Leder

Israelsk farce

Debat
27. august 2009

Noget kunne tyde på, at den artikel om påstået israelsk organtyveri, som den svenske tabloidavis Aftonbladet valgte at bringe i sidste uge, næppe ville bestå optagelsesprøven til journalisthøjskolen. De mest elementære krav til god presseskik, nemlig at anklager skal efterprøves nøje, og at modparten skal høres, har i hvert fald ikke ligget hverken journalist eller redaktør meget på sinde.

Påstanden i den svenske artikel er kort fortalt, at det israelske militær angiveligt skulle være indblandet i handel med organer fra dræbte palæstinensere. Dokumentationen må nærmest betegnes som fraværende.

Den ansvarshavende redaktør har endda indrømmet i en ledende artikel, at beviserne for, at det israelske militær er involveret i organtyveri, mangler. Det har åbenbart ikke fået ham til at ryste på hånden, for han fortsætter ufortrødent og forklarer, at han har tilladt publiceringen, fordi artiklen »stiller en række relevante spørgsmål«.

Argumentet er altså, at det ganske vist er løgn, men man synes, det er så væsentlig en debat, at man ser bort fra den detalje. Hvis det var det eneste krav, man stiller til nyhedsjournalistik, ville det være ren svir at lave avis.

Det er på den baggrund ikke svært at forstå, at Israel er røget direkte i det røde felt. Men den israelske reaktion på historien er samtidig helt ude af proportioner.

Fred med, at flere tusinde israelere de seneste dage har underskrevet en boykot af den svenske møbelkæde Ikeas produkter. Det er måske en anelse komisk, men israelerne er naturligvis i deres gode ret til at 'straffe' svenskerne på den måde.

Værre er imidlertid, at boykotten er om ikke orkestreret så i hvert fald bakket op på allerhøjeste niveau i landet. Både udenrigsminister Avigdor Liebermann og ministerpræsident Benyamin Netanyahu har krævet, at den svenske regering officielt fordømmer avisen og dens historie. Sveriges statsminister har svaret, at han ikke blander sig i, hvad aviserne trykker. Selv om det naturligvis havde stået ham frit for at sige, at historien er et udtryk for elendig journalistik, hvis han altså mener det, er svaret helt efter bogen.

Man kunne forstå den mellemøstlige reaktion, hvis den kom fra en af områdets diktaturstater, der ved tidligere lejligheder har demonstreret manglende forståelse for pressefrihedens principper. Men at områdets eneste demokrati, der via sin egen presse er vant til en endog temmelig rå tone i den offentlige debat, lægger pres på et andet lands regering for at gribe ind over for pressen, er fuldkommen uforståe-ligt og gavner ikke troværdigheden. Især ikke når man samtidig offeragtigt trækker antisemitisme-kortet. Hvis israelerne føler sig uretfærdigt behandlet af pressen, burde de som alle andre ordentlige mennesker følge spillets regler og klage til det svenske pressenævn eller anlægge en injuriesag. Alt andet er en farce.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her