Leder

Med Gestapo for Danmark

4. juli 2009

MEGET VAR HAN, ham kulturkritikeren Poul Henningsen, men ikke godtroende. I maj 1947 havde en Venstre-regering beroliget befolkningen med, at politiets efterretningstjeneste ikke ville registrere oplysninger »alene på grundlag af en persons lovlige politiske virksomhed«.

Ha! Den hoppede PH ikke på. Samme 1947-sommer lod han i Tivoli-revyen sin muse, Liva Weel, synge disse slagkraftige linjer:

Vi har hørt så tit at

dette land er ingen polletistat.

Hver betjent er så blød

om sit hjerte og sød

i sin hjælpsomhed.

Når han gik og snuste

under krigen, var der noet, det sku brues te.

Kartotekernes tid er forbi,

nu er vi fri!

Nu må man godt, nu må man godt,

nu må man faktisk igen

ha Aksel Larsen til ven.

Polletik ka aldrig rage polletiet,

men de går allivl og dypper næsen i'et.

Det gør de frit og liså tit og liså tosset de vil,

de går på skarnkassepil,

og et hemmeligt korps har lagt sig rundt på lur,

kartoteket holds a jour.

De ved præcis hva de vil med'et,

vi andre husker det tilmed.

Hvis vi besættes en tur til,

har vi set hvad registeret dur til.

Det må man godt, det må man godt,

hvis det er dansk polleti,

har man vel lov te og sie:

så er den gal, så er den gal.

Men påstå rent ud det er det man kalder at stikke

det må man ikke.

Det er absolut forbudt.

PROFETISKE VAR disse 1947-revylinjer, for allerede i 1948 gav en socialdemokratisk regering ordre til, at kommunister skulle registreres, også selv om deres virksomhed var fuldt ud lovlig. Ordren blev givet i hemmelighed, så en naiv offentlighed fortsat måtte tro på de tidligere givne forsikringer. Dette forløjethedens mønster - garantere ét, gøre noget andet - fortsatte ifølge PET-Kommissionens beretning, så længe den kolde krig varede. Hvordan det i virkeligheden forholder sig nu til dags, vil en ny kommission måske afdække om 50 år.

Også på anden vis har PET-Kommissionen fremlagt bevis for Poul Henningsens profetiske evner. Tilbage i 1947 vakte det forargelse, at PH i visen vovede at sidestille politiets efterretningsgerninger med nazisternes. Nu afslører PET-Kommissionen - som oplyst i Information forleden - at dansk politi i 1947 tog skridtet fuldt ud ved at ansætte gamle Gestapo-folk til at fortsætte besættelsestidens overvågning af kommunister.

CHOKERENDE INDGÅR dette nazisamarbejde i en aldeles vanartet tradition. PET-kommissionen fastslår, at det danske politi allerede forud for den tyske besættelse i 1940 »plejede tilsyneladende tætte kontakter til Gestapo, med hvem man allerede i 1930'erne udvekslede oplysninger om kommunister«. De danske kartoteker viste sig nyttige, da den tyske besættelsesmagt i juni 1941 krævede 72 navngivne kommunister anbragt i lejr. Det danske politi overbød tjenstivrigt kravet og internerede hele 295 kommunister, hvoraf 20 siden omkom i tyske koncentrationslejre. Denne skændige aktion blev rost som et lysende eksempel til efterfølgelse - i et PET-notat, så sent som fra 1950.

Her er vi ved en ondartet kerne: Efterretningsvæsners hemmelighedskræmmeri suger ugerninger og misbrug til sig. Danmarks Kommunistiske Parti var ifølge sit program fjendtligt mod den danske forfatning, og nogle af de aktive kommunister vovede sig ud i lovbrud, tilmed i konspiration med den fjendtlige magt Sovjetunionen og dens lakajstater. Men dette kunne ikke begrunde, at Danmark af egen drift ophørte med at være en retsstat.

Fordi der var skurke blandt kommunisterne, skulle de ikke alle behandles som skurke - kun lovbryderne blandt dem. Men den sondring gav PET og dets politiske foresatte pokker i.

I Information i torsdags forsvarer PET-kommissionsmedlem og juraprofessor Ditlev Tamm efterkrigstidens samarbejde mellem PET og Gestapo med ordene:

»Man er nødt til at forestille sig en ikke alt for fintfølende organisation.«

Nej, det skal man da forhåbentlig ikke længere. Netop fordi efterretningstjenester kan gemme sig bag hemmelighed, er det en demokratisk nødvendighed, at de er yderst fintfølende. Ellers - med Poul Henningsens ord - »så er den gal, så er den gal.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steen Rasmussen

DET PARTIKULÆRE OG DE SANDE ALMENINTERESSER
(Modsætninger paradokser og irrationel adfærd)

Historisk set har magtens centre altid kunnet se fordel i at lade det, den selv opfatter som en trussel mod sig selv, fremtræde som noget, der også truer almenheden, og de har altid bestræbt sig på at legitimere sig selv sammen med de midler, de forsvarer sig med. Problemet, for det politiske system i Danmark, er, at efterretningstjenesten er blevet identificeret og afsløret som kontraproduktiv i forhold til de officielle idealer om demokrati og frihed, og at det politiske system fremstår som inficeret med efterretningstjenestens illegitime praksis.

Mistanken, om at Pet står et sted imellem det at være en stat i staten eller det politiske systems illegitime forlængelse, er velbegrundet. Det politiske system har ikke givet kommissionen det mandat, der kunne have fjernet mistanken. Og alene det burde være et kæmpe problem for det politiske system – dvs. en fuldstændigt underminerende faktor for statsmagtens legitimitet.

Det moderne samfund er på mange måder sin egen største trussel, og har grund til at være bange for sin egen skygge.

De kriterier for succes, som forfølges, styrer på mange måder det moderne samfund i retning af noget, der kan blive en form for performativ selvnegering. Det har i den grad grund til at være bange for sig selv: Miljø- og klimaproblemerne afslører, at livet i samfundet underminerer sit naturlige grundlag. De økonomiske bestræbelser på at afskaffe mangelen fører til mangel, finanskriser, økonomiske kriser, økologisk krise osv.

Det moderne samfunds rationalitet svigter over for den angst, det har ved sig selv. En af reaktionerne består i at mistænkeliggøre de mennesker, der påpeger de risici, samfundet selv skaber og lever med.

Motivet for, og de psykosociale mekanismer bag, mistænkeliggørelsen af dem, der står i skyggen af det moderne samfund, og siger at dette samfund er sin egen største trussel, er til at se, og der er begrundet mistanke om, at dem, der står i samfundets skygge og beskriver samfundet som sin egen trussel, vil blive intimideret, mistænkeliggjort og registreret ud fra kriterier, som den herskende orden skaber arbitrært til eget brug og helt uden om, hvad den beskriver officielt til eksternt brug.

Man har løjet og er sikkert parat til at lyve igen, for at dække over karakteren af sin magtudøvelse. Regeringen kan som del af en uhellig alliance mellem efterretningstjenesten, statsapparatet og politikerne ikke se, at der skulle være noget at komme efter. Den er på den måde selve problemet - det partikulære, der dækker sig under falske henvisninger til forsvaret for de almene interesser og nødvendigheden af at holde Pet´s arbejdsmetoder hemmelige.

http://arbejdsforskning.dk/pdf/art-63.pdf