme om at blive konge, så er kongedømmets tid forbi.
Misundelsens kraft nedbryder alle sociale barrierer.

Jeg synes du har en god pointe i hvad du skriver om misundelse.

Om unge piger har en drøm om at blive regerende dronninger som Margrethe vil jeg betvivle. Jeg tror mere de drømmer om at være prinsesse og gift med en prins, som en dag bliver konge.

Så prins Christian bliver uden tvivl ombejlet ligesom sin far og farbror var i sin tid. Men vi får se hvordan sagerne står til den tid!

Paul Hegedahl

Man må give det stakkels miskendte menneske ret i, at titlen prinsgemal giver et lidt for banalt og klart signalement af, hvad formålet med stillingen egentlig var. Lad ham dog de sidste år - og måske og forhåbentlig er det så de sidste år af hele den cirkusforestilling - kalde sig prinsregent - uden at vi hænger os i den oprindelige brug og betydning af den titel. Så kan det være, han får fred med sig selv, og vi bliver fri for at læse mere om den sag i den seriøse del af pressen.

med venlig hilsen
Paul Hegedahl

Niels Mosbak

@Paul Hegedahl

Men vil det tilfredsstille ham, når nu han vil være Konge?