Leder

Tøbrud mellem USA og Rusland

8. juli 2009

Der var tilsyneladende stor tilfredshed hos både den amerikanske præsident Barack Obama, hans russiske kollega Dmitrij Medvedev og den russiske ministerpræsident, Vladimir Putin, over resultaterne af de forløbne to dages topmøde i Moskva. De roste hinanden på kryds og tværs og var lutter smil. Obama kom endda med komplimenter til Putin for hans usædvanlige indsats for Rusland både som præsident og ministerpræsident, men understregede dog, at Moskva og Washington stadig ikke er enige om alt.

Ikke desto mindre var topmødet en succes, måske især for Medvedev, der fik cementeret sin position som Ruslands øverste leder, selv om Obama på spørgsmålet om, hvem der var stærkest af de to russiske leder, sagde »de er meget effektive sammen«. Det mest konkrete resultat af mødet var indgåelsen af en ramme for en ny atomnedrustningsaftale til erstatning for START-aftalen fra 1991. Rammeaftalen, som blev indgået mellem de to præsidenter efter svære forhandlinger, vil reducere begge landes atomarsenal med op mod en tredjedel, så ingen af dem om syv år må have mere end 1.675 sprænghoveder. Godt nok vil begge fortsat have nok til at smadre verden adskillige gange, men aftalen er vigtig både psykologisk og symbolsk.

Efter otte år med Bush og Putin, hvor førstnævnte nærmest ikke gad interessere sig for Rusland og sidstnævnte blev mere og mere indædt anti-amerikansk, så står verden nu pludselig med en amerikansk præsident, der, som Medvedevs talsmand udtrykte det i går, »har udtrykt klar vilje til kompromis og dialog«. Og en russisk præsident, som efter alt at dømme både ønsker og nyder gavn af den udstrakte amerikanske hånd. Tøbruddet kommer efter at de to tidligere koldkrigsmodstandere i de senere år har været betænkelig tæt på en ny kold krig. Der har været konfrontationer over talrige spørgsmål: Ukraine, Georgien, Tjetjenien, Iran, Irak, Mellemøsten, missilforsvar, menneskerettigheder, NATO-udvidelser, energiforsyninger og meget mere. Det var kommet så vidt, at Moskva igen var begyndt at sende bombefly på togter tæt ind mod Europas luftrum, som de gjorde i Den Kolde Krigs tid. Det er derfor opløftende, at de russiske og amerikanske ledere dels åbenbart har fundet et fælles sprog, dels opnået flere vigtige konkrete resultater. Bl.a. har de genoprettet en fælles regeringskommission, som skal forbedre forholdet mellem landene, diskutere tiltag imod klimaændringer, spredning af atomvåben og terro- risme. Og Obama fik et vigtigt resultat med hjem - nemlig en russisk tilladelse til at transportere amerikanske våben og tropper over russisk territorium til styrkerne i Afghanistan. Moskvas ja til dette er nemlig samtidig et signal til de tidligere sovjet- republikker i Kaukasus og Centralasien om, at det er ok at hjælpe amerikanerne i denne sag. Rusland er også bekymret over talebanernes huseren i både Pakistan og Afghanistan.

Der er naturligvis fortsat knaster mellem Washington og Moskva. Det lykkedes ikke - i hvert fald ikke officielt - at nå til enighed om amerikanernes planlagte placering af elementer af missilforsvaret i Tjekkiet og Polen. Russerne tror fortsat ikke på, at det er ment som et forsvar imod eventuelle angreb fra Iran og Nordkorea, men mener, det er et forsøg på at omringe og inddæmme Rusland. Men Obamas forsikring om, at hvis russerne hjælper med at forhindre Iran i at udvikle atomvåben, så er der ikke behov for noget missilforsvar i Østeuropa, må have gjort indtryk på Medvedev, ja selv Putin. Putins talsmand indrømmede, at Obama intet havde lovet i det spørgsmål, men det fremgår mellem linjerne, at USA og Rusland vil finde frem til et gensidigt acceptabelt kompromis på begge områder. Samme talsmand fremhævede, at Obama selv flere gange har udtrykt tvivl over, om hvorvidt missilforsvaret overhovedet kan virke. Obama tilbød i øvrigt igen de russiske ledere, at Rusland kan få lov at deltage aktivt i udarbejdelsen af missilforsvaret.

Obamas taktik med at forsøge sig med dialog og imødekommenhed over for Rusland synes i første omgang at bære frugt. Og selv om han flere gange opfordrede Moskva til at lægge mere vægt på demokrati, menneskerettigheder, korruptionsbekæmpelse, så blev det ikke taget ilde op af Medvedev og Putin, fordi kritikken kom fra en mand, der tydeligt demonstrerer interesse i at have et godt forhold til Rusland og ikke fra en aggressiv Bush. Medvedev sagde efter mødet, at samtalerne havde været »meget åbenhjertige og meget ærlige. Det har uden tvivl været det møde, som vi har ventet på længe i både Rusland og USA«.

Den amerikanske præsident svarede igen med i sin tale for russiske studerende i går at sige, at USA ønsker at se »Rusland som et stærkt, selvsikkert og rigt« land, der spiller en rolle som supermagt.

Det vil kun styrke det globale partnerskab, sagde Obama og tilføjede, at det var derfor, han havde trykket på genstartsknappen for forholdet mellem de to lande.

Sød musik i russiske øren.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu