Leder

Fordi det er svært

21. juli 2009

På 40 årsdagen for den første bemandede rumrejse til Månen har USA pludselig fået sig en debat om betimeligheden af at tage af sted igen. Det var præsident Bush, der for at aflede opmærksomheden fra trængslerne på både hjemme- og udefronten i 2004 lancerede et nyt storstilet rumprogram med en rejse til Månen i 2020 og en senere ekspedition til det fjerne Mars. Præsident Obama har arvet projektet og har foreløbig bedt et uafhængigt ekspertpanel se på sagen med friske øjne. Resultatet modtager præsidenten i næste måned.

I mellemtiden er folk begyndt at spørge: Hvorfor skal vi dog til Månen? Det skal vi, fordi det er en udfordring, sagde præsident John F. Kennedy, da han i 1962 introducerede Apollo-programmet. Med hans egne ord: »Vi vælger at rejse til Månen i dette årti og at gøre andre ting, ikke fordi det er let, men fordi det er svært. Fordi det mål kan samordne og mobilisere vor energi og vore bedste evner, fordi det er en udfordring, vi er villige til at tage på os og uvillige til at udskyde – én, som vi er besluttede på at vinde.« Og Kennedy havde ret. Menneskeheden har brug for at gøre svære ting, gøre sig umage, sætte sig store mål. Det skaber ny indsigt, udvikling og engagement.

Problemet er, at det ikke er svært for menneskeheden, herunder amerikanerne, at flyve til Månen. Det er pærelet. Månerejser er en tilskuersport, der af den enkelte amerikaner højst kræver en ekstra skattebetaling på 50 dollar årligt i 10 år. De eneste, det er svært for, er videnskabsmændene og teknikerne hos NASA plus en håndfuld astronauter. Plus måske de politikere, der skal forsvare den ekstra skatteinddrivelse i en tid, hvor USA har så meget andet at bruge pengen på.

Så netop fordi Kennedy har ret, skal vi ikke til Månen igen. Fordi mennesket har brug for at gøre svære ting, er det en anden rejse, der trænger sig på og kalder på det ypperste i den enkelte og i fællesskabet. I stedet for storhed pr. stedfortræder skal menneskene tage på sig at finde storhed i sig selv og i erobringen af den planet, de faktisk er født på. Ikke erobring som i voldtægten, men som i kærligheds­akten: Den frugtbare symbiose i respekt for den andens grænser. Mere prosaisk: Den ægte, svære og – ikke mindst – uopsættelige udfordring for amerikanere og andre mennesker er i dag at tackle den klima- og miljøudfordring, der truer vor fremtid her på Jorden. Hvor rumrejser for det store flertal er ren eskapisme, er en jordisk rejse mod en bæredygtig livsform ganske anderledes krævende og udviklende for den enkelte. Tænk, hvor meget smukkere og livsbekræftende det vil være at kunne berette for børnebørnene, hvordan vi faktisk evnede at skabe en model for harmoni og bæredygtig sameksistens her frem for at stikke af fra al balladen i en rumraket.

P.S. Apollo 11-astronauterne Edwin Aldrin og Michael Collins talte i går imod en ny månerejse. Ikke fordi de vil blive hjemme og rydde op. De vil direkte til Mars.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu