Leder

Det umulige forbehold

1. august 2009

I DEN FORGANGNE uge blev en af Europas største udfordringer udstillet på en måde, ingen spindoktor kunne have iscenesat mere djævelsk. Flere aftener har Mette Fugl i TV Avisen rapporteret fra de danske charter-øer i Grækenland. Ikke om danske børnefamiliers paradis, men om de titusinde af unge arabere og afrikanere, der har taget turen over Middelhavet. Og tirsdag bragte Information en tankevækkende historie om, at dette massive flygtningepres ligefrem risikerer at sprede sig til Danmark. Problemstillingen er nem at forstå. Det rige Europa er omgivet af de fattigste områder af verden, de muslimske lande helt til Indien og mod syd det store afrikanske kontinent. Presset er derfor kolossalt, og det vil fortsætte. Tænk på, at Afrikas befolkning de næste 40 år vil vokse fra 900 millioner i dag til to milliarder, hvor mere end halvdelen er unge under 18 år.

Nu skal man ikke tro, at disse menneskevandringer over Middelhavet - Europas Rio Grande - er den eneste farbare vej. Det er blot den mest spektakulære rute med de bedste mediebilleder.

Sydeuropas lande er ved at segne under den nuværende tilstrømning. Problemet har eksisteret i mange år, men indtil for nylig er de mange, der er ankommet, blot sivet ud i resten af Europa og har ageret illegal arbejdskraft, hvor der var brug for dem. Enhver dansk charterturist på de græske øer har oplevet, at de, der gør rent på hotellerne, ikke taler græsk. Nu står landene i Sydeuropa i en krise med stærkt stigende arbejdsløshed, og der er ikke længere den samme plads til de mange illegale.

I ØJEBLIKKET er situationen den, at skulle enkelte bådflygtninge forvilde sig op til Danmark, er det ikke noget problem - for Danmark altså. Det sørger den såkaldte Dublin II-forordning for. Den siger, at en asylansøger kun kan få sin sag prøvet i ét land, og det skal være det første land, hvortil han eller hun ankommer. Altså bliver personen i Danmark øjeblikkelig sendt tilbage til Grækenland eller Cypern, hvis det var der, vedkommende ankom.

En rigtig god forretning - for Danmark altså. De sidste 10 år har Danmark sendt lidt over 11.000 asylansøgere tilbage til et andet EU-land, mens vi på samme konto har modtaget lidt færre end 4.000. Sydeuropas lande kræver nu, at resten af EU-landene i fremtiden skal deltage mere solidarisk i modtagelsen af disse mennesker. I det igangværende halvår under Sveriges formandskab vil forskellige modeller sandsynligvis blive lagt på bordet, hvor det blandt overvejes, om nogle af dem, der får asyl på for eksempel Malta og Cypern, skal genbosættes i andre EU-lande . Men aktuelt arbejdes der med, at Dublin II-forordningen midlertidigt sættes ud af kraft, således at for eksempel Danmark ikke kan sende en asylansøger tilbage i måske seks måneder, en slags time-out, som omtalt i Information den 28. juli.

HVORVIDT denne ordning bliver gennemført, er svært at sige, da EU-landene i sandhed har forskellige interesser. Alligevel er de foreløbige danske reaktioner som forventet. Det Radikale Venstre positionerer sig endnu en gang som det eneste parti med en positiv holdning til, at EU-landene fører en indbyrdes mere solidarisk asylpolitik. Man kan argumentere, at Danmark som et af Europas allerrigeste lande kunne indtage denne holdning. Men det er en anden og i øjeblikkets debatklima aldeles uaktuel historie. DF's integrationsordfører, Peter Skaarup, mener, at Danmark skal overveje sin tilknytning til Dublin II. »Vi gik jo med i aftalen under nogle andre forudsætninger. Så det kan få den konsekvens, at vi må melde os ud.« Ved første øjekast et af årets tåbeligste udsagn. For så vil asylansøgere pludselig have to skud i bøssen. Først søger de asyl i Sydeuropa. Når de får afslag, rejser de til Danmark og prøver igen. For så kan vi jo ikke sende dem tilbage. I øvrigt kan det nævnes, at Schweiz fandt det aldeles afgørende at tilslutte sig Dublin II-forordningen. Efter flere års schweizisk pres underskrev landet i 2004 en aftale om deltagelse i Dublin II-forordningen, hvor også Norge og Island deltager. Kan det være, at Peter Skaarup ikke har forstået systemet? Det ligner ham ikke. Hans ærinde er da også langt større. I Information kæder han spørgsmålet sammen med åbne grænser, og dermed lægger han allerede nu gift ud for den folkeafstemning, Danmark »på et passende tidspunkt«, som statsministeren udtrykker det, skal have om forbeholdet for retlige og indre anliggender, hvorunder disse spørgsmål hører.

Danmarks problem er, at EU-landene i de kommende år vil vedtage en række væsentlige beslutninger på området, for eksempel vedrørende terrorbekæmpelse og politisamarbejde. Og her har Danmark heller ingen indflydelse på grund af forbeholdet. Derfor kan det blive nødvendigt med en folkeafstemning om dette forbehold, selv om ingen partier, bortset fra de radikale, ønsker det. Denne sag løfter en lille flig af, hvordan Danmark i mange sager vil komme i store vanskeligheder i den nærmeste fremtid.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu