Leder

Hjorts falske doktrin

30. juni 2009

»Det bliver en økonomisk meget forsvarlig finanslov, fordi vi jo skal ud på lånemarkedet. Det har vi ikke været vant til, og det stiller særlige krav til vores økonomiske politik.«

Finansminister Claus Hjort Frederiksen i interview i Børsen

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) har i nogen tid gået omkring og sunget en underlig falsk melodi. Den er enkel og i en forståelig toneart, så selv Maren i kæret kan synge med på omkvædet. Øjensynligt har den til formål at overdøve dem, som måtte have for store forventninger om bedre velfærd til næste års finanslov. Men det gør den ikke mindre falsk. Melodien, som synes at udvikle sig til en egentlig doktrin, går på, at offentlig låntagning er noget skidt, og overskud på de offentlige budgetter altid er at foretrække. Ifølge Hjort Frederiksen skal vi tænke på, at midler til forbedringer af velfærden nu er færre end tidligere. »Hver gang vi får en ekstra ide, så skal vi ud og låne penge til den,« slår finansministeren fast i interview efter interview. I begyndelsen kunne man måske undskylde den nyudnævnte minister med, at han ikke havde så lang finanspolitisk erfaring, at det dér med de nationaløkonomiske sammenhænge ikke rigtigt var røget ind på lystavlen. Men jo flere gange han gentager melodien, des mere går det op for en, at han mener det. Regeringen forsøger med åben pande at argumentere for, at lånoptagning er et selvstændigt problem, uanset hvor i et konjunkturforløb økonomien befinder sig. Og sådan ville det også hænge sammen, hvis samfundsøkonomien fungerede på samme måde som Marens husholdningsbudget. Men det gør den ikke.

At gøre offentlige lån til en negativ parameter i sig selv strider mod al lærdom i den gængse økonomiske teori siden 30'erne. At sætte tæring efter næring er måske en god ide i privatøkonomien, men ikke for de offentlige kasser - og det var netop læren af den store depression, hvor alle i panik skruede ned for blusset samtidig. I opgangstider skal man spare op, holde igen og suge købekraft ud af økonomien, og i nedgangstider skal man gøre det modsatte - om nødvendigt låne til større offentligt forbrug. Det er sådan, den offentlige sektor kan fungere som regulator i forhold til de økonomiske konjunkturer. Det er bredt anerkendt, og det er derfor man i hele verden er i gang med at implementere økonomiske stimuluspakker for trecifrede milliardbeløb. Men Hjort vil holde igen og begrænse låntagning, fordi økonomien er vendt dramatisk. Danmark er gået fra et offentligt overskud i 2008 på 65 milliarder til et forventet underskud i år på 60 milliarder. Men det er jo sket, fordi indtægterne svigter. Nedturen betyder, at der betales mindre i skat og moms og aktieavance og meget andet. Og så betyder krisen naturligvis også øgede udgifter til ikke mindst den voksende ledighed.

Skal den offentlige økonomi igen balancere, er det indtægterne, der skal i vejret. Men Claus Hjort Frederiksen lægger altså op til en »ansvarlig« - det vil sige en stram udgiftspolitik. Tidligere - det vil sige sidste år - skulle en finanslov være stram for at være økonomisk holdbar, så ikke økonomien blev overophedet. Nu skal den være stram for ikke at øge gældsætningen. En falsk melodi, der synges for at legitimere en skrumpende offentlig sektor og mobilisere den krisebevidsthed i befolkningen, som skal hindre demonstrationer og protester, når kommunerne til efteråret skal have vedtaget deres sparebudgetter. For stor offentlig gæld har ingen lyst til, det smager for meget af Anker Jørgensen og afgrundens rand. Men hvis man på længere sigt vil undgå stor offentlig gæld, så er det nu, der skal investeres og bruges penge, ellers kan det føre Danmark ind i en ond spiral, hvor indtægterne falder, og der må strammes yderligere op. Det ved de naturligvis godt i Finansministeriet, så derfor må der ligge andre overvejelser bag end den pludselige allergi over for lån og midlertidig offentlig gæld. Og det gør der.

Regeringen er i gang med en historisk forskydning mellem offentlig og privat økonomi, som vi kun har set begyndelsen på. VK har i den lange ubrudte opgangstid forsømt at spare tilstrækkeligt op, men ligefrem pralet af at have gennemført skattelettelser for op mod 40 milliarder kroner, når man tæller virkningen af skattestoppet med. Penge som systematisk er kanaliseret fra den offentlige økonomi over i den private, og som nu mangler på bundlinjen. For syns skyld har man udvidet trafikinvesteringerne og lempet en smule på kommunernes loft over anlægsinvesteringer for tilsammen godt fire milliarder kroner i år. Men det er for intet at regne mod skattelettelser, frigivelse af SP-opsparing og en pulje til private boligforbedringer. Det er her hjertet ligger for Venstre og Konservative, mens de manglende indtægter til det offentlige i de kommende år blot vil føre til endnu større krav om besparelser med gældsætningen som Claus Hjort Frederiksens falske melodi.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Er Hjort Frederiksens melodi ikke en ren tilståelse af, at regeringen ikke har været sin opgave voksen ved at føre en uansvarlig økonomisk politik , i stedet for at fremtidssikre Danmark. Da vi havde overskud via Nordsø olien, afkast på pensionsopsparingerne og god indtjening på skibsfarten.

Einar Carstensen

Virkeligheden har aldrig forhindret Hjort Frederiksen i at fremture i sit ideologiske korstog: Liberalisme før medmenneskelighed.