Leder

En sygdom uden alder

27. juli 2009

DANSKE REGIONER er netop kommet med et oplæg om udvidet adgang til gratis psykologhjælp for depressive danskere. Det har fået Ældre Sagen til at ryge op i det røde felt. Ifølge oplægget er det nemlig kun folk under 65 år, der kan få glæde af behandlingen. Dem over 65 må lide videre i stilhed.

Ironisk nok vil tilfældet, at Sundhedsstyrelsen på akkurat samme tid er i gang med at udsende et påbud til alle landets læger om, at de skal behandle patienterne ens. I disse dage udarbejder Styrelsen vejledninger om, hvordan forskellige sygdomme skal behandles, så patienten i Skagen sikres samme behandling som patienten i Gedser. Det sker åbenbart ikke nu, og Lægernes Organisation udtrykker da også glæde over initiativet. Det vil være rart at kunne slå op i en vejledning, hvis man er i tvivl om noget eller ikke lige har fulgt med i det nyeste nye inden for patientbehandling.

Disse vejledninger vil imidlertid næppe rumme forklaring på, hvorfor ham på 64 år skal behandles anderledes end hende på 66. Så ens er behandlingen vist ikke.

OPLÆGGET er adresseret til regeringen, som efter sommerferien vil diskutere en ny handlingsplan for psykiatrien i Danmark. Ikke i et anfald af humanisme eller for vore blå øjnes skyld. Det ville være for godt til at være sandt. Sagen er snarere, at stress og depressioner efterhånden er blevet et stort problem på et arbejdsmarked, der sætter de ansatte under stigende pres. Hver fjerde langtidssygemelding er forårsaget af psykiske lidelser, og halvdelen af alle førtidspensionister angiver lige-ledes psykiske problemer som årsag til, at de gerne vil droppe arbejdslivet. Al den sygdom giver grus i maskineriet på de ellers velsmurte virksomheder rundt omkring i landet.

I det seneste år har det været sådan, at mennesker mellem 18 og 37 år kunne få dækket 60 procent af omkostningerne, hvis de fik en lægehenvisning til en behandling. Det er den ordning, Danske Regioner nu vil have udvidet efter at have rådført sig med psykologernes og psykiaternes organisationer.

Det vil skønsmæssigt koste 90 millioner kroner at gennemføre ordningen, der til gengæld vil være lukrativ for staten, hvis flere kommer tilbage til arbejdsmarkedet som følge af behandlingerne. Det vil give store besparelser på sygedagpenge og efterløn.

STRESS og depressioner er folkesygdomme. Således anslås det, at omkring en kvart million danskere lider af depressioner. Arbejdsmarkedet har haft svært ved at håndtere problemerne, for hvor går grænsen imellem at være stresset, deprimeret og depressiv? Hvornår er det arbejdsrelaterede sygdomme, og hvornår skyldes det personlige problemer? Nu har problemet vokset sig så stort, at staten føler sig foranlediget til at gå aktivt ind for at løse det - eller en del af det. Et led i den oprustning, som allerede indledtes under Claus Hjort Frederiksens periode som beskæftigelsesminister, og som også omfatter arbejdsgiverens pligt til at tage en samtale med syge ansatte senest i den fjerde syge-uge. En samtale, der skal handle om, hvornår og hvordan medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet.

I det første år med ordningen har 10.000 mellem 18 og 37 år modtaget psykologbehandling, og der har været 51.000 konsultationer. Behovet er dermed udtalt. Uanset motiverne bag er det et fremskridt, at de psykiske sygdomme trækkes frem i lyset frem for, at patienterne sidder og ruger samt ikke mindst lider i hjemmet.

KATE LARSEN, der er socialrådgiver i Ældre Sagen med speciale i folkesundhedsvidenskab, hilser udvidelsen af ordningen velkommen, men påpeger det uheldige i at sætte et aldersmæssigt loft. »Det er meget uheldigt og uforståeligt, at det skal skille ved 65 år,« siger hun til Kristeligt Dagblad. »En 80-årig kan have lige så god effekt af psykologhjælp som en 67-årig. Så vi skal have alderskriteriet væk. Det vil vi ikke acceptere«.

Over for dette står det økonomiske argument og formentlig en indbygget angst for, at det vil åbne en ladeport, hvis også folkepensionister får adgang til psykologhjælp med statstilskud. Således viser en ny undersøgelse, at 38 procent af de ældre på plejehjem føler sig ensomme. En god del af disse kunne sikkert have gavn af psykologhjælp. Udvidelsen er således pragmatisk begrundet, og Danske Regioner erkender da også, at løsningen ikke er optimal.

Alligevel forstår man Ældre Sagens harme. Hvordan man end vender og drejer det, er der tale om en aldersdiskrimination, som ikke er klædelig. Når man taler om depression, er der altså ikke tale om 'pjækkehyggedage' for nu at bruge en ny vending, som blev introduceret under dette års Tour de France.

At sige, at de over 65-årige må overlades til deres egen skæbne og pengepung, der som regel er slunken, er omtrent det samme som at smide dem ud på lossepladsen samt efterlade dem med det indtryk, at de er andenklasses- borgere.

Bjørk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu