Leder

Vink til kongehuset

9. juni 2009

HJEM KRØB DEN, tronfølgeloven. Men ikke meget mere end det. Af alle stemmeberettigede satte 1.858.008 et kryds ved ja - svarende til 45,1 procent. Det er 0,6 procentpoint ringere end i 1953, da tronfølgen sidst var til folkeafstemning. Den store forskel fra 1953 er de mange, der stemte blankt. Det gjorde 5,o procent af samtlige vælgere, svarende til 204.712. Lægger man dem til de egentlige nej-stemmer, som er 317.711, og de mange ugyldige - nemlig 16.761 - er det 22,5 procent af de valgdeltagende, der sendte et signal om misnøje. Og så var der jo altså alle de, der slet ikke gad møde frem og heppe for den royale familie.

Om tallene som en advarsel til kongehuset siger historikeren Jes Fabricius Møller til Berlingske:

"Smertegrænsen har vi ikke nået endnu. Men afstemningen er et kraftigt vink med vognstangen."

Og det er en anden slags vink, end majestæterne er vant til at få.

MOTIVERNE TIL de manges valne begejstring kan det være svært at få rede på - så sandt som at det enkelte menneske selv kan døje med at gennemskue sine egne bevæggrunde. Dog har en rundspørge lavet af Megafon for TV 2 indkredset overvejelserne hos de blankt- og nejstemmende.

25,5 procent af anfører, at det er absurd at diskutere ligestilling i forbindelse med et kongehus, der jo i selve sit væsen bygger på ulighed. Med søndagens afstemning er dansk tronfølge svunget fra kønsdiskrimination til aldersdiskrimination. Af de adspurgte er der 24,4 procent, der vil af med monarkiet. De kan have mange grunde. Man kan f.eks. synes, at det er menneskeplageri, at de kongelige skal pånødes rollerne som påklædningsdukker og leve omgivet af snobberi, spytslikkeri og næsegrus nakkebøjen.

REPUBLIKANER BEHØVER man imidlertid ikke være for at mene, at kongehuset og dets rådgivere bør besinde sig på, hvordan det fremstiller sig:

-Er det uundgåeligt, at nye prinsegenerationer vokser op som en del af det nordkøbenhavnske jetset-miljø og dangderer som playboys?

-Skal medlemmerne af den kongelige familie nødvendigvis gøre sig bemærket ved hang til store, benzinslubrende og hurtigtkørende biler og til at køre ulovligt hurtigt i dem?

-Er plaf-plaf-jagt den naturligste samværsform, kongefamilien kan dyrke med sine nærmerestående undersåtter - sådan at enhver festlig formiddag slutter med et bunkesplat af nedpløkket dyrevildt? Hvad med fotosafari?

-Og så er der det med 'vennerne'. Behøver den kongelige inderkreds bestå af dubiøse finansskikkelser (som B&W's sidenhen flygtede direktør Jan Bonde Nielsen)? Eller grinagtige kammerherrer iført omvendt sovsekande (som Janni Spies' eksmand Christian Kjær)?

Kong Frederik den Niende og Dronning Ingrid gav kongehuset en folkelig respekt ved deres ligefremhed, mådehold og situationssans. Den arv formøbles, hvis ikke den løbende holdes ved lige.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Heinrich R. Jørgensen

Chris Henriksen:
"har vi tradition for at tolke "kongen" som "den udøvende magt", dvs. regeringen og folketinget i forening."

Når der står "Kongen", betyder det netop Kongen. Det tolkes liberalt, og betyder i praksis for indeværende Dronningen.

Af samme grund er Dronningens ægtemand ikke udstyret med titlen konge, men prinsgemal, idet han ellers forfatningsmæssigt skulle regere biksen. Og selv om Kongen for nuværende tolkes som Dronningen, ophører den slags fjolleri når Mary måtte blive dronning i stedet.

Grundlovens § 3 fastslår:
"Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene."

"Kongen" betyder såmænd kongen, og ikke regering, folketing eller noget andet.

Dog står der i § 12, at kongen skal være den udøvende magt gennem (sine) ministre, og det betyder i praksis, at når der omtales om kongen som udøvende magt, betyder det i praksis, at det er ministrene der skal stå for det praktiske.

Grundlovens § 12 lyder:
"Kongen har med de i denne grundlov fastsatte indskrænkninger den højeste myndighed over alle rigets anliggender og udøver denne gennem ministrene."

Niels Madsen

Hvis jeg var leder af den republikanske bevægelse (og jeg har naturligvis stor sympati)

ville jeg gå i en stor bue uden om Per Thomsen når der skal argumenteres for republikken

Faktisk ville jeg forsøge at overtale Per Thomsen til at holde lav profil-- han skader mere end han gavner.

Per Thomsen, der er erklæret Stalin tilhænger

og mener at Ahmadinejad bliver sværtet til at "vestlige" historikere

Hvis jeg skal vælge mellem

pussenusse Danmark med kongehus og grever og baroner og kendisser

og Stalins Såkaldte socialistiske sovjetrepublik

eller Ahmadinijads islamiske republik i Iran-- som folk er så trætte af at de gør oprør

så finder jeg mig nok i prins henrik og alle de andre lidt endnu--

Heldigvis tror jeg ikke valget bliver sådan--

Per Thomsen udgør en forsvindende minoritet i dette land

Og hvad der end kommer ud af at nedlægge kongehuset bliver milevidt fra Per Thomsens forhåbninger.

Heinrich R. Jørgensen

Kim Vibe:
"Hvad skal vi med den der præsident?"

Netop - hvorfor skulle man nødvendigvis tilvælge en præsident, blot fordi kongefamilien ikke længere subsidieres vha. særlove?

Men hvis der var et behov for en præsident, ser jeg umiddelbart tre modeller for præsidentens funktion, og de ændringer det ville medføre.

1) At præsident er statsoverhovede, og således ansætter ministrene. Præsidentens funktion ville være en kombination af hvad statsministeren og kongen har iflg. vores nuværende forfatning.

Fordele kunne være, at der kunne være direkte valg om præsidentembedet, fremfor som nu, hvor folketingets sammensætning bruges til at finde 90 personer der kan enes om at udpege en despot blandt dem. En direkte valgt præsident kunne hæve sig over fnidderet i Folketinget, ligesom Folketinget blev langt mere frit stillet ifht. regeringen. En direkte valgt præsident kunne også bedre opfattes som hele nationens overhovede, og ikke blot halvdelen.

2) En anden model, er hvor præsidenten funktion er at være statens overhovede, dvs. hævet over statsministeren, men uden at blande sig i den udførende magt. Præsidentens ansvar skulle bestå i, at landets forfatning overholdes - at love er legale, at regeringsførelse følger loven, osv. Dvs. et embeder, hvor præsident skal lytte til forfatningsdomstole, ombudsmænd osv., og om nødvendigt give den rollen som vred landsbedstefader, når Folketing, regering eller domstolene skejer ud.

3) At præsidenten er præsident for en forfatningsdomstol, med samme magt som i 2) ovenfor.

Niels Madsen:

"Per Thomsen udgør en forsvindende minoritet i dette land"

Nærmere bestemt, én ud af cirka fem millioner....

Chris David Bonde Henriksen

Niels Madsen

Folkeafstemningen var en afstemning om ændring af Tronfølgeloven, ikke et for eller imod monarkiet.
Det er David Rehling m.fl. som tolker dette ind i afstemningen.

Niels Madsen

Hej Chris--

alligevel er du så interesseret at du betvivler at alle de blanke stemmer var modstandere af kongehuset--

det kan jeg såmænd godt give dig ret i
selvom jeg tor at den langt overvejende del var.

min påstand er så

at alle nej stemmerne heller ikke var et nej til kongehuset

og at alle ja heller ikke var et ja til kongehuset

Niels Madsen

og Chris-- det var på et hængende hår, at man i det hele taget fik hevet de 40 % ud af søndagshyggen og hen og stemme--

det tyder trods alt ikke på den overvældende begejstring for kongehuset som du mener er i den danske befolkning--

Chris David Bonde Henriksen

Det var ikke "på et hængende hår", der var over 45% af SAMTLIGE STEMMEBERETTIGEDE, dvs. langt over halvdelen af alle afgivne stemmer. Og - jeg gentager det for sidste gang (for prins Knud) - det var ikke en afstemning for eller imod kongehuset. Det er et forsøg på spin fra David Rehlings (og din) side.

Niels Madsen

Ja men de royale havde sved på panden ikke sandt Chris--

Kun ved at bruge ufine metoder
som at udsende en rendyrket ja film fra statsministeriet

og lade bla Jes Dorph Pedersen kgl hofsnog på TV 2 opfordre ganske hæmningsløst til at lette røven og gå hen og stemme

samt løbende sende stemmeprocenter ud i de statsejede dsanske medier lykkedes det--

tillykkke med sejren du kongelige royalist--

Og eftersom du ikke gider sætte hjernecellerne i sving omkring mine sopørgsmål til dig--

så kan jeg røbe at mange af dem, der stemte ja-- ikke gjorde det for kongehuset-- men for ligestillingen--

bla flere politkere fra soc. demokratiet og SF--
der sagde:

ja vi er godt nok imod kongehuset-- men vi mener ikke vi kan stemme nej til ligestilling--

I virkeligheden var det en omgang fup, der ikke handler om ligestilling--

hvilken ligestilling er der i, at 1 bestemt familie har eneret til kongehuset ??

Og ligestillingen bliver først måske aktuel, når Chr d evt. XI går til de evige royale kongemarker--

hvis ikke danskerne har været så fornuftige at sætte ham og den øvrige kongefanmilie og medløbere på pension.
Chris !

Karsten Aaen

Nu er der jo ingen ved, hvordan fremtiden ser ud om 25 år, eller 100 år; lad os tage debatten til den tid.

Når det er sagt, mener jeg bestemt, at vi har brug for en ny grundlov, gerne a la den tyske, hvor borgeren beskyttes bedre fra overgreb mod statens side.

Mange aner nok f.eks. ikke at selvom der i grundloven står, at den private ejendomsret er ukrænkelig så myndighederne rent faktisk lov til, uden dommerkendelse, i mange tilfælde at gå ind hos virksomheder (og måske også private?)

Mht. en præsident, hvis vi skal have en, præsident altså, vil jeg have en præsident som den tyske, hævet over daglige trivialiteter som han eller hun er.
Den tyske præsident bliver valgt både af Forbundsdagen og af organisationer mm.

Og så vil jeg i en ny forfatning have en forfatnings-domstol med 8 dommere som i den tyske forfatnings-domstol (eller 6 måske), så de bliver nødt til at tale sig til rette om tingene...

Heinrich R. Jørgensen

Ganske enig med Karsten Aaens indlæg ovenfor. Den tyske model er bestemt én af de der bør overvejes...

Karsten Aaen:

"Mht. en præsident, hvis vi skal have en, præsident altså, vil jeg have en præsident som den tyske, hævet over daglige trivialiteter som han eller hun er."

Helt enig. Og når dronningen går på pension, vil der være en hel naturlig anledning til at indføre republikken...

Karsten Aaen

Det interessante er faktisk (uden at nogen skal få nogen ideer), at der i den nuværende grundlov rent faktisk står, at hvis regenten dør barnløs, udvælger Folketinget en Konge (Dronning) og fastsætter den fremtidige arvefølge...

Jeg tror næppe, at Republikken bliver indført når Dronning Margrethe enten går på pension eller er død. Måske når Prins Christian engang er færdig med at være Konge...

Karsten Aaen:

"Jeg tror næppe, at Republikken bliver indført når Dronning Margrethe enten går på pension eller er død. Måske når Prins Christian engang er færdig med at være Konge..."

Kongehuset symboliserer nogle værdier som de fleste danskere finder frastødende.

Ekstra Bladet har i lang tid kørt en kampagne mod kongehuset, og nu har vi også fået en republikansk bevægelse. Der skal formentlig ikke meget mere til før der begynder at opstå et stemingsskred i befolkningen.

Hvis en af de førende medlemmer af den kongelige familie i den nuværende situation kvajer sig, og der opstår en skadale, kan monarkiets dage hurtigt være talte...

Sider