Leder

Pas på filmkunsten

Debat
8. juli 2009

Godt 10 år efter , at den daværende direktør for Det Danske Filminstitut, Henning Camre, stillede sig i spidsen for en professionalisering af filmbranchen og en strømlining af det offentlige støttesystem, er det blevet tid til at ryste posen igen. Det mener i hvert fald Camres efterfølger, Henrik Bo Nielsen, der i går i et interview i Information løftede sløret for de tanker, han har gjort sig omkring Filminstituttets og støttesystemets fremtid. I løbet af det næste år skal et nyt fireårigt filmforlig forhandles på plads af filmbranchens parter og folketinges politikere, og Henrik Bo Nielsen ved allerede, hvad han vil have: Støttesystemet skal forenkles; tv-stationernes indflydelse på dansk film skal mindskes; og politikerne skal give Filminstituttet større frihed til at manøvrere inden for de rammer, filmforliget sætter op. Først og fremmest er det en klog måde, Henrik Bo Nielsen har valgt at gribe forberedelserne til det nye filmforlig an på.

Stort set ingen kunne lide det nuværende forlig, da det blev vedtaget, og filmbranchen stod i forhandlingerne så splittet, at det var umuligt at finde fælles fodslag i forhold til politikerne.Det vil Henrik Bo Nielsen gerne undgå denne gang, og gennem en såkaldt Spørg & Lyt-proces har han fået input til forligsforhandlingerne fra en lang række mennesker i filmbranchen. At der er en vis enighed om problemerne og udfordringerne, som Filminstituttet og dansk film står overfor, bekræfter Klaus Hansen, direktør i Producentforeningen, i gårsdagens avis og formanden for Danske Filminstruktører, Dorte Høeg Brask, i dagens avis. De vil begge have mindsket tv-stationernes indflydelse og ser også gerne filmstøttesystemet revideret og afbureaukratiseret. Det er først, når talen falder på mulige løsninger, at uenighederne for alvor melder sig, og det er formentlig dem, Henrik Bo Nielsen vil forsøge at komme til livs, når Filminstituttet i de kommende måneder tager den første, officielle kontakt til filmbranchens organisationer - inden de alle mødes med politikerne. Ingen tvivl om, at det er vigtigt med et fleksibelt, fremtidsorienteret Filminstitut, der forstår at navigere i en verden, hvor måden man laver, distribuerer, viser og ser film på hele tiden ændrer sig. Det er heller ikke svært at se det gavnlige i en mere gennemskuelig støtteproces og mindre kassetænkning fra både institut og branche.

Det er dog afgørende , at Filminstituttet i al sin omstillingsparathed holder sig for øje, at fremme af filmkunsten er og bliver den offentlige filmstøttes vigtigste opgave; at man i vid udstrækning sørger for at sikre filmkunsten optimale vilkår via filmforliget, ligegyldigt hvor meget man så end vil ryste posen. De smalle, udfordrende og nyskabende film har det svært nok i forvejen, fordi tv-stationerne trækker i en bredere retning takket være det nuværende filmforlig - der i øvrigt også flyttede penge fra den kunstneriske konsulentordning til den mere kommercielle 60/40-ordningen. Det nye filmforlig skal først og fremmest komme filmkunsten til gode.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her