Leder

Den hvide race på retur

11. august 2009

I LØBET af foråret kom EU-indbygger nummer 500 millioner til verden. Sidste år steg folketallet i de 27 EU-lande med 2,1 million. Af dem var halvanden million indvandret udefra, mens den naturlige befolkningstilvækst, altså antal nyfødte EU-borgere minus antal døde EU'ere, kun var på 600.000. Nye tal fra EU's statistiske kontor Eurostat viser, at folketallet i EU vokser, men med en så ualmindelig beskeden hastighed, at det næsten kan være svært at få øje på, og langt hovedparten skyldtes indvandring.

Selv om en halv milliard lyder som et svimlende antal, er det så overhovedet mange? Ja, hvis de blev stillet op på en lang række. Men ud fra andre betragtninger er en halv milliard EU-borgere ikke imponerende. For eksempel er det langt under halvdelen af, hvad der bor i Indien, eller 38 procent af kineserne.

I et historisk perspektiv er dagens antal europæere absolut heller ikke imponerende. Befolkningsmæssigt toppede det samlede Europa lige før Anden Verdenskrig, hvor de udgjorde hver femte af Jordens beboere. Taltes alle europæiske udvandrede i resten af verden med, udgjorde den hvide race hvert tredje menneske på Jorden. I årene derefter påførte europæerne sig selv et gigantisk indhug i egne rækker, og siden er det gået alvorligt ned ad bakke i forhold til resten af verden.

I dag er det globale folketal på 6,7 milliarder. I hele Europa, inklusive Rusland, lever 736 millioner, og deres andel af verdens befolkning er derfor nede på 11 procent.

Ser man frem i tiden, bliver det endnu tydeligere, at Europas nedtur fortsætter uantastet. I år 2050 forventer FN, at Jordens folketal vil nå 9,4 milliarder. I alle regioner af verden vil der til den tid være flere mennesker. Undtagen i Europa, hvor det forventede antal indbyggere vil være faldet til 685 millioner på trods af en betydelig indvandring. Til den tid vil Europa udgøre en sølle minoritet på syv procent af Jordens folketal. De tidligere kolonimagters dominans rinder stille og roligt ud.

AT EUROPA er endt i den situation, skyldes alene, at hele verdensdelen er umådelig tilbageholdende med at sætte efterkommere i verden. Ikke i et eneste af de 27 EU-lande fødes der tilstrækkelig mange børn til, at folketallet kan opretholdes. Det kræver, at kvinderne i gennemsnit føder 2,1 barn, og det sker ikke i noget EU-land.

Tages alle Europas lande med, er der kun tre steder, hvor fødselshyppigheden sikrer et svagt stigende folketal. Højest ligger Aserbajdsjan med 2,3 barn pr. kvinde, og andenpladsen deles mellem Tyrkiet og Island, der begge har en fødselshyppighed på 2,14 barn pr. kvinde.

Skulle der således findes en læser, der måtte have fordomme om eller frygt for, at tyrkiske kvinder med tørklæder føder mange børn, bliver de skuffet. Tyrkiet reproducerer kun lige sig selv. Ligesom USA i øvrigt også gør.

Ser man på de enkelte lande, springer den tyske katastrofe i øjnene. Fødselshyppigheden er her nede på 1,37 fødsler pr. kvinde, hvor den har ligget i mange år, og i 2008 var antallet af døde tyskere 25 procent højere end antallet af nyfødte. Ifølge FN vil Tysklands folketal frem til år 2050 falde fra de nuværende 82 millioner til 71, på trods af en positiv indvandring.

MAN KAN SPØRGE, hvad problemet er med den nuværende befolkningsudvikling i Europa? For det første fører de lave fødselstal til en ekstrem aldring af hele kontinentet. Tidligere beregninger fra EU-Kommissionen viser, at selv med en nettoindvandring på 40 millioner mennesker frem til 2050 vil den eneste aldersgruppe, der bliver flere af, være folk over 55 år.

Kombineret med en stigende levealder kan alle Europas lande se frem til en forsørgerbyrde, der bliver umådelig vanskelig at bære for fremtidens mange enebørn. Men her kommer måske den positive side af historien.

For den modsatte udvikling finder sted i landene omkring Europa. Afrikas folketal forventes at stige fra dagens 967 millioner til 1.932 millioner om 40 år. Og de er unge, meget unge. 41 procent af afrikanerne er under 15 år, og mange vil gerne til Europa. Et andet eksempel på verdens skæve gang kan være en sammenligning af Afghanistan, hvor Vesten i dag satser hele den militære butik, og EU's største land, Tyskland. I 1950 var der 8 millioner indbyggere i Afghanistan og 68 millioner i Tyskland. I dag er tallene 33 og 82. Men i 2050 vil Afghanistan med sine til den tid 82 millioner indbyggere være større end Tyskland, der, som nævnt, selv med en betydelig indvandring kun vil huse 71 millioner mennesker.

Udfordringen og løsningen ligger derfor lige for.

Europas lande må i fællesskab føre en politik, hvor de forsøger at styre fremtidens indvandrerpres i erkendelse af kontinentets enorme behov for at tiltrække mennesker udefra. En win win-situation, som det kaldes i dag, og som også Danmark er en del af.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Gregers Reimann

Når befolkningstallet falder naturligt, som det er tilfældet i f.eks. Tyskland, så vil jeg - modsat forfatteren - kalde det glædeligt fremfor katastrofalt.

Verdens støt sigende befolkningstal og vores vækstbaserede økonomiske system er ikke en bæredygtig cocktail.

Citat: "Dem der tror, at man kan have evig vækst på en planet med begrænsede ressourcer, må enten være økonom eller idiot".

Thomas Gram-Hansen

Fik præcis samme tanke som Gregers Reimann da jeg læste artiklen.

Vi er på en, i denne sammenhæng, relativt bæredygtig kurs, lad os da håbe at resten af verden kan følge trop!

Er Information virkelig stolt af den overskrift ?

Den lugter langt væk af racisme - og det er vel næppe forfatterens hensigt? Eller er det?

Hvorfor ikke bare "Europæernes antal er på retur" ?

Venlig hilsen

Claus

@Marie

Tak - den slags skal bruges med varsomhed.

Personligt finder jeg det problematisk at (implicit) validere visse begreber ved at bruge dem i flæng og spøg.

Venlig hilsen

Claus

Henning Ristinge

Hans Kornø Rasmussen er tydeligvis forsumpet i ellers uddøde ideer om konkurrence mellem racer, altså regulær racisme teori. Det faktum at verdens befolkning er man-gedoblet og fortsat dubler op i et rasende tempo er for ham ikke noget problem. Næe det eneste virkelige problem, - ifølge Kornø Rasmussen, er at ’den hvide race’ (som om en sådan overhovedet eksisterede) bliver forholdsmæssigt mindre på kloden. Det generer ham ikke at selv Europas befolkning – trods et meget lille areal - er mange-doblet de sidste 100 år – ja sådan cirka 4-doblet siden 1950, og dermed i det meste af hans egen levetid. Det forhold at vi efter alt at dømme passerer 10 milliarder menne-sker på kloden inden år 2050 og at vi i tiltagende grad må ty til tvivlsom ny teknologi for at brødføde menneskeheden og andrearter uddør i et foruroligende tempo – alt dette er ikke noget problem for Kornø – vore tids nye ridder for - den ’hvide race’. Ikke mindst Tysklands problem bekymrer ham stærkt denne demografiens svar på Lomborg

Næe det er som traditionen kalder - den gule brune og sorte fare vi skal bekymrer os om, ikke det faktum at der snart ikke længere er plads til vilde dyr på kloden og stort set ikke har været plads til mange vilde dyrearter i Europa i årtier.

Søren Nørbak

" Kombineret med en stigende levealder kan alle Europas lande se frem til en forsørgerbyrde, der bliver umådelig vanskelig at bære for fremtidens mange enebørn."
- det er vel ikke svære end at folk begynder at forsørge sig selv i stedet for at staten skal gøre det.

Søren

Henning Ristinge

Netop Søren, det her er luxus-problemer for en lille flok velhaverlande der bliver blæst ud af al proportion.

Jeg mener hvem forsørger ældre mennesker i Indien, Kina, Syamerika eller Afrika?

Men her præsenteres vi for et argument der siger at vi skal avle os ud af et temporært demografisk fænomen.

Jeg synes den der lille leg der under uheldige omstændigheder kan føre til for mange børn er fantasitisk. Men hey - lad os bruge den til underholdning - og så istedet få lidt styr på en klode der (europa iberegnet) er stærkt overbefolket med mennesker til skade for os selv, for andre levende mennesker og for miljøet.

Henning Ristinge, retfærdigvis er Kornøs konklusion ikke, at man må føde flere børn i Europa, men at man må sikre indvandring af unge mennesker fra andre kontinenter.

Lennart Kampmann

Problemet er jo ikke race, som er et håbløst gammeldags syn på verden, idet vi genetisk set er nærmest uadskillelige.
Næ, det er et spørgsmål om kultur. Sker befolkningsvæksten der hvor der er despoti, tyranni og andre inferiøre styreformer, ja så er der tale om en udvikling vi skal bekymre os om.
For det er kulturbestemt at vi sidder på rigdommen i den post-industrialiserede verden.

Hvid race er so yesterday, lad os kalde det den SocialLiberal-kapitalistiske kultur i stedet. (så er I alle dækket ind :) )

Med venlig hilsen
Lennart

Nu er det næppe Hans Kornø Rasmussen, som har fundet på den overskrift (det plejer det ikke at være forfatteren til en artikel der selv finder på overskriften til en artikel i en avis). Hans K. Rasmussens løsning er denne:

Øget indvandring, især fra Nordafrika, er en god ting. Dette vil sikre den nødvendige arbejdskraft, som vi her i Europa har brug for, også selvom pensionsalderen generelt blev sat op til 70 år.

Henning Ristinge

Jo Aaen, det er Konøs overskrift. Hvis du går ind på nettet vil du kunne se at han drager land og rige rundt og giver lectures under den overskrift

Jørgen Muldtofte

Rart at se at der er enighed om, at overbefolkning er et langt større problem end fordeling af "racer" og ældrebyrde er. Men man skal selvfølgelig ikke få berøringsangst overfor diskussionen om racer, det værste der kan ske er hvis vi glemmer den præcise årsag til, at det kammede over for nazierne under Hitler.

Men øget indvandring er absolut ikke nødvendigvis nogen god ting, af flere grunde. For det første forudsætter det at andre dele af verden har et demografisk problem. Det ville være bedre at sætte massivt ind for at ændre den forudsætning end at symptombehandle den, og det gør vi netop ikke ved at øge indvandringen, for det er dem fra den til enhver tid mest ressourcestærke del af ungdomskagen som søger hertil. Dem og deres kvalifikationer er der desperat brug for i deres egne hjemlande hvis ikke misforholdet blot skal cementeres.

For det andet har man vist glemt at følge med i nyere tids dansk og europæisk politik hvis man ikke kan se problemet i storskala-indvandring. Det kan tage alt fra 2 mdr. til 3 generationer at integrere de nytilkomne, og overbelastning vil føre til ghettodannelse, som det allerede er sket i DK, dog endnu i mindre omfang. Og det bevirker også, desværre, at spørgsmålet kommer til at fylde så meget i medierne at det får afgørende indflydelse på valgresultaterne, og det har vi jo også bitter erfaring med. Så overtager populismen, og vigtige langsigtede emner som natur, klima og forskning nedprioriteres når pøbelen overtager styrpinden. Det er også ved at ske i øjeblikket i DK. Så derfor et rungende nej tak til øget indvandring.