Leder

Spild af hjerne

28. juli 2009

NÅR EN LETTISK politichef siger sit job op for at dele aviser ud i de midtjyske morgentimer, siger det noget om et ualmindeligt skævvredet europæisk arbejdsmarked. Information bragte i går historien om Madars Kleinbergs, der har opgivet sin politikarriere i Letland, og ligesom mange andre højt kvalificerede østeuropæere tager han gladelig lavstatusarbejde i Vesten for at tjene bedre penge. Misforholdet mellem immigranternes uddannelse og arbejde rammes ind i et studie fra Københavns Universitet, hvor kun 30 pct. af polakkerne i Storkøbenhavn synes, de får brugt deres kvalifikationer i deres nuværende job. Inden man kaster sig ud i automatforargelse over rige lande, der suger hjernemasse ud af Østeuropa for at sætte den til idiotarbejde på samfundets bund, er det værd at vende fordelene ved hjerneflugt.

Klassisk økonomisk teori ser arbejdskraftens frie bevægelighed som en vej til effektiv fordeling af verdens menneskelige ressourcer. Migranter bidrager til at styrke hjemlandets økonomi ved at sende penge hjem til familien, ligesom de efter en årrække kan vende hjem og berige landet med den ekspertise, de har tilegnet sig i udlandet. Alene udsigten til at emigrere kan være en motivation for folk til at uddanne sig. Samtidig er det ikke en selvfølge, at hjemlandene ville få gavn af de kvalifikationer, som forsvinder mod vest. Mange østlande producerer flere kloge hoveder, end der er relevante jobs til, og skulle der være behov for deres kvalifikationer på landet, er mange veluddannede ikke villige til at forlade byerne. Derfor er den polske ingeniørs alternativ til et rengøringsjob i København måske arbejdsløshed eller et rengøringsjob i Warszawa.

PROBLEMET ER BARE, at ingen af disse argumenter giver mening i politichefens tilfælde. Han var en skattet medarbejder i Letland, der er dyr at erstatte, Danmark får ikke gavn af hans kvalifikationer, og Letland får næppe gavn af hans nyvunde viden om dansk avisomdeling, hvis han en dag vender tilbage. Selv det økonomiske argument er udhulet, da familien er flyttet med til Grindsted.

Man kan ikke fortænke politichefen i at prøve lykken i et andet land, men set ud fra et europæisk økonomisk synspunkt er det spild af hjerne.

Den økonomiske krise er ikke en forklaring, for den groteske arbejdsdeling har været kendt lige så længe, som de østeuropæiske lande har været medlem af unionen. Indlemmelsen har overordnet gavnet østøkonomierne, men selv når konjunkturerne igen går op, er der meget lang vej til at udligne levevilkårene mellem øst og vest.

I Norge forsøger Arbejdsministeriet og Udviklingsministeriet i fællesskab at modvirke og kompensere for hjerneflugt fra fattigere lande, og det burde også være en integreret del af Europakommissionens kamp for den fri bevægelighed. For når det bedst kan betale sig for en lettisk politichef at gå med aviser i Danmark, er der noget galt med det frie marked.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"For når det bedst kan betale sig for en lettisk politichef at gå med aviser i Danmark, er der noget galt med det frie marked."

Efter at finanskrisen har sendt chokbølger gennem den globale økonomi, og man har været nødsaget til at forære statskasserne til bankerne, er det vel egentlig på tide, at vi tager et opgør med neoliberalismens blinde og naive tro på det selvreguelrende frie marked?