Leder

Interaktivt tv

12. juni 2009

HVIS MAN IKKE bryder sig om det, man ser i fjernsynet, kan man jo bare slukke. Eller man kan gøre som Pia Kjærsgaard (DF) gjorde med stor dygtighed søndag aften: Man kan ændre på det, de sender i fjernsynet. Mens Pia Kjærsgaard hyldede Morten Messerschmidts valg til Europa-Parlamentet, valgte en producer på DR at klippe til et andet kamera et andet sted på Christianborg. Selvom lydsporet fortsatte med Kjærsgaards hyldest, passede det ikke partilederen. Hun iagttog sig selv i fjernsynet, mens hun talte, og hun ville ikke nøjes med mindre end begge tv-stationens fulde opmærksomhed. 'Nå,' sagde partilederen konstaterende, 'TV 2 sender stadig, men DR synes, det er mere interessant, at Helle Thorning-Schmidt hilser på Villy Søvndal.' Anklagen om, at DR igen favoriserede de venstreorienterede fremfor de højreorienterede, var ikke til at tage fejl af. Og knap var anklagen formuleret, førend produceren klippede tilbage. Kjærsgaard så igen sig selv på begge kanaler og vendte tilbage til sin tale. Hun havde lige vundet slaget om Europa og netop redigeret landets største tv-station.

Det ville være nemt at klandre en enkelt tv-producer for at ryste på hånden. Naturligvis er det ikke politikerne, der skal bestemme, hvor meget taletid de får. Men hvor skulle den stakkels producer hente sit mandsmod fra, når alle hans chefer svajer, så snart de politiske vinde tager til? Hvor skal producerne og journalisterne og alle de andre medarbejdere i DR finde inspiration til stå fast på DR's uafhængighed, når ledelsen er så åbenlyst usikker og så let forfalder til at træffe det letteste valg: At lade politikerne få deres vilje?

Det er den usikkerhed i DR, som Information i den forgangne uge har forsøgt at afdække. Og usikkerheden har ikke blot betydning for den politiske dækning i nyhedsudsendelserne, men den har afgørende betydning for hele DR's virke. Når man i DR ikke længere stoler på egen dømmekraft og på det projekt, man er sat i verden for at forvalte, er der kun ét sted at hente legitimitet: I høje seertal. Det er så der, ledelsen gemmer sig i dag. Bag den dokumenterbare popularitet.

DANSK FOLKEPARTI HAR aldrig lagt skjult på sin utilfredshed med DR, og utilfredsheden har handlet om mere end blot nyhedsdækningen. Dansk Folkepartis daværende medlem af DR's bestyrelse, Søren Espersen, anklagede i 2004 DR for manipulation i fredagsunderholdningen:

"At ikke én eneste politiker fra Dansk Folkeparti i hele partiets levetid - snart 10 år - har været med i et DR-underholdningsprogram på TV lader ingen tvivl tilbage hos mig, at der her er tale om en gammeldags, let gennemskuelig styret politisk manipulation. Og sigtet er alene at bekæmpe Dansk Folkeparti," skrev Espersen. Da hverken bestyrelsesformanden eller generaldirektøren højlydt afviste anklagen om grov manipulation, ja, så gør det naturligvis indtryk ned gennem organisationen. Espersen gentog kunststykket i marts i år, da han på humoristisk vis anklagede DR Drama for altid at fremstille venstreorienterede som stædige og ærlige og højreorienterede som magtgale. Han betegnede chefen for DR Drama som 'den røde mester'. Det ændrede ikke umiddelbart på noget, men naturligvis gør det en forskel, næste gang manuskriptforfatterne sætter sig til tasterne. Bevisbyrden er havnet hos den enkelte medarbejder: Det er dem, der skal bevise, at de ikke er røde lejesvende.

SØREN ESPERSENS AFLØSER i DR's bestyrelse, forfatteren Ole Hyltoft, har ligeledes haft held til at sætte sig igennem overfor ledelsen. Hyltoft klagede for nylig direkte til generaldirektøren over en udtalelse, der faldt i programmet 'Sproghjørnet'. En gæst havde citeret Pia Kjærsgaard for at sige, at indvandrere "formerer sig som rotter", hvilket hun ikke har sagt. En rettelse var helt på sin plads, og alligevel endte det som en farce.

Generaldirektøren undskyldte personligt i et brev til Pia Kjærsgaard, og selvom det er mere end prisværdigt at rette sine fejl, ville generaldirektøren få meget at se til, hvis han personligt skulle undskylde alt det vrøvl og alle de småløgne og halve sandheder, som kommentatorer og politikere og helt almindelige mennesker får lejlighed til at lufte i løbet af en uge på DR's mange platforme. En berigtigelse blev bragt i 'Sproghjørnet', og udtalelsen blev klippet ud af programmet, der ligger på dr.dk. Men heller ikke berigtigelsen huede Ole Hyltoft, som endnu engang klagede. En ny udgave blev lagt på nettet, hvor man hverken kan finde berigtigelse eller citat. Det får næsten orwellsk karakter, når alle spor således slettes, og selvom Mette Bock, en af cheferne i DR, bedyrer, at sagsbehandlingen var "helt efter bogen", er der ingen tvivl om, at Hyltoft og Kjærsgaard fik særbehandling. Generaldirektøren og bestyrelsesformanden vil ikke sige noget. Hvis en usikker ledelse ryster så meget på hånden, hvor skal de 3.000 medarbejdere i DR så finde mod til at sige fra, den dag en partileder forsøger at bestemme, hvordan DR skal dække et parlamentsvalg?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vagn Bjoerno

Tanke Politiet er overflødigt - dagens undertrykkelses værktøjer er langt mere sofistikerede end i Orwell's skrækvision fra 1949.

Lyspunkt: Winston Smith måtte give op - den mindst ringe fortsætter kampen mod Nysproget.

Tak!