Leder

Dræb narkobaronerne

13. august 2009

FJENDETALLET VOKSER i Afghanistan. Ikke alene skal NATO-styrkerne bekæmpe et tilsyneladende stadigt stærkere Taleban. I mandags kunne avisen New York Times afsløre, at USA og dets allierede også har gjort Afghanistans narkobaroner til krigsmål, som det er tilladt at dræbe.

Denne udvidelse af krigens omfang fremgår af en senats-rapport, som den amerikanske avis har fået fat i, og er efterfølgende bekræftet af den øverste talsmand for de amerikanske og internationale styrker i Afghanistan.

To amerikanske generaler har fortalt Senatets Udenrigsudvalg, at »større narkohandlere med
beviselige forbindelser til oprørere« er blevet anbragt på en liste, der bærer det militært fremmedgjorte navn:

»Den fælles integrerede prioriterede målliste.« Får man sit navn på den liste, betyder det, at man frit kan dræbes eller fanges af USA og dets allierede. På listen står i dag 367 mennesker,
og af dem er 50 angiveligt narkohandlere med oprørsforbindelser.

HOV, MÅ DEN umiddelbare indvending lyde: Hvem skal vurdere, hvad der er bevis for? Der er jo ikke tale om en domstol med rettergang, anklagere og forsvarere, men om handlinger, der foretages
under krigens usikkerhed. Denne indvending har særlig vægt i et Afghanistan, hvor stridende grup-
per af krigsherrer og kriminelle bagmænd flittigt angiver hinanden til de udenlandske styrker for at
få likvideret besværlige konkurrenter.

Krigsherrer og kriminelle bagmænd er i den afghanske virkelighed ofte de samme personer. Og hvad endnu værre er: Det er også de personer, som den NATO-støttede præsident Ahmed Karzai i stadigt stigende grad bygger sin magt på.

Her forud for Afghanistans præsidentvalg næste torsdag har landets demokratiske røster løftet sig i protest mod de pagter, som Karzai har indgået med mørkets fyrster for at få dem til at sikre ham et genvalg, helst med over 50 procent af stemmerne, så Karzai undgår at skulle ud i et omvalg.

HVOR TÆT, præsident Karzai er på narkotrafikken, fremgår af, at hans yngre bror, Ahmed Wali, der righåndet har finansieret Karzais politiske karriere, også er et navn, der hyppigt nævnes som et af de store i den afghaniske heroinfremstilling. De britiske og amerikanske regeringer har – uden held – lagt pres på pres på Karzai for at få ham til at lempe broderen ud af landet.

At Karzai, hvad angår narkohandel, ikke er indstillet på at danse efter vestlige piber, bekræftede han dette forår ved at benåde et større antal personer, som med mas og møje var blevet dømt for narkobagmandsvirksomhed. Dommene, der lød på 16-18 års fængsel, var afsagt af de uafhængige domstole, som er stablet op med vestlige tilskud. En af de benådede er nevø til chefen for Karzais genvalgskampagne.

ET BAROKT UDSLAG af Afghanistan-krigens selvmodsigelser er altså, at NATO-landene nu har gjort det til et mål at dræbe medlemmer af grupper, der optræder som støtter for den selvsamme præsident Karzai, som NATO-landene fører krigen for at støtte. Drabene er ifølge New York Times’ kilder indledt allerede tidligere i år. De fleste er foregået i det sydlige og det østlige Afghanistan, hvor narkohandlen og oprøret er heftigst.

Hvor meget Taleban tjener på at optræde som mellemmand i narkohandlen, er genstand for vestlige gisninger. Nogle rapporter gætter på en halv milliard kroner; andre op til to milliarder – under alle omstændigheder en lille del af den samlede af ghanske narkoomsætning, der anslås til årlige 20 milliarder.

Nyere amerikanske medierapporter peger på, at Taleban har større indtægt ved at opkræve beskyttelsespenge fra entreprenører, der bygger vestligt finansierede projekter. Hvad med de entreprenører? Skal de også skydes af NATO?

DETTE MORADS burde få forsvarsminister Søren Gade (V) til at sikre, at danske soldater ikke deltager i likvidationer efter dødslisten, og til at rejse sagen i NATO. Men nej. Til dagbladet Politiken erklærer Søren Gade: »Så længe der er bevis for, at de banditter hjælper Taleban, ser jeg intet problem i dansk deltagelse.«

Hvori dette ’bevis’ består, og hvem der har fremskaffet det, gør Gade sig tilsyneladende ingen bekymringer om. Et folketingsflertal, indbefattet Socialdemokraterne og de radikale, ser ud til at stå bag ham. Kun fra SF og Enhedslisten lyder indsigelser.

De indsigelser bakkes til gengæld op af kyndige i folkeret og menneskeret. De fremhæver, at hvis narkobagmænd ikke optræder aktivt i fjendtligheder, er de ikke lovlige krigsmål.

Bagmændene må derimod stilles for en domstol og søges dømt. Soldater – herunder danske – der optræder som bødler og eksekverer den amerikanske dødsliste, vil ifølge sagskundskaben kunne straffes for krigsforbrydelser. Endnu et tragisk-barokt aspekt i Afghanistan.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu