Leder

Pinefuld retræte

10. juni 2009

Afskaffelsen af de danske forbehold tegner til at blive en pinefuld affære for regeringen. Det netop overståede valg til Europa-Parlamentet viste, at EU-modstanden har skiftet side og nu fortrinsvist huserer i den borgerlige blok. Et kanonvalg til Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt og lunkne og internt kritiserede kampagner fra Jens Rohde (V) og Bendt Bendtsen (K) er tydelige tegn på skiftet. Venstre og Konservative har før valgkampen vejret opinionen blandt deres vælgere og ræsonneret, at en skeptisk linje over for EU nok var det, der gav flest stemmer. Derfor ville Rohde sætte hegnspæle ned for EU og repræsentere Danmark frem for de liberale i parlamentet, og derfor mente Bendtsen, at Tyrkiet i hvert fald ikke skal optages i unionen. Og derfor mødte Messerschmidt fra den kant ingen konfrontation overhovedet og fik helt frit løb til sin EU-modstand.

Men hvad gør statsminister Lars Løkke Rasmussen så nu? I hans regeringsgrundlag står der, at alle de fire danske forbehold skal sendes til afstemning i denne valgperiode - det vil sige inden for de næste par år, og i går lagde SF's Margrete Auken ekstra pres på ved at kræve afstemning nu om både forsvars- og retsforbehold. Villy Søvndal skruede op for drilleriet ved at kalde Lars Løkke Rasmussen for en bangebuks: "Venstre er blevet ramt af en angst for vælgerne. Det virker som om, at Pia Kjærsgaard for øjeblikket også dikterer Venstres EU-politik. Venstre består af en flok skræmte europæere," sagde han. Med JuniBevægelsen - venstrefløjens bannerførere for forbeholdene fra 1993 - på vej mod endelig opløsning, er der åbnet for et langt større frirum hos SF til at markere en mere EU-positiv linje. Og et EU-positivt sammentømret S-SF samarbejde kan vise sig at sætte den skeptiske regering yderligere under pres.

Løkke Rasmussens forgænger var langt inde i forhandlinger med SF om, hvordan forbeholdene skulle sættes til afstemning, men dem blev der sat en endelig stopper for ved den snævre skatteaftale, som Løkke Rasmussen indgik med Dansk Folkeparti, efter i måneder at have ført hemmelige sonderinger med S og SF. Det blev opfattet som en krigserklæring og et bevis på, at VKO står sammen om alt, og SF kun inviteres med, når de kan bruges til at skaffe stemmer i besværlige sager, hvor Dansk Folkeparti siger fra. Så chancen for at få SF med i en aftale om EU-forbehold er givetvis forpasset, og derfor kommer euroen ikke til afstemning på denne side af et regeringsskifte. Forsvarsforbeholdet kan sendes til afstemning den dag i morgen. Det er der bred enighed om. Når det kommer til retsforbeholdet, er sagen mere speget. For regeringen vil dele det i to, således at det, der har med politi og retssamarbejde at gøre, falder bort, mens den del, der vedrører udlændingepolitik, fastholdes. Men det vil SF ikke være med til. Så et godt gæt er, at Løkke Rasmussen må kaste håndklædet i ringen og aflyse folkeafstemningen helt. Hvad V-ordfører Peter Christensens melding om, at Venstre ikke længere vil garantere en EU-afstemning i denne valgperiode, da også tyder på.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Villy Søvndal:

"Det virker som om, at Pia Kjærsgaard for øjeblikket også dikterer Venstres EU-politik. "

Og SFs rets- og udlændingepolitik fristes man til at fortsætte...

Heinrich R. Jørgensen

"Så et godt gæt er, at Løkke Rasmussen må kaste håndklædet i ringen og aflyse folkeafstemningen helt."

Betyder det, at det er slut med kontraktpolitik?