Leder

Benzinens bånd

Debat
2. juli 2009

Det eneste, der kan redde situationen nu, er hjælp fra udlandet.

- Ken Saro-Wiwa, 11 måneder før sin henrettelse, i et brev til sin søn fra fængslet

Den 8. juni blev verden en lille smule mindre. Den dag skrev Royal Dutch Shell under på et forlig, hvor oliegiganten gik med til at betale en erstatning på 82 millioner kroner til efterkommere af blandt andet den berømte forfatter og menneskeretsaktivist Ken Saro-Wiwa fra Nigerias olierige Niger-delta.

Ken Saro-Wiwa og otte andre aktivister fra Ogoni-folket blev hængt i 1995 efter et militærtribunal sat i scene af det nigerianske diktatur, men hans kamp havde været mod Shells forurenende invasion i Niger-deltaet. Og selv om Shell i forbindelse med forliget fraskrev sig ethvert ansvar for den involvering i mord, tortur og andre overgreb imod aktivisterne fra Nigerfloden, som virksomheden stod under anklage for, udbetaler man jo ikke 82 millioner kroner til hvem som helst, der kommer rendende med en anklage.

Tirsdag publicerede Amnesty International en rapport om Niger-deltaet, der slår fast, at områdets utallige menneskeretskrænkelser ikke kan isoleres fra den forurening, undertrykkelse og korruption, som er kommet til deltaet hånd i hånd med olieselskaberne. Historien er en menneskeretslig tragedie, erklærer organisationen, som udpeger to hovedansvarlige: de multinationale virksomheder og den nigerianske regering, som har undladt at holde dem i ørerne.

De fredelige protesters tid i Niger-deltaet døde med Ken Saro-Wiwa. I dag er området central for sabotage og bortførelse ved militser, der bruger den politiske kamp mod olieselskaberne som dække. Amnesty beskriver, at lokalbefolkningen ud over en række overgreb i forbindelse med beskyttelse af olieudvendingen også helt konkret lever i et miljø gennemsivet af olie: De drikker, spiser og vasker i olieforurening.

Så selv om dele af erstatning til 'the Ogoni Nines' efterladte vil overgå til en fond, der skal hjælpe Niger-deltaets befolkning, er forliget med Shell en sejr, der ikke lige nu gør den store forskel for de mennesker, aktivisterne kæmpede for. Alligevel er den mere end et symbol. Shells vanhellige alliance med 1990'ernes nigerianske militærdiktatur er i eftertiden blevet et emblem for det, den nigerianske politolog Claude Ake kaldte 'militariseringen af forretningslivet' i en beskrivelse af den omstændighed, at ikke mindst råstof- og olieudvindingsprojekter har det med at føre laviner af overgreb med sig. Med forliget har forretningslivet i sit eget sprog - pengenes - taget et første skridt imod at erkende sit medansvar for militariseringen.

Forliget i New York for tre uger siden og Amnestys rapport tirsdag, samme dag som BP og China National Petroleum Company vandt kontrakten på seks irakiske oliefelter, etablerer, at man ikke 'bare' kan lave forretning og lukke øjnene for den lokale verden, man laver forretning i. Selv en nigeriansk forurening kan blive en hovedpine på Wall Street.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her