Leder

Krisen rammer Europas unge

22. juli 2009

BESKÆFTIGELSEN OVERALT I EUROPA fortsætter med at falde, viser en ny rapport fra EU-Kommissionen. Ifølge rapporten forsvandt 640.000 job i perioden fra september sidste år til juni i år, mens der kun blev skabt 219.000 nye arbejdspladser i de 27 EU-lande. Arbejdsløsheden er derfor også fortsat stigende, men knap så voldsomt i dag som tidligere på året. Der er nu 21,5 millioner arbejdsløse i EU svarende til 8,9 procent af arbejdsstyrken.

Til gengæld er der tegn på, at bunden muligvis svagt kan anes i det fjerne. Undersøgelser både blandt forbrugere og i virksomheder tyder på en beskeden optimisme. Dog ikke sådan, at rapporten forventer stigende beskæftigelse, slet ikke. Men den forventede tilbagegang er nu mindre, end den var for nogle måneder siden.

Jo, forventningerne er skruet ned på lavt blus. Det er ikke længe siden, man talte om højere eller lavere stigningstakter. Nu handler det om, hvorvidt nedgangen stiger eller falder. Det er ikke altid lige nemt at holde tungen lige i munden, når procenterne skal regnes ud.

DET KAN DERFOR VÆRE på sin plads at fundere lidt over, hvad der mon kan ligge bag disse dystre tal. Mens det i medierne og blandt finansfolk synes at være en fastslået kendsgerning, at den nuværende krise er den dybeste, verden har oplevet siden Den store Depression i 1930'erne, bør man måske slå en smule lunkent vand i blodet. Dagens arbejdsløshed i EU-landene på 8,9 procent svarer trods alt kun til, hvad den var i midten af 2005. Krisen har således bragt arbejdsløsheden tilbage på niveauet for fire år siden.

Selv om EU-Kommissionen forventer, at ledigheden ved dette års udgang vil nå 11,1 procent og stige til 12,3 procent ved udgangen af 2010, er der stadig langt op til situationen i mellemkrigstiden, hvor arbejdsløshedskøen i mange lande talte en tredjedel af de arbejdsduelige. Og dengang stod langt den overvejende del af kvinderne oven i købet uden for arbejdsmarkedet.

Nu vi er ved kvinderne, viser EU-rapporten, at den stigning i arbejdsløsheden, der har fundet sted, først og fremmest har ramt hankønnet. Før krisen satte ind, lå kvindernes arbejdsløshed 1,3 procentpoint over mændenes. I april 2009 var ledighedsprocenten den samme. Hurra for ligestillingen på arbejdsmarkedet kan man sige.

Langt mere alvorligt er det, at krisens helt store tabere hverken er aktieejerne eller bankerne. Det er Europas unge under 25 år. Med mere end fem millioner unge arbejdsløse er det dem, der er hårdest ramt, og allerede i dag står 19,5 procent uden arbejde. Og stigningen er først og fremmest drevet af unge mænd, der ikke har noget at lave. Her kan blodet fryse næsten til is, når tankerne går til gadevold, drengebander, stofmisbrug og andet, der kan hæmme store dele af en hel generation af unge i at få fodfæste i samfundet. Et problem, der forstærkes af, at samtlige europæiske lande med undtagelse af Albanien står foran en demografisk omvæltning af uhyrlige dimensioner, hvor der i de kommende år for alvor bliver brug for alle de unge. Som de fleste efterhånden ved, pensioneres de meget store efterkrigsgenerationer født lige efter Anden Verdenskrig i disse år, og de er ikke blot mange, de lever også længere og længere.

Nu kan det siges, at den store afgang af ældre fra arbejdsmarkedet jo betyder, at arbejdsløsheden automatisk falder i de kommende år. Ikke fordi produktionen stiger, men fordi så mange går på pension. Det vil dog være en meget kedelig måde at nedbringe ledigheden på. For det vil jo blot betyde, at væksten bliver mindre, samtidig med at de mange ældre skal forsørges.

MEN MÅSKE LØSES problemet med de mange arbejdsløse gennem en anden oplysning i EU-Kommissionens rapport. Af de 640.000 job, der er forsvundet de seneste ni måneder, er mere end halvdelen - 340.000 - egentlige produktionspladser. Spørgsmålet er, hvad der sker, når konjunkturerne så småt begynder at vende igen. Vil den samme produktion så også starte igen i Europa? Det er langtfra givet. Risikoen er i høj grad til stede for, at mange virksomheder benytter lejligheden til at flytte til lande uden for Europa, hvor omkostningerne er meget lavere. Det vil derfor heller ikke være den bedste måde at løse arbejdsløshedsproblemet på, da det vil mindske produktionen for altid.

Konklusionen er, at EU-landene gennem hjælpepakker, bankpakker og andre sindrige pakker indtil nu har formået at holde ledigheden på et rimeligt acceptabelt niveau. Den 9. juli citerede Information en rapport fra Den Interntionale Valutafond, IMF, der viste, at de udgifter, som denne krise har medført, kun udgør 11 procent af, hvad den såkaldte ældrebyrde vil komme til at koste. Derfor er den største udfordring ved den nuværende økonomiske krise gennem uddannelse eller arbejde at holde de unge generationer så skadesløse, som det er muligt. For det er først og fremmest dem, der bliver brug for i de kommende år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu