OPGØRET om de mest sensitive dele af den amerikanske nationale sikkerhedspolitik synes endeløst. Torsdag bragte amerikanske medier historien om, at CIA i 2004 hyrede det kontroversielle private vagtselskab Blackwater til at udarbejde et program rettet mod at opspore og eliminere højtstående al-Qaeda-ledere i Pakistan. Programmet blev aldrig til noget, hvilket var CIA's interne begrundelse for, at Kongressen ikke blev orienteret. Det blev politikerne til gengæld i juni af CIA's nye chef, Leon Panetta, og ikke uventet er historien nu lækket til pressen. Og forargelsen er stor på begge sider af det ideologiske plankeværk.
I liberale kredse lægger Blackwater-sagen endnu en sten til den betydelige bunke af ulovligheder, som Bush-Cheney-regeringen var ansvarlig for under dække af krigen mod terror. En privat, ulovlig krig, der uretmæssigt retfærdiggjorde brud på fundamentale borgerrettigheder, og som nu også inkluderer lejesoldater. Men vreden over historien var såmænd også betydelig i både efterretnings- og konservative kredse - en detalje som ikke nåede mange af de europæiske medier, der overtog New York Times' historie.
De mener, at historien er blæst ud af proportioner, fordi CIA selv skrinlagde programmet, som »juridisk, politisk og diplomatisk umuligt at gennemføre«. At der med andre ord er tale om politisk forfølgelse af Bush-regeringen med CIA som syndebuk.
KNAP var Blackwater-affæren bragt til torvs, før det igen gav sikkerhedspolitisk genlyd i cyberspace. Fredag afslørede magasinet Newsweek, at CIA under flere forhør af Abd al-Rahim al-Nashiri (al-Qaeda's tidligere leder i den persiske golf og hovedmanden bag selvmordsangrebet på den amerikanske destroyer USS Cole i 2000) i et hemmeligt fængsel gik langt ud over de lovlige grænser for forhør af fanger. Rapporten om misbruget offentliggøres i dag i New York som del af en retssag anlagt af borgerretsorganisationen ACLU.
Al-Nashiri, der senere var en af de tre al-Qaeda ledere, som blev udsat for waterboarding, blev truet med henrettelse ved hjælp af både et håndvåben og et el-bor. Senere iscenesatte CIA en fingeret henrettelse i nabocellen. En intern undersøgelse blev senere iværksat; den ansvarlige afhøringsofficer modtog en reprimande og valgte at tage sin afsked. Den nye historie kommer i kølvandet på en tidligere rædselsrapport, der blev fremlagt for nogle måneder siden af New York Review of Books. Al-Nashiri er fortsat i amerikansk varetægt, i dag i Guantánamo Bay.
DER ER næppe tvivl om, at det samlede billede af, hvad CIA har foretaget sig under afhøringer af de tungeste terrormistænkte, ikke lever op til internationale konventioner om beskyttelse af fanger. Reglerne er nu ændret, men spørgsmålet om, hvad man skal gøre ved fortidens synder, er langt fra besvaret. Præsident Barack Obama lagde ud med at afvise tankerne om en kommissionsundersøgelse, men presset for en juridisk undersøgelse har været stort især fra borgerrettighedsgrupper, men også fra dele af Det Demokratiske Partis venstrefløj, hvis kodeord er accountability - nogen må være ansvarlig for det, der er foregået.
Obama har nu definitivt lagt afgørelsen af sagen over til justitsminister Eric Holder, og beslutningen ventes med enorm spænding. Men der findes en vidtspredt nervøsitet blandt demokraterne over, at en sådan eksplosiv, betændt og hypersensitiv politisk sag vil tappe al energi fra indenrigspolitikken og f.eks. torpedere en sundhedsreform.
Man fornemmer, at de indenrigspolitiske overvejelser vejer tungere for det store flertal af demokratiske politikere end de fundamentale og principielle overvejelser om det amerikanske demokrati.
SAGEN ER imidlertid, at et retsopgør er realpolitisk umuligt.
Hvorfor?
Fordi ingen som bekendt står over loven. Mord og tortur er ulovligt for alle. I den strenge juridiske og logiske verden, der styrer et egentligt retsopgør, vil lyset derfor ikke kun rette sig imod de jurister, der lovliggjorde ulovlighederne, men også på CIA-agenterne og de ansvarlige politikere. Kun at undersøge juristernes gerninger ville svare til - uden nogen sammenligning i øvrigt - at retsforfølge nazitidens bureaukrater, men at lade de politisk ansvarlige og bødlerne slippe.
Og ingen i hele Obamas regering, slet ikke præsidenten selv, ønsker en retssag mod en tidligere præsident og vicepræsident eller mod CIA. Det ville blive set som forfølgelse, være politisk selvmord og er realpolitisk umuligt. Derfor vil det være bedre at droppe ideen. Et 'halvt retsopgør', som juridiske kredse i Washington DC over for Information har ladet forstå, er under overvejelse, vil ende som politisk teater, og vil hverken tilfredsstille borgerrettighedsorganisationerne eller den republikanske opposition, men blot holde et væskende sår åbent.
"SAGEN ER imidlertid, at et retsopgør er realpolitisk umuligt. Hvorfor? Fordi ingen som bekendt står over loven. [...] Og ingen i hele Obamas regering, slet ikke præsidenten selv, ønsker en retssag mod en tidligere præsident og vicepræsident eller mod CIA. Det ville blive set som forfølgelse, være politisk selvmord og er realpolitisk umuligt."
Hvordan Annegrethe Rasmussen kan forene udsagnet om at ingen står over loven med konstateringen af at det er realpolitisk umuligt at forfølge amerikanske eks-politikere for mord, tortur og kidnapning går over min forstand. Jeg deler hendes deprimerende analyse af at det er yderst tvivlsomt om der kommer til at blive rejst anklage mod de ansvarlige fra Bush-Cheney-tiden. Men netop dette demonstrerer jo med al ønskelig tydelighed at i USA er alle IKKE lige for loven.
Glimrende kommentar af Frej Klem Thomsen.
At det er umuligt at dømme Bush, Blair og Rasmussen for deres krigsforbrydelser viser jo med al ønskelig tydelighed, at maghaverne står over loven i de vestlige demokratier.
Kære Frej Klem Thomsen,
tak for din kommentar,
Måske har jeg udtrykt mig utydeligt, hvilket jeg i givet fald beklager, Min pointe er, at ingen står over loven i juridisk forstand (i virkelighedens verden har Per Thomsen helt ret i at det ser anderledes ud og det er sådan set lederens pointe). Starter man derfor en grundig juridisk undersøgelse af ulovlighederne må den - hvis den skal følge juraens logiske og stringente ånd - gå til toppen, altså til den tidligere præsident og vicepræsident, der har det politiske ansvar for afhøringerne m.m. Men da vi ved, ja er 100 % sikker på, at det ikke vil ske - Obama vil ikke retsforfølge Bush og Cheney - ja så giver det ingen mening at forlange et retsopgør, for det vil i givet fald blive politisk teater rettet mod juristerne og ikke mod politikerne. Uden sammenligning i øvrigt vil det svare til at efterkrigstidens retsopgør havde straffet bødlerne og bureaukraterne, men ikke de nazistiske top-politikere.
gode hilsener
Annegrethe Rasmussen
Hej Annegrethe Rasmussen
Bare en kommentar fra en der lever herovre.
Problemet Obama har lige nu ved den undersoegelse som blev ham paatvunget at give videre til Justitsminister Eric Holder, er at de begge to faar meget svaert ved ikke at lade en uvildig anklager gaa videre med sagen. Det er ikke justitsministerens opgave at foere nogen sag, det er hans opgave at finde ud af om der har paagaaet ulovlligheder og hvis der har, at overgive materialet til "a Special Investigator" som hverken Obama eller han selv har nogen som helst kontrol med. Det er der frygten ligger hos Obama og Holder lige nu, for der er ingen tvivl om at hvis den person der faar sagen bare er halvt saa samvigtighedsfuld som Fitzgerald var, saa bliver det svaert for Presidenten "to look ahead and not back". Paa den anden side, hvis han er ligesaa skruppelloas som Kenneth Starr var mod Clinton, ja, saa kommer der nok ikke mere ud af den sag.
Saa Holder's problem er dobbelt: hvis han ikke giver sagen videre, bliver han beskyldt for ikke at opretholde "nobody is above the law" og hvis han giver den videre vil Demokraterne (specielt de hoejreorienterede af dem) sige at han oedelagde Obamas muligheder fordi sagen vil overtage alt tid i medierne, hvilket vil bringe opmaerksomheden vaek fra "Health care reform", som nu i oevrigt er blevet til "Healt Insurance reform", hvilket med andre ord betyder at vi stadig har forsikringsselskaberne til at bestemme om vi skal have "healt care" eller ej, hvis vi bliver syge.
Med venlig hilsen
Lars Christensen
Jeg tror , at det var Bush, der (måske senest) har sagt, at USA undskylder ikke for noget og ikke til nogen ... eller noget i den retning !
Mon han mente, at han også ville skide på det amerikanske folk ?
Det gjorde han nok !
Iøvrigt går "fortidens synder" synder langt tilage.
Tilbage til optakten til 2. verdenskrig ... det var vist igen Bush familien, der dengang var på bane på den "forkerte banehalvdel".
Fortidens synder?????? - som om den nuværende administration i USA er fuldstændig hævet over den slags - der sidder 600 navnløse mænd på Bagram Airbase - i et nyt fængsel der er under opførelse er der plads til 1100 indsatte selvsamme sted.
Det er tilsyneladende business as usual....
Annegrethe Rasmussen skriver:
"Men da vi ved, ja er 100 % sikker på, at det ikke vil ske - Obama vil ikke retsforfølge Bush og Cheney - ja så giver det ingen mening at forlange et retsopgør, for det vil i givet fald blive politisk teater rettet mod juristerne og ikke mod politikerne."
Skal vi så bare lade stå til? Skal vi ikke råbe op? Skal vi acceptere tyranniet, og indse at vi sølle borgere alligevel ikke kan gøre noget?
Det vil jeg opdrage mine to piger til at leve efter tror jeg. Så bliver de nogle perfekte borgere - ikke så meget brok, bare arbejde og betale deres skat, og bare glæde sig til den næste præsident, hvis den nuværende ikke er så smart.
Nej! Lad os få den undersøgelse, om den bliver uddybende eller ej. Gør den ikke, så afslører den alligevel den råddenskab der får folk til at vågne op til denne neo-fascistiske verdensorden som alle de vestlige ledere taler om.
Lad os kæmpe for vores frihed.
Opgøret om de mest sensitive dele af den amerikanske nationale sikkerhedspolitik synes endeløst
Ja, selvfölgelig. De har i flere hundrede år begået krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden (som vi kender dem i dag, vel at märke).
Spörgsmålet er blot om det er den amerikanske kapitalismen/koorporatisme, fåmandsväldet, prästestyret eller det imperialistiske grundlag som bärer skylden for deres sociopatiske adfärd.
"Sandhed medförer ansvar (og ansvar medförer straf)" De Forenede stater i Amerika kan jo starte der (og Danmark ligeså).
Egentlig kan man vel kun glæde sig over at det ikke gik værre med Bush. At det vanvittige menneske ikke var gnisten til en 3. verdenskrig.
Lidt medlidenhed med de amerikanske soldater, der render rundt og tror at de kæmper for deres land, kan man vel også have. Når det ved nærmere eftersyn viser sig at det i virkeligheden handler om kapitalinteresser.