Leder

Hvem sagde slingrekurs

I Politiken søndag skrev den tidligere socialdemokratiske indenrigsminister Birte Weiss: »Det er måske for meget forlangt, at Helle Thorning-Schmidt skal kende den flygtningepolitik, socialdemokraterne førte, længe før hun selv blev politiker...
18. august 2009

I Politiken søndag skrev den tidligere socialdemokratiske indenrigsminister Birte Weiss: »Det er måske for meget forlangt, at Helle Thorning-Schmidt skal kende den flygtningepolitik, socialdemokraterne førte, længe før hun selv blev politiker.«

Birte Weiss henviste til, at Socialdemokraternes forkvinde i TV-Avisen i forbindelse med rydningen af Brorsons Kirke havde udtalt følgende bemærkelsesværdige ord: »Vi ønsker ikke at komme tilbage til 90'ernes slingrekurs i forhold til flygtninge- og udlændingepolitikken. Det er der ikke mere.«

Det er prisværdigt, at den tidligere næstformand i det store arbejderparti endnu engang siger det, som ingen ansvarlig politiker til højre for Enhedslisten ellers blot tør tænke. Intet i dansk politik er så langt uden for diskussion som den sandhed, at før den nuværende regering kom til magten sammen med Dansk Folkeparti i efteråret 2001, var landet regeret af pladderhumanister, der ikke havde mod og mandshjerte til at stå op mod de mange, der ønskede at komme ind i det rige velfærdssamfund. Det var folk fra godhedsindustrien, der havde åbnet den danske ladeport. Tænk blot på sidste valgkamp, hvor Helle Thorning-Schmidt forvildede sig ud på en slingrekurs, da hun kom for vare at nævne det unævnelige, at asylansøgere i de danske lejre eventuelt kunne bestille noget relevant, mens de ventede. Der var trods alt mangel på arbejdskraft. Her tabte hun valget. Nu ville de igen åbne ladeporten på vid gab, lød det advarende fra regeringen. De Radikale ønskede oven i købet, at EU skulle blande sig i Danmarks udlændingepolitik. 'Gi' os Danmark tilbage' som Morten Messer-schmidts slogan lød under valgkampen til EuropaParlamentet.

MEN GIK DET så galt, der tilbage i 1990'erne, som nu også Socialdemokraterne mener? Både-og, kan man sige. For det er klart, at udlændingereglerne skulle strammes, hvilket størstedelen af partiet godt vidste. Tænk blot på Thorkild Simonsen eller Henrik Sass Larsen. De var sandelig ikke slappere. Men partiet var splittet, og det gav problemer. På den anden side var virkeligheden i Europa, herunder også i Danmark, en helt anden op gennem 1990'erne, end den er i dag. For det første var Danmark totalt uforberedt på den enorme indvandring, der kom til landet fra midten af 1980'erne. Ikke blot de politiske partier, men hele samfundet anede ikke, hvad de skulle stille op med alle de meget fremmede. Danmark var trods alt ikke et gammelt koloniland, der kunne trække på årtiers erfaringer. For det andet faldt Berlinmuren i 1989, og det gamle Sovjetunionen brød sammen to år senere. Vesteuropas magthavere var rædselsslagne. Ville flygtningene komme østfra i millioner? I et halvt århundrede havde Vesteuropa ikke bekymret sig om indvandring østfra. Det ordnede russerne, der holdt eventuelle flygtninge inde. Alligevel nåede flygtningestrømmene til Europa historiske højder i begyndelsen af 1990'erne.

For det tredje udspillede der sig en tragedie på Balkan. Fra 1991 og i årene derefter faldt det tidligere Jugoslavien fra hinanden i en blodig borgerkrig, der sendte næsten 3,7 millioner mennesker på flugt. Hovedparten af dem forblev i Jugoslavien, men omkring 700.000 flygtninge nåede til Vest-europa. For det fjerde betød disse dramatiske hændelser, at EU-landene vedtog at arbejde frem mod en fælles asyl- og indvandrerpolitik. Det skete i Maastricht-traktaten, som danskerne stemte nej til i 1992. Men Edinburgh-aftalen blev vedtaget året efter, hvor danskerne fik forbehold på fire områder, hvor det ene - retslige og indre anliggender - indeholdt asyl- og indvandrerpolitik. Forvirringen i Danmark var forholdsvis gennemgribende i de år, hvilket skabte en vis usikkerhed i regeringen.

STORT SET alle politikere i Danmark er nu så taknemmelige og glade for den førte udlændingepolitik, at den ikke engang er til diskussion. Det skal dog bemærkes, at så imponerende er den førte politik heller ikke. Antallet af asylansøgere i Danmark er godt nok faldet fra 5.945 i 2002 til 1.795 i 2008. Et fald på 60 procent. For de 27 EU-lande er de tilsvarende tal 421.475 og 192.300, altså en nedgang på 40 procent. Så det er ikke kun VK-regeringen og DF, der har været i stand til at nedbringe antallet af asylansøgere. Det har de andre EU-lande også. Når det gælder muligheden for, at Danmark på indvandrerområdet skal samarbejde med EU, vil det være på sin plads at citere, hvad NATO's generalsekretær Anders Fogh Rasmussen mente om den sag tilbage i de usikre 1990'ere: »Det siger sig selv, at det er nødvendigt med fælles regler og tæt samarbejde,« skrev han i bogen '132 spørgsmål om de danske undtagelser - og svar uden omsvøb' fra 1999. Og senere: »Den danske diskussion om netop flygtninge-indvandrere har til tider været overophedet. Og på grund af frygten for de hjemlige EU-modstandere har Socialdemokratiet så opgivet at forklare befolkningen, hvad der tjener de danske interesser bedst. Vi har rystet på hovedet, det samme har de andre lande.«

Hvem sagde slingrekurs?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer