Leder

Den utøjlede kapitalisme

13. juni 2009

"HAR I FÅET de billeder, I har brug for," sagde en smilende og i hvert fald på overfladen selvsikker Stein Bagger til de sammenstimlede fotografer og journalister efter retsmødet i Lyngby Ret torsdag, inden han forsvandt ind bag de tonede ruder i en bil og blev kørt bort.

Klippet blev brugt i et indslag i TV-Avisen samme aften, hvor vinklen var at lade et par såkaldte kommunikationseksperter tage stilling til, om Stein Bagger mon en gang på den anden side af sin fængselsstraf kunne blive vært i sit eget tv-show. Det mente de nok. Han besidder lige præcis de evner, tv efterspørger, forklarede den ene: han slapper af foran en kamera, er rolig, selvsikker og smilende.

Så som det var tilfældet med Kurt Thorsen, der efter at han og Rasmus Trads var blevet dømt for deres svindel, fik sit eget talkshow, Thorsens, ville det også være oplagt for tv at udnytte Stein Baggers åbenlyse, overbevisende og forførende talenter, mente han.

Hvis det derudover er iskulde, tv efterspørger hos sine værter, er det sikkert rigtigt nok. Men bortset fra det bekræfter det latterlige indslag, at det er muligt, at der er hårde domme for økonomisk kriminalitet her i landet, men moralsk betragtes de ikke efter helt samme skala som anden kriminalitet.

I tilfældet Stein Bagger har man endnu engang, som det har været tilfældet med blandt andre Kurt Thorsen og Klaus Riskær Pedersen, kunnet iagttage en vis stjernestatus, blandt andet fra en presse, der har haft svært ved at skjule sin fascination af ham.

MEN DER ER ingen grund til fascination. Stein Bagger er en forbryder i sværvægtsklassen, hvilket han nu også har rettens ord for. I går blev straffen ved Retten i Lyngby udmålt til 7 år. Det var et stykke fra de 12 år, anklager Per Justesen krævede, men efter at Bagger under retssagen lagde sig fladt ned på ryggen og vedkendte sig samtlige 61 anklagepunkter, har man åbenbart belønnet samarbejdsviljen i den enorme svindelsag mod IT Factory.

En svindelsag, der i runde tal beløber sig til ca. 800 millioner kroner, som banker, investeringsselskaber og private investorer har mistet.

Stein Bagger har i en kombination af karisma, forførerisk salgstalent og truende adfærd baseret IT Factorys forretningsmodel på handel med fiktive leasingkontrakter, belåning af denne varme lufts ikkeeksisterende aktiver, forfalskede underskrifter, trusler og meget andet.

Overalt har han været i stand til at overbevise om, at IT Factory var noget stort, så stort at virksomheden og Stein Bagger mindre end en uge før, det hele revnede, blev hyldet ved et storstilet arrangement i København, som dagbladet Børsen stod bag.

Stein Bagger deltog ikke selv i arrangementet, da han var på kombineret forretningsrejse og ferie i Dubai, hvorfra han forsvandt sporløst for at dukke op godt en uge senere på en politistation i Los Angeles. Hvad han har brugt sin køretur over den amerikanske prærie til er uvist, og det vil måske aldrig komme frem, hvor mange spor han undervejs fik slettet, og hvor mange midler han nåede at skjule. Der mangler i hvert fald nogle penge.

MEN SELV OM Stein Bagger ved at indrømme alle anklagepunkter højst sandsynligt fjerner politi og anklagemyndigheds interesse for eventuelle medsammensvorne, er det forkert at betragte Bagger som et isoleret tilfælde.

Med sine bodybuildede overarme, rockerrelationer, det ekstreme overforbrug på især dyr, men dårlig smag, dyre lejligheder i kedelige kvarterer og vulgære speedbåde repræsenterede Stein Bagger det værste ved den golde kapitalisme. En gold kapitalisme, som kun har kunnet overleve, fordi der bag ved var et understøttende system af villige investorer og grådige banker, hvilket kun har været alt for tydeligt i mange af de andre store kollapser det seneste års tid - fra Roskilde Bank, over den amerikanske Mr. Madoffs pyramidekonstruktion, boligmarkedets sammenbrud til den islandske økonomis sammenbrud.

I den forstand er Stein Bagger banal. Han er som et fireårigt barn, der er gået gennem et supermarked, hvor al slik er placeret i hans højde, og han har villigt kunne skovle slik i lommerne, fordi der ikke har været nogen konsekvens. Og det har vel at mærke været bankerne, der har drevet dette supermarked og nærmest har pushet ham til at låne mere. Det gør ikke Stein Bagger til et uskyldigt offer, tværtimod, men det illustrerer den grådighed, der har præget de seneste par årtiers forventningskapitalisme, hvor overbelåning har været ført an af banker, der endda har været omgærdet af nærmest afgrundsdyb tillid og beundring - en tankegang, der for øvrigt går igen i de danske bankpakker.

Men at Bagger er skyldig og skal straffes, og at banker skal holdes i kortere snor af de myndigheder, som skal føre tilsyn med dem, må ikke betyde, at man ved samme lejlighed stækker de positive dynamikker ved det frie initiativ. Kapitalismen er værdineutral og drevet af meget - herunder ikke mindst grådighed. Men ligesom den kan være gold, kan den faktisk også være god og idealistisk. I de rette hænder.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu